12 relationer: Drivhusgas, Eocæn, Fase (stof), Forkastning, Havbund, Jorden, Jordens historie, Kontinentalsokkel, Paleocæn, Perm (geologi), Sediment, Trias.
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Ny!!: Metanhydrat og Drivhusgas · Se mere »
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Ny!!: Metanhydrat og Eocæn · Se mere »
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Ny!!: Metanhydrat og Fase (stof) · Se mere »
Forkastning
Satellitfoto af Piqiang-forkastningen, en sideværts forkastning i Taklamakan-ørkenen i Kina (ved 40,3°N og 77,7°Ø). Indenfor geologi er en forkastning et plan eller en smal zone (forkastningszone) i et bjergartslegeme, langs hvilken der er sket en tydelig flytning af bjergartsmateriale.
Ny!!: Metanhydrat og Forkastning · Se mere »
Havbund
Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst. Ved de dybrøde oceanrygge, dannes ny havbund pga. blotlagt magma. Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser, som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Havbunden (også kendt som oceanbunden) er bunden af havet.
Ny!!: Metanhydrat og Havbund · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Metanhydrat og Jorden · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Metanhydrat og Jordens historie · Se mere »
Kontinentalsokkel
Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.
Ny!!: Metanhydrat og Kontinentalsokkel · Se mere »
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Ny!!: Metanhydrat og Paleocæn · Se mere »
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Ny!!: Metanhydrat og Perm (geologi) · Se mere »
Sediment
Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.
Ny!!: Metanhydrat og Sediment · Se mere »
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Ny!!: Metanhydrat og Trias · Se mere »