Indholdsfortegnelse
36 relationer: Arvefølge, Østrig, C.C. Hall, Christian 9., Danmark, Danmarks historie (1848-1901), Danmarks Riges Grundlov, De Nationalliberale, Det Tyske Forbund, Ejderpolitikken, England, Fællesforfatningen, Freden i Wien (1864), Frederik 7., Helstaten, Hertugdømmet Slesvig, Holsten, København, Kongevalgt, Legitimitet, Londonprotokollerne, Lov (jura), Mægling, Parlament, Preussen, Regeringschef, Rigsdagen, Rigsrådet (1855-1866), Rigsrådets Folketing, Treårskrigen, 18. november, 1855, 1863, 1864, 1866, 2. Slesvigske Krig.
Arvefølge
En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.
Se Novemberforfatningen og Arvefølge
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Novemberforfatningen og Østrig
C.C. Hall
Carl Christian Hall (født 25. februar 1812 på Christianshavn, død 14. august 1888 på Frederiksberg) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konseilspræsident, Danmarks 6.
Se Novemberforfatningen og C.C. Hall
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Novemberforfatningen og Christian 9.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Novemberforfatningen og Danmark
Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se Novemberforfatningen og Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Novemberforfatningen og Danmarks Riges Grundlov
De Nationalliberale
De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.
Se Novemberforfatningen og De Nationalliberale
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Novemberforfatningen og Det Tyske Forbund
Ejderpolitikken
Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer.
Se Novemberforfatningen og Ejderpolitikken
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Novemberforfatningen og England
Fællesforfatningen
Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Se Novemberforfatningen og Fællesforfatningen
Freden i Wien (1864)
Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864. Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864.
Se Novemberforfatningen og Freden i Wien (1864)
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se Novemberforfatningen og Frederik 7.
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Se Novemberforfatningen og Helstaten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Novemberforfatningen og Hertugdømmet Slesvig
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Se Novemberforfatningen og Holsten
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Novemberforfatningen og København
Kongevalgt
Kongevalgt er betegnelse, der i kongeriger bruges om personer, som regeringen udpeger til indenrigspolitiske opgaver.
Se Novemberforfatningen og Kongevalgt
Legitimitet
Legitimitet (fra latin legitimare) er grundlaget for den type politisk magt, Det bliver udøvet.
Se Novemberforfatningen og Legitimitet
Londonprotokollerne
Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.
Se Novemberforfatningen og Londonprotokollerne
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Novemberforfatningen og Lov (jura)
Mægling
Mægling (eller mediation) er en proces hvori to eller flere parter i en konflikt, ved hjælp af en upartisk tredjepart (mægleren), forsøger at indgå en konsensusbaseret løsning på konflikten.
Se Novemberforfatningen og Mægling
Parlament
Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.
Se Novemberforfatningen og Parlament
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Novemberforfatningen og Preussen
Regeringschef
En regeringschef er en person, der er indehaver af en stats højeste regeringsembede og som oftest leder et kabinet.
Se Novemberforfatningen og Regeringschef
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
Se Novemberforfatningen og Rigsdagen
Rigsrådet (1855-1866)
Rigsrådet var et fælles parlament for de danske og tyske dele af det danske monarki, der blev skabt ved Oktoberforfatningen i 1855.
Se Novemberforfatningen og Rigsrådet (1855-1866)
Rigsrådets Folketing
Rigsrådets Folketing eller Rigsrådsfolketinget var et parlament som blev oprettet i 1864 til at behandle fælles anliggender for Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig.
Se Novemberforfatningen og Rigsrådets Folketing
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Se Novemberforfatningen og Treårskrigen
18. november
18.
Se Novemberforfatningen og 18. november
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
Se Novemberforfatningen og 1855
1863
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).
Se Novemberforfatningen og 1863
1864
1864 var et skudår.
Se Novemberforfatningen og 1864
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Se Novemberforfatningen og 1866
2. Slesvigske Krig
2.
Se Novemberforfatningen og 2. Slesvigske Krig
Også kendt som Novemberforfatningen 1863.