Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Nedre Imbrian

Indeks Nedre Imbrian

I Månens historie strækker Nedre Imbrian-perioden sig fra for 3.850 millioner år siden til for omkring 3.800 millioner år siden.

Indholdsfortegnelse

  1. 17 relationer: Øvre Imbrian, Basalt, Bassingruppe, Det Store Bombardement, Geologi, Geologisk tidsskala, Hadal, Jorden, Kryptisk æra, Mare Fecunditatis, Mare Imbrium, Månens forside, Månens geologiske tidsaldre, Nectarian, Nedslagskrater, Præ-Nectarian, Solsystemet.

Øvre Imbrian

I Månens historie strækker Øvre Imbrian-perioden sig fra for 3.800 millioner år siden til for omkring 3.200 millioner år siden.

Se Nedre Imbrian og Øvre Imbrian

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Se Nedre Imbrian og Basalt

Bassingruppe

Bassingruppe henviser til en af en gruppe på 9 uformelle underinddelinger af Månens geologiske periode Præ-Nectarian.

Se Nedre Imbrian og Bassingruppe

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Se Nedre Imbrian og Det Store Bombardement

Geologi

p.

Se Nedre Imbrian og Geologi

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Nedre Imbrian og Geologisk tidsskala

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Se Nedre Imbrian og Hadal

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Nedre Imbrian og Jorden

Kryptisk æra

Den Kryptiske æra er en uformel betegnelse for den tidligste geologiske udviklingsperiode på Jorden og Månen.

Se Nedre Imbrian og Kryptisk æra

Mare Fecunditatis

Mare Fecunditatis ("Frugtbarhedens Hav") er et mareområde på Månens forside beliggende lige øst for Mare Tranquillitatis ("Stilhedens Hav").

Se Nedre Imbrian og Mare Fecunditatis

Mare Imbrium

Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.

Se Nedre Imbrian og Mare Imbrium

Månens forside

Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.

Se Nedre Imbrian og Månens forside

Månens geologiske tidsaldre

Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.

Se Nedre Imbrian og Månens geologiske tidsaldre

Nectarian

Nectarian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.920 millioner år siden til for 3.850 millioner år siden.

Se Nedre Imbrian og Nectarian

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Se Nedre Imbrian og Nedslagskrater

Præ-Nectarian

Perioden Præ-Nectarian i Månens historie strækker sig fra for 4.533 millioner år siden (tidspunktet for Månens dannelse) til for 3.920 millioner år siden, da Nectaris-bassinet dannedes ved nedslag af et stort objekt fra rummet.

Se Nedre Imbrian og Præ-Nectarian

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Nedre Imbrian og Solsystemet