Indholdsfortegnelse
47 relationer: Aktør, Arbejdsløshed, Økonomisk model, Beskæftigelse, Centralbank, Effektivitetsløn, Efficiens, Eksternalitet, Finanspolitik, Fuldkommen konkurrence, Heterodoks økonomi, Hushold, Inflation, Input, John Maynard Keynes, Keynesianisme, Konjunktur, Kunde, Laissez faire, Løn, Mainstream-økonomi, Makroøkonomi, Markedsfejl, Markedsmagt, Menu (spisested), Mikroøkonomi, Monopol, Monopolistisk konkurrence, Moralfare, Neoklassisk økonomi, Nyklassisk økonomi, Omkostning, Paradigme, Pengepolitik, Post-keynesiansk økonomi, Pris, Produktion, Rationalitet, Rationelle forventninger, Recession, Regering, Rente, Restaurant, Ufuldkommen konkurrence, Ugunstig udvælgelse, Vare, Virksomhed.
Aktør
En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng.
Se Nykeynesiansk økonomi og Aktør
Arbejdsløshed
Arbejdsløs tysker, 1928. Teksten på skiltet lyder i oversættelse: Flittig ung mand søger arbejde. Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet, altså udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.
Se Nykeynesiansk økonomi og Arbejdsløshed
Økonomisk model
250x250px En økonomisk model gengiver udvalgte økonomiske processer som en mængde af variable og nogle logiske og/eller kvantitative sammenhænge mellem disse.
Se Nykeynesiansk økonomi og Økonomisk model
Beskæftigelse
Ved beskæftigelse forstås normalt erhvervsmæssigt arbejde.
Se Nykeynesiansk økonomi og Beskæftigelse
Centralbank
En centralbank er den institution, der forestår udstedelsen af penge og har hovedansvaret for valuta- og pengepolitikken i et land eller en gruppe af lande med fælles valuta, f.eks.
Se Nykeynesiansk økonomi og Centralbank
Effektivitetsløn
Teorien om effektivitetsløn (engelsk: efficiency wage), som er en del af moderne arbejdsmarkedsøkonomi, bygger på, at arbejdsgivere på i hvert fald nogle del-arbejdsmarkeder foretrækker at betale deres medarbejdere en højere løn end det såkaldt markedsclearende lønniveau (lønniveauet ved fuld beskæftigelse).
Se Nykeynesiansk økonomi og Effektivitetsløn
Efficiens
I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.
Se Nykeynesiansk økonomi og Efficiens
Eksternalitet
I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres.
Se Nykeynesiansk økonomi og Eksternalitet
Finanspolitik
Finanspolitik kan defineres som anvendelsen af offentlige indtægter og udgifter til at påvirke økonomiens virkemåde.
Se Nykeynesiansk økonomi og Finanspolitik
Fuldkommen konkurrence
Fuldkommen konkurrence, fuldstændig konkurrence eller perfekt konkurrence er et økonomisk begreb for nogle særlige markedsforhold, hvor ingen aktør alene kan påvirke en vares pris på markedet.
Se Nykeynesiansk økonomi og Fuldkommen konkurrence
Heterodoks økonomi
Heterodoks økonomi er betegnelsen for økonomiske retninger, der befinder sig uden for – og ofte betragter sig som og opfattes som i modsætning til – mainstream-økonomi, dvs.
Se Nykeynesiansk økonomi og Heterodoks økonomi
Hushold
Hushold er den del af økonomien der omhandler livet i den enkelte familie (i modsætning til samfundsøkonomi).
Se Nykeynesiansk økonomi og Hushold
Inflation
Inflation er et makroøkonomisk fænomen, der henviser til en løbende generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser.
Se Nykeynesiansk økonomi og Inflation
Input
Input (eller inddata hvis det er inden for edb) er det, som tilføjes til en proces.
Se Nykeynesiansk økonomi og Input
John Maynard Keynes
John Maynard Keynes (født 5. juni 1883, død 21. april 1946) var en engelsk økonom.
Se Nykeynesiansk økonomi og John Maynard Keynes
Keynesianisme
Keynesianisme er en makroøkonomisk tankegang, der er baseret på økonomen John Maynard Keynes' idéer.
Se Nykeynesiansk økonomi og Keynesianisme
Konjunktur
En enkel illustration af økonomiske konjunkturer. En markedsøkonomi bevæger sig typisk i svingninger, såkaldte konjunkturer, hvor gode tider (højkonjunkturer) afløses af dårlige tider (lavkonjunkturer) i en uregelmæssig, men tilbagevendende rytme.
Se Nykeynesiansk økonomi og Konjunktur
Kunde
En kunde er et eller flere mennesker (typisk i form af et firma), der køber en vare eller en serviceydelse, og ofte betjenes af en sælger (salgsassistent).
Se Nykeynesiansk økonomi og Kunde
Laissez faire
Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".
Se Nykeynesiansk økonomi og Laissez faire
Løn
Løn er en betaling til en lønmodtager for lønarbejde.
Se Nykeynesiansk økonomi og Løn
Mainstream-økonomi
Mainstream-økonomi refererer til bredt accepterede økonomiske teorier, som der undervises i på de fleste universiteter.
Se Nykeynesiansk økonomi og Mainstream-økonomi
Makroøkonomi
Makroøkonomi (fra den græske forstavelse makro-, der betyder "stor", og økonomi) er det område inden for økonomi, der beskæftiger sig med studiet af de overordnede linjer i samfundsøkonomien i modsætning til enkelte markeder og enkelte aktørers adfærd.
Se Nykeynesiansk økonomi og Makroøkonomi
Markedsfejl
Markedsfejl er et begreb inden for økonomisk teori for de forskellige forhold der kan bevirke at konkurrencen på et givet marked ikke er fuldkommen.
Se Nykeynesiansk økonomi og Markedsfejl
Markedsmagt
Markedsmagt betegner en aktørs (typisk en virksomheds) evne til at påvirke markedsprisen for en vare eller tjenesteydelse ved at ændre sit udbud eller sin efterspørgsel.
Se Nykeynesiansk økonomi og Markedsmagt
Menu (spisested)
En menu er en liste med mad og drikke, som et spisested som en restaurant tilbyder.
Se Nykeynesiansk økonomi og Menu (spisested)
Mikroøkonomi
Mikroøkonomi er et af de centrale forskningsområder inden for den økonomiske videnskab.
Se Nykeynesiansk økonomi og Mikroøkonomi
Monopol
Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.
Se Nykeynesiansk økonomi og Monopol
Monopolistisk konkurrence
Et marked siges at have konkurrenceformen monopolistisk konkurrence, hvis det er heterogent og har mange udbydere.
Se Nykeynesiansk økonomi og Monopolistisk konkurrence
Moralfare
Moralfare (på dansk også skjult handling eller moralrisiko efter engelsk moral hazard) beskriver det problem, der opstår, hvis to parter indgår en aftale om risikodeling, hvor den enes indsats vil påvirke sandsynlighedsfordelingen for udbyttet for den anden part.
Se Nykeynesiansk økonomi og Moralfare
Neoklassisk økonomi
Begrebet neoklassisk anvendt inden for økonomi bruges i flere forskellige sammenhænge.
Se Nykeynesiansk økonomi og Neoklassisk økonomi
Nyklassisk økonomi
Nyklassisk økonomi er en retning inden for makroøkonomi, som er karakteriseret ved at lægge vægt på vigtigheden af at have et udtrykkeligt mikroøkonomisk fundament for de makroøkonomiske modeller og på rationelle forventninger hos de økonomiske aktører.
Se Nykeynesiansk økonomi og Nyklassisk økonomi
Omkostning
En omkostning er et økonomisk begreb, som anvendes til at beskrive et forbrug i en virksomhed.
Se Nykeynesiansk økonomi og Omkostning
Paradigme
Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er sammensat af para.
Se Nykeynesiansk økonomi og Paradigme
Pengepolitik
Danmarks Nationalbank Pengepolitik er de handlinger, en centralbank foretager for at påvirke et lands makroøkonomiske situation (inflation, beskæftigelse, produktion, valutakurs mv.).
Se Nykeynesiansk økonomi og Pengepolitik
Post-keynesiansk økonomi
Post-keynesiansk økonomi er en af flere forskellige tankeretninger inden for den økonomiske videnskab med rødder i John Maynard Keynes' arbejde, ikke mindst hans hovedværk The General Theory of Employment, Interest, and Money fra 1936.
Se Nykeynesiansk økonomi og Post-keynesiansk økonomi
Pris
Købslåen om en hest. ''Bargaining for a Horse'' fra 1835 malet af William Sidney Mount. En pris angiver den betaling eller kompensation, der gives af en aktør til en anden til gengæld for en vare eller en tjeneste.
Se Nykeynesiansk økonomi og Pris
Produktion
Produktion eller fremstilling er det at frembringe et produkt eller en vare gennem en eller flere processer.
Se Nykeynesiansk økonomi og Produktion
Rationalitet
Rationalitet ("fornuftsmæssighed", af lat: ratio (fornuft)) benyttes både om individer og fællesskaber.
Se Nykeynesiansk økonomi og Rationalitet
Rationelle forventninger
Teorien om rationelle forventninger (også kaldet modelkonsistente forventninger) blev udviklet i 1960'erne i økonomi, mere specifikt i makroøkonomi.
Se Nykeynesiansk økonomi og Rationelle forventninger
Recession
En recession er et udtryk fra makroøkonomi, der betegner en periode med økonomisk nedgang.
Se Nykeynesiansk økonomi og Recession
Regering
En regering er den udøvende magt i et land.
Se Nykeynesiansk økonomi og Regering
Rente
Rente betegner ofte prisen, der er knyttet til lån eller udlån af penge.
Se Nykeynesiansk økonomi og Rente
Restaurant
Et spiseikon En restaurant eller spisested (incl. drikkested) er et sted, der mod betaling serverer mad og drikke.
Se Nykeynesiansk økonomi og Restaurant
Ufuldkommen konkurrence
Indenfor økonomi er ufuldkommen konkurrence betegnelsen for markedsstrukturer, der ikke lever op til de betingelser, der gælder for fuldkommen konkurrence.
Se Nykeynesiansk økonomi og Ufuldkommen konkurrence
Ugunstig udvælgelse
Ugunstig udvælgelse (på engelsk Adverse Selection er et udtryk, der bruges indenfor bl.a. økonomi og forsikring. Det beskriver en situation, hvor asymmetrisk information fører til udfald, der ikke er efficiente i samfundsøkonomisk forstand. Ugunstig udvælgelse udgør dermed en markedsfejl.
Se Nykeynesiansk økonomi og Ugunstig udvælgelse
Vare
Forbrugere anskaffer sig oftest varer i en butik. En vare er et objekt som indehaveren (direkte eller indirekte) drager nytte af.
Se Nykeynesiansk økonomi og Vare
Virksomhed
En virksomhed er en organisation, der producerer og sælger varer eller tjenester.
Se Nykeynesiansk økonomi og Virksomhed
Også kendt som Nykeynesianer, Nykeynesianisme, Nykeynesiansk.