Indholdsfortegnelse
23 relationer: Aktør, Aritmetik, Beslutningstagen, Data, Den sproglige vending, Empiri, Etik, Fællesskab, Filosofi, Individ, Kollektiv, Latin, Liberalisme, Logik, Magt, Max Weber, Modernitet, Norm, Sociologi, Sprog, Statskundskab, Teori, Utilitarisme.
- Livsfilosofi
- Retsfilosofi
Aktør
En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng.
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Beslutningstagen
Beslutningstagen betegner bredt formuleret den fase i en planlægning eller strategi, hvor der tages en faktisk beslutning.
Se Rationalitet og Beslutningstagen
Data
Data henfører til en samling af information, som typisk er resultatet af erfaring, observation, eksperimenter eller en mængde af præmisser.
Den sproglige vending
Den sproglige vending er en teoriudvikling inden for humaniora, der problematiserer "den umiddelbare (neutrale) forbindelse mellem et fænomen eller en ting og et bestemt sprogligt udtryk" og som fremfører, at fænomener og begreber ikke kan eksistere uden et sprog; "eller mere præcist, de er ikke mere fundamentale end det sprog, hvorigennem de formuleres." Denne indsigt/påstand medfører, at "adgangen til virkeligheden uundgåeligt går gennem sproget." Derfor bliver sproget et særligt centralt fænomen at forholde sig til, da sproget ikke som sådan er "et neutralt redskab, der blot formidler virkeligheden til os.
Se Rationalitet og Den sproglige vending
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Fællesskab
Fællesskab er en samling af mennesker, som bindes sammen af noget de har til fælles, hvilket vil sige noget de er enige om, har samme synspunkt på eller f.eks.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Individ
Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.
Kollektiv
Kollektiv er en betegnelse for en gruppe mennesker, der ønsker at dele bolig baseret på et fælles værdigrundlag.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Rationalitet og Liberalisme
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Magt
SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.
Max Weber
Maximilian Carl Emil "Max" Weber (født 21. april 1864 i Erfurt, død 14. juni 1920 i München) var en tysk økonom og sociolog.
Modernitet
Betegnelserne moderniteten eller det moderne bruges ofte til at karakterisere samfundene i Vesten som de udviklede sig efter oplysningen og den industrielle revolution fra slutningen af 1700-tallet.
Norm
Norm har adskillige betydninger, ligesom begrebet bruges synonymt med normal og normalitet i forskellige sammenhænge.
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Statskundskab
350px Statskundskab eller politologi (græsk for "læren om staten"; political science) er en disciplin, der dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik og forvaltning, komparativ politik, politisk teori samt international politik, herunder politisk indflydelse, politisk beslutningstagen, det politiske system, offentlig ret og økonomi.
Se Rationalitet og Statskundskab
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Utilitarisme
Utilitarisme betyder nyttefilosofi.
Se Rationalitet og Utilitarisme
Se også
Livsfilosofi
- Absurd (filosofi)
- Ambivalens
- Egoisme
- Eksistentialisme
- Ekstase
- Etisk egoisme
- Forpligtelse
- Fremmedgørelse
- Fri vilje
- G.K. Chesterton
- Hedonisme
- Ideal
- Livskvalitet
- Livsstil
- Meningen med livet
- Misantropi
- Moralsk ansvar
- Nihilisme
- Optimisme
- Pierre Hadot
- Rationalitet
- Samvittighed
- Selvindsigt
- Skyldfølelse
Retsfilosofi
- Bureaukrati
- Den gyldne regel
- Dydsetik
- Forpligtelse
- Guddommelig lov
- Habeas corpus
- Homo sacer
- Interregnum
- Magtadskillelse
- Menneskerettighederne
- Myndighed
- Naturalisation
- Politisk sociologi
- Positiv ret
- Positivisme (litteratur)
- Rationalitet
- Retfærd
- Retfærdighed
- Retsøkonomi
- Retsfilosofi
- Retssamfund
- Retsstat
- Retsvidenskab
- Tankefrihed
- Tortur
- Ytringsfrihed
Også kendt som Rationel.