Indholdsfortegnelse
54 relationer: Arkæikum, Armfødder, Art, Æon, Æra (geologi), Benfisk, Biller, Biologi, Blæksprutter, Bløddyr, Bregne, Devon (geologi), Fossil, Hadal, Hajer, Hvirveldyr, Insekter, Jordens historie, Jura (geologi), Kakerlakker, Kambriske Eksplosion, Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Koraldyr, Kridt (geologisk periode), Krybdyr, Masseuddøen, Mesozoikum, Mider, Mosdyr, Nøgenfrøede, Neogen, Ordovicium, Organisme, Palæogen, Perm (geologi), Perm-Trias-udslettelsen, Phanerozoikum, Prækambrium, Proterozoikum, Række (biologi), Søpindsvin, Søstjerner, Silur, Skorpioner, Springpadder, Stængelplanter, Svampe, Trias, ... Expand indeks (4 mere) »
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Armfødder
Armfødder eller brakiopoder (Brachiopoda) er en dyregruppe hvirvelløse dyr som lever i havet som bilateral-symmetriske dyr og som består af et todelt hus.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Se Palæozoikum og Æra (geologi)
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Biller
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Blæksprutter
Blæksprutter (Cephalopoda) er en gruppe af marine bløddyr.
Se Palæozoikum og Blæksprutter
Bløddyr
Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Se Palæozoikum og Devon (geologi)
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Palæozoikum og Jordens historie
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Se Palæozoikum og Jura (geologi)
Kakerlakker
''Blaberus giganteus'' En kakerlak er et insekt i ordenen Blattodea.
Kambriske Eksplosion
Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.
Se Palæozoikum og Kambriske Eksplosion
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Palæozoikum og Karbon (geologi)
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Palæozoikum og Kridt (geologisk periode)
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Mider
Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.
Mosdyr
Mosdyr (Bryozoa) er en række af små vandlevende, fastsiddende, hvirvelløse dyr.
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Palæozoikum og Perm (geologi)
Perm-Trias-udslettelsen
slægter. Perm-Trias-udslettelsen var en masseudslettelse, der fandt sted ved overgangen mellem de geologiske perioder Perm og Trias, dvs.
Se Palæozoikum og Perm-Trias-udslettelsen
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Palæozoikum og Phanerozoikum
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Se Palæozoikum og Proterozoikum
Række (biologi)
Række (phylum, flertal phyla) er i biologien en taksonomisk kategori omfattende en eller flere klasser.
Se Palæozoikum og Række (biologi)
Søpindsvin
Søpindsvin er en klasse af havdyr, der som regel lever på havbunden tæt ved kysten og karakteriseres ved en rund, femtalssymmetrisk (radiærsymmetrisk) krop, hvorfra pigge stikker ud i alle retninger.
Søstjerner
Søstjerner er en klasse af pighuder udbredt i alle oceaner med omkring 1.500 arter.
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Skorpioner
Skorpioner er leddyr og hører til spindlerne sammen med bl.a. edderkopper, mejere og mider.
Springpadder
Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne.
Se Palæozoikum og Springpadder
Stængelplanter
Stængelplanter (Embryophyta) er de planter vi almindeligvis opfatter som "planter".
Se Palæozoikum og Stængelplanter
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Trilobit
Trilobitter på en havbund Trilobitter (trílobos, "trelappet") er en gruppe af uddøde leddyr fra Palæozoikum.
Tusindben
thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Vættelys
Vættelys ''Hibolites hastatus'' Vættelys er en aflang sten, som er den fossile skal fra belemnitter (blæksprutter), der levede i kridttiden.
Også kendt som Jordens oldtid, Paleozoicum, Paleozoikum.