Indholdsfortegnelse
53 relationer: Almindelig fredløs, Almindelig mjødurt, Almindelig skjolddrager, Anatolien, Art, Østjylland, Bebyggelse, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Bredbladet dunhammer, Bunddække, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Duskfredløs, Eng, Februar, Frø (plantedel), Fredløs (planteslægt), Frugt, Havedam, Hjortetrøst (plante), Hvas avneknippe, Juli, Juni, Kaukasus, København, Klokke (instrument), Knop (plantedel), Kodriver-familien, Kronblad, Lyng-ordenen, Lyngby Sø, Mose, Naturaliseret, Næringsstof (plantenæring), Planter, Rødel, Rod (plantedel), Skov, Skygge, Spiring (plante), Sumpbed, Sværtevæld, Sydeuropa, Tokimbladede, Topstar, Trævlerod, ... Expand indeks (3 mere) »
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Se Pengebladet fredløs og Almindelig fredløs
Almindelig mjødurt
Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.
Se Pengebladet fredløs og Almindelig mjødurt
Almindelig skjolddrager
Almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata) er en flerårig, 10-60 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Se Pengebladet fredløs og Almindelig skjolddrager
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Pengebladet fredløs og Anatolien
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Se Pengebladet fredløs og Østjylland
Bebyggelse
Bebyggelse En bebyggelse er en samling af bygninger inden for et nærmere bestemt geografisk område.
Se Pengebladet fredløs og Bebyggelse
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Pengebladet fredløs og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Pengebladet fredløs og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Pengebladet fredløs og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Pengebladet fredløs og Blomstring (botanik)
Bredbladet dunhammer
Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) er en mellem 1 og 2,5 meter høj sumpplante, der vokser ved søer og vandløb.
Se Pengebladet fredløs og Bredbladet dunhammer
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Se Pengebladet fredløs og Bunddække
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Pengebladet fredløs og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Pengebladet fredløs og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Pengebladet fredløs og Dækfrøede planter
Duskfredløs
Duskfredløs (Lysimachia thyrsiflora), ofte skrevet dusk-fredløs, er en 25-60 cm høj urt, der vokser på våd bund på f.eks søbredder.
Se Pengebladet fredløs og Duskfredløs
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Se Pengebladet fredløs og Februar
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Pengebladet fredløs og Frø (plantedel)
Fredløs (planteslægt)
Fredløs (Lysimachia) er en planteslægt, som findes udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.
Se Pengebladet fredløs og Fredløs (planteslægt)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Pengebladet fredløs og Frugt
Havedam
En typisk havedam Havedam er en dam eller mindre sø i haven.
Se Pengebladet fredløs og Havedam
Hjortetrøst (plante)
Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.
Se Pengebladet fredløs og Hjortetrøst (plante)
Hvas avneknippe
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) er en plante, som hører til Halvgræs-familien.
Se Pengebladet fredløs og Hvas avneknippe
Juli
Juli er årets syvende måned.
Se Pengebladet fredløs og Juli
Juni
Juni er årets sjette måned.
Se Pengebladet fredløs og Juni
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se Pengebladet fredløs og Kaukasus
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Pengebladet fredløs og København
Klokke (instrument)
En klokke er en simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
Se Pengebladet fredløs og Klokke (instrument)
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Pengebladet fredløs og Knop (plantedel)
Kodriver-familien
Kodriver-familien (Primulaceae) er en stor familie med mange arter på hele den nordlige halvkugle (og nogle få på Ildlandet og Falklandsøerne).
Se Pengebladet fredløs og Kodriver-familien
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Pengebladet fredløs og Kronblad
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Se Pengebladet fredløs og Lyng-ordenen
Lyngby Sø
Lyngby sø ligger nordvest for København i Mølleådalen hovedsagelig i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Se Pengebladet fredløs og Lyngby Sø
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Se Pengebladet fredløs og Mose
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Pengebladet fredløs og Naturaliseret
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Pengebladet fredløs og Næringsstof (plantenæring)
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Pengebladet fredløs og Planter
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Se Pengebladet fredløs og Rødel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Pengebladet fredløs og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Se Pengebladet fredløs og Skov
Skygge
Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.
Se Pengebladet fredløs og Skygge
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Pengebladet fredløs og Spiring (plante)
Sumpbed
parti af sumpbed med Gul Iris Et sumpbed er et bed hvor man permanent, eller det meste af tiden, har stående vand i jorden, men hvor der ikke er tale om åbent vand (en havedam).
Se Pengebladet fredløs og Sumpbed
Sværtevæld
Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Se Pengebladet fredløs og Sværtevæld
Sydeuropa
Sydeuropa Sydeuropa er betegnelsen for den sydlige del af Europa; dvs.
Se Pengebladet fredløs og Sydeuropa
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Pengebladet fredløs og Tokimbladede
Topstar
Topstar (Carex paniculata), ofte skrevet top-star, er et 50-150 cm højt halvgræs, der vokser ved søer, i ellesumpe og væld.
Se Pengebladet fredløs og Topstar
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Pengebladet fredløs og Trævlerod
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vandmynte
Vandmynte (Mentha aquatica), ofte skrevet vand-mynte, er en 10-80 cm høj urt, der vokser i kær og ved vandløb.
Se Pengebladet fredløs og Vandmynte
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Pengebladet fredløs og Vegetation
Også kendt som Lysimachia nummularia.