Hurtigere adgang end browser!
107 relationer: Aerob organisme, Alkohol (stofklasse), Amøbe, Aminosyre, Ammoniak, Ammoniumion, Anaerobisk organisme, Bakterier, Barometer, Base (kemi), Biologisk interaktion, Brak, Brint, Butansyre, C/N-forhold, Calcium, Calciumcarbonat, Carbon, Cyanid, Diameter, Dimension, Divalent, Dræning, Dyrkning, Ekspert, Erosion, Førne, Fenol, Fermentering, Fordampning, Forsuring, Gødning, Generalist, Gift, Gravitation, Græsningsfødekæde, Grubning, Grundvand, Grus, Homøostase, Huminsyre, Humus, Istid, Jord, Jordbundslære, Jordkolloid, Jordluft, Jordtekstur, Jordtype, Kapillær, ..., Kapillærkraft, Klit, Kloak, Krummestruktur, Kuldioxid, Kulhydrat, Kulsyre, Kvælstof, Løvfældende, Ler, Lerjord, Lignin, Lipid, Metal, Metan, Miljø, Morr, Muld, Naturskov, Næringsstof (plantenæring), Nedbør, Nedbrydere, Nedbryderfødekæde, Niche (økologi), Organisk (oprindelse), Organisk kemi, Organisme, Orm, Overjord, PH, Plov, Pore (jord), Quinon, Regnorme, Regnskoven i Amazonas, Rod (plantedel), Rundorme, Sand, Sandjord, Silt, Slim, Sten og jordtyper, Stivelse, Stofkredsløb, Succession (økologi), Sukker, Svampe, Svovlbrinte, Syre, Tannin, Tørv, Terpen, Trofisk niveau, Tusindben, Ur (geologi), Vegetation, World Reference Base for Soil Resources. Expand indeks (57 mere) »
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten. 3. Fakultative bakterier (bakterier, der klarer sig overalt) samles mest ved overfladen, hvor de kan udnytte den iltkrævende respiration, men da iltmangel ikke generer dem, kan de også findes alle andre steder i reagensglasset. 4. Microaerofile bakterier (bakterier, der har behov for en smule ilt) samles øverst i reagensglasset, men ikke ved overfladen, for de har ganske vist brug for ilt, men kun i svage koncentrationer. 5. Aerotolerante bakterier (bakterier, der tåler både ilt og mangel på ilt) er jævnt fordelt i hele reagensglasset. Aerob (af græsk: aer.
Ny!!: Jordbundsforhold og Aerob organisme · Se mere »
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Ny!!: Jordbundsforhold og Alkohol (stofklasse) · Se mere »
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Ny!!: Jordbundsforhold og Amøbe · Se mere »
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Ny!!: Jordbundsforhold og Aminosyre · Se mere »
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ny!!: Jordbundsforhold og Ammoniak · Se mere »
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Ny!!: Jordbundsforhold og Ammoniumion · Se mere »
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Ny!!: Jordbundsforhold og Anaerobisk organisme · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Jordbundsforhold og Bakterier · Se mere »
Barometer
Kviksølvbarometer Barometer (Græsk βάρος báros „tung, vægt“ og μέτρον métron "måler" - tyngdemåler - vægt) er et måleinstrument til at måle luftens tryk.
Ny!!: Jordbundsforhold og Barometer · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Jordbundsforhold og Base (kemi) · Se mere »
Biologisk interaktion
Den sorte valnød udskiller et kemikalie fra sine rødder, der skader omkringliggende planter, et eksempel på antagonisme.Biologisk interaktion er de effekter, som organismer i et fælles levested har på hinanden.
Ny!!: Jordbundsforhold og Biologisk interaktion · Se mere »
Brak
En brakmark Brak betegner agerjord, som ikke bliver dyrket i omdrift, eller som ikke dyrkes som led i denne omdrift.
Ny!!: Jordbundsforhold og Brak · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Jordbundsforhold og Brint · Se mere »
Butansyre
Butansyre er en carboxylsyre med den kemiske formel.
Ny!!: Jordbundsforhold og Butansyre · Se mere »
C/N-forhold
C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).
Ny!!: Jordbundsforhold og C/N-forhold · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Jordbundsforhold og Calcium · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Jordbundsforhold og Calciumcarbonat · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Jordbundsforhold og Carbon · Se mere »
Cyanid
Cyanid (Kemisk formel: CN-) tilhører en gruppe af kvælende gifte, hvori også carbonmonoxid/kulilte og svovlbrinte findes.
Ny!!: Jordbundsforhold og Cyanid · Se mere »
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Ny!!: Jordbundsforhold og Diameter · Se mere »
Dimension
Dimension (af latin dimensio, vbs. til di-metiri, afmåle; jævnfør meter) er et matematisk og geometrisk begreb, der henviser til retninger i hvilke, en flade eller et rum (eller en genstands form eller størrelse kan måles og/eller beskrives. Normalt regnes med tre dimensioner: bredde, højde og længde (eller dybde), men i matematisk sammenhæng kan antallet af dimensioner være større.
Ny!!: Jordbundsforhold og Dimension · Se mere »
Divalent
Indenfor kemien dækker betegnelsen divalent (somme tider bivalent) grundstoffer, ioner, funktionelle grupper eller molekyler, der har en valens på to.
Ny!!: Jordbundsforhold og Divalent · Se mere »
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Ny!!: Jordbundsforhold og Dræning · Se mere »
Dyrkning
En petriskål der er udstrøget med mikroorganismer fra en dybhavs-havsvamp. Enkelte kolonier kan ses til højre E. coli-bakterier dyrket i petriskål Dyrkning er en standard metode til identifikation af mikroorganismer.
Ny!!: Jordbundsforhold og Dyrkning · Se mere »
Ekspert
thumb Ekspert (noun) er en person, som er meget vidende eller dygtig i et bestemt område.
Ny!!: Jordbundsforhold og Ekspert · Se mere »
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Ny!!: Jordbundsforhold og Erosion · Se mere »
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Ny!!: Jordbundsforhold og Førne · Se mere »
Fenol
Fenol Fenol (af græsk phainein.
Ny!!: Jordbundsforhold og Fenol · Se mere »
Fermentering
Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.
Ny!!: Jordbundsforhold og Fermentering · Se mere »
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Ny!!: Jordbundsforhold og Fordampning · Se mere »
Forsuring
Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning.
Ny!!: Jordbundsforhold og Forsuring · Se mere »
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede. Gødning er et materiale, som bevirker, at planter vokser og trives bedre.
Ny!!: Jordbundsforhold og Gødning · Se mere »
Generalist
Generalist er en person med uddannelse, der har givet et overordnet kendskab til mange emner, modsat en specialist, som har indgående kendskab til ét emne.
Ny!!: Jordbundsforhold og Generalist · Se mere »
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Ny!!: Jordbundsforhold og Gift · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Jordbundsforhold og Gravitation · Se mere »
Græsningsfødekæde
Græsningsfødekæder er fødekæder, der begynder hos planterne.
Ny!!: Jordbundsforhold og Græsningsfødekæde · Se mere »
Grubning
Grubning er dybdeforarbejdning af jord, der skal anvendes til kultur; landbrug, skovbrug, havebrug eller andet.
Ny!!: Jordbundsforhold og Grubning · Se mere »
Grundvand
Kilde i Åstadalen, Hedmark. Grundvandets stabile temperatur året igennem hindrer isdannelser selv om vinteren. Billedet er taget ved ÷20ºC. Videnskab.dk Grundvand er vand under jorden og kan være egnet til drikkevand, fordi det er blevet filtreret og renset gennem flere jordlag.
Ny!!: Jordbundsforhold og Grundvand · Se mere »
Grus
Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.
Ny!!: Jordbundsforhold og Grus · Se mere »
Homøostase
Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side. Homøostase er et begreb, der betyder “balance” eller “ligevægt”.
Ny!!: Jordbundsforhold og Homøostase · Se mere »
Huminsyre
Huminsyrer er de syrer – særligt fulvussyre og humussyre – som dannes under humificering af førne.
Ny!!: Jordbundsforhold og Huminsyre · Se mere »
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Ny!!: Jordbundsforhold og Humus · Se mere »
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Ny!!: Jordbundsforhold og Istid · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Jordbundsforhold og Jord · Se mere »
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.
Ny!!: Jordbundsforhold og Jordbundslære · Se mere »
Jordkolloid
I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.
Ny!!: Jordbundsforhold og Jordkolloid · Se mere »
Jordluft
Hulrummene og sprækkerne i jorden (porerne) er for en stor dels vedkommende fyldt med luft.
Ny!!: Jordbundsforhold og Jordluft · Se mere »
Jordtekstur
Her ses en kalkjord med en meget grov tekstur. Monte Falterona i Toscana, Italien. Jordteksturen er et udtryk for den procentvise sammensætning af jordens faste partikler, der inddeles i sten, grus, sand, silt, ler og humus.
Ny!!: Jordbundsforhold og Jordtekstur · Se mere »
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Ny!!: Jordbundsforhold og Jordtype · Se mere »
Kapillær
Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.
Ny!!: Jordbundsforhold og Kapillær · Se mere »
Kapillærkraft
Kapillærkraften i henholdsvis vand og kviksølv Kapillærkraft er en naturligt fysisk fænomen, som trækker væske ind i kapillære gange.
Ny!!: Jordbundsforhold og Kapillærkraft · Se mere »
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Ny!!: Jordbundsforhold og Klit · Se mere »
Kloak
I byplanlægning er en kloak (græsk) et lukket afløbsrør, der er bestemte til, gennem særlig derfor tilvejebragte åbninger, at optage og der efter bortlede spildevand, det vil sige nedbørsvand og flydende eller halvflydende affald — her under ekskrementer — hidrørende fra menneskers husholdninger og øvrige virksomhed fx industri.
Ny!!: Jordbundsforhold og Kloak · Se mere »
Krummestruktur
Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.
Ny!!: Jordbundsforhold og Krummestruktur · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Jordbundsforhold og Kuldioxid · Se mere »
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Ny!!: Jordbundsforhold og Kulhydrat · Se mere »
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Ny!!: Jordbundsforhold og Kulsyre · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Jordbundsforhold og Kvælstof · Se mere »
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Ny!!: Jordbundsforhold og Løvfældende · Se mere »
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Ny!!: Jordbundsforhold og Ler · Se mere »
Lerjord
En lerjord er en jordtype, der indeholder mere end 15% ler (rumfang).
Ny!!: Jordbundsforhold og Lerjord · Se mere »
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Ny!!: Jordbundsforhold og Lignin · Se mere »
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Ny!!: Jordbundsforhold og Lipid · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Jordbundsforhold og Metal · Se mere »
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Ny!!: Jordbundsforhold og Metan · Se mere »
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Ny!!: Jordbundsforhold og Miljø · Se mere »
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Ny!!: Jordbundsforhold og Morr · Se mere »
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Ny!!: Jordbundsforhold og Muld · Se mere »
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Ny!!: Jordbundsforhold og Naturskov · Se mere »
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Ny!!: Jordbundsforhold og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Ny!!: Jordbundsforhold og Nedbør · Se mere »
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl. førne).
Ny!!: Jordbundsforhold og Nedbrydere · Se mere »
Nedbryderfødekæde
Nedbryderfødekæder er fødekæder, der begynder hos førnen.
Ny!!: Jordbundsforhold og Nedbryderfødekæde · Se mere »
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Ny!!: Jordbundsforhold og Niche (økologi) · Se mere »
Organisk (oprindelse)
Man siger om organismer, materialer, stoffer eller processer, at de er organiske, når de knyttet til levende væsner.
Ny!!: Jordbundsforhold og Organisk (oprindelse) · Se mere »
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Ny!!: Jordbundsforhold og Organisk kemi · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Jordbundsforhold og Organisme · Se mere »
Orm
Stor regnorm En orm er en generel betegnelse for et aflangt dyr uden ben.
Ny!!: Jordbundsforhold og Orm · Se mere »
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
Ny!!: Jordbundsforhold og Overjord · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Jordbundsforhold og PH · Se mere »
Plov
Plovfurer: Traktoren kører med det ene hjulsæt i den tomme fure - herved sikres ensformige og parallelle furer Moderne vendeplov Helleristning som muligvis viser pløjning i bronzealderen. En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.
Ny!!: Jordbundsforhold og Plov · Se mere »
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Ny!!: Jordbundsforhold og Pore (jord) · Se mere »
Quinon
Quinoner danner en stor og vigtig gruppe af organiske forbindelser, der kan opfattes som oxidationsprodukter af aromater, og specielt fenoler.
Ny!!: Jordbundsforhold og Quinon · Se mere »
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Ny!!: Jordbundsforhold og Regnorme · Se mere »
Regnskoven i Amazonas
Områder, som regnskoven i Amazonas dækker. Regnskoven i Amazonas er verdens største regnskov og ligger i Sydamerika.
Ny!!: Jordbundsforhold og Regnskoven i Amazonas · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Jordbundsforhold og Rod (plantedel) · Se mere »
Rundorme
Rundorm (Nematoda, fra gr. nema, 'tråd') er en klasse af langstrakte, blinde, uleddede orme, der oftest er tilspidsede i enderne.
Ny!!: Jordbundsforhold og Rundorme · Se mere »
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Ny!!: Jordbundsforhold og Sand · Se mere »
Sandjord
Sandjord er en jordbundstype.
Ny!!: Jordbundsforhold og Sandjord · Se mere »
Silt
Bil dækket af silt efter en oversvømmelse Silt er en jordtype med jordpartikler af en kornstørrelse mellem 0,002 og 0,063 mm.
Ny!!: Jordbundsforhold og Silt · Se mere »
Slim
Slim (latin mucus; slang om slim fra næsen: snot) i kroppens slimhinder bl.a. øjnene, næsen, lungerne, skeden, mavesækken, tarmene og endetarmen.
Ny!!: Jordbundsforhold og Slim · Se mere »
Sten og jordtyper
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Jordbundsforhold og Sten og jordtyper · Se mere »
Stivelse
Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.
Ny!!: Jordbundsforhold og Stivelse · Se mere »
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Ny!!: Jordbundsforhold og Stofkredsløb · Se mere »
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Ny!!: Jordbundsforhold og Succession (økologi) · Se mere »
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Ny!!: Jordbundsforhold og Sukker · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Jordbundsforhold og Svampe · Se mere »
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Ny!!: Jordbundsforhold og Svovlbrinte · Se mere »
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Ny!!: Jordbundsforhold og Syre · Se mere »
Tannin
Tannin eller garvesyre er et sammenstrækkende og stoppende bittert plantepolyfenol.
Ny!!: Jordbundsforhold og Tannin · Se mere »
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Ny!!: Jordbundsforhold og Tørv · Se mere »
Terpen
fyrretræ. Terpener er en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i mange planter, specielt i nåletræer, men også af nogle insekter, som f.eks.
Ny!!: Jordbundsforhold og Terpen · Se mere »
Trofisk niveau
En organismes trofiske niveau (af græsk τροφη, trophé, "ernære") er et udtryk for dets trin i fødekæden.
Ny!!: Jordbundsforhold og Trofisk niveau · Se mere »
Tusindben
thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.
Ny!!: Jordbundsforhold og Tusindben · Se mere »
Ur (geologi)
ur af kridtblokke for foden af Møns Klint Ur eller talus er de dynger af stenblokke, som ligger neden for en stejl bjergskråning, fordi bjerget eroderes, blandt andet ved vanderosion og frostsprængning.
Ny!!: Jordbundsforhold og Ur (geologi) · Se mere »
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Ny!!: Jordbundsforhold og Vegetation · Se mere »
World Reference Base for Soil Resources
WRB, fjerde udgave (2022) World Reference Base for Soil Resources (WRB) er den internationale standard for jordklassificeringssystemer.
Ny!!: Jordbundsforhold og World Reference Base for Soil Resources · Se mere »
