Hurtigere adgang end browser!
45 relationer: Aks (plante), Almindelig guldstjerne, Almindelig kællingetand, Almindelig knopurt, Almindelig kongepen, Art, Blad (plantedel), Bladformer, Blomst, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Frø (plantedel), Frugt, Frugtanlæg, Håret star, Hulkravet kodriver, Hundeviol, Hvidkløver, Kantet perikon, Kapsel (frugt), Knoldet mjødurt, Kornet stenbræk, Læbeblomst-ordenen, Lægeærenpris, Liden klokke, Marts, Overdrev, Planter, Prikbladet perikon, Rødkløver, Roset (ornament), Stængel, Støvdrager, Tissø, Tjærenellike (art), Tokimbladede, Tyndakset gøgeurt, Urt, Vårvikke, Vejbred, Vejbred-familien, Vellugtende gulaks, Vestsjælland.
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Ny!!: Lancet-vejbred og Aks (plante) · Se mere »
Almindelig guldstjerne
Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea) er en 10-20 cm høj løgvækst, der vokser i næringsrige skove.
Ny!!: Lancet-vejbred og Almindelig guldstjerne · Se mere »
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Ny!!: Lancet-vejbred og Almindelig kællingetand · Se mere »
Almindelig knopurt
Almindelig knopurt (Centaurea jacea) er en 20-70 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og høje enge.
Ny!!: Lancet-vejbred og Almindelig knopurt · Se mere »
Almindelig kongepen
Almindelig kongepen (Hypochoeris radicata) er en 30-40 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig f.eks.
Ny!!: Lancet-vejbred og Almindelig kongepen · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Lancet-vejbred og Art · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Lancet-vejbred og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Ny!!: Lancet-vejbred og Bladformer · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Lancet-vejbred og Blomst · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Lancet-vejbred og Carl von Linné · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Lancet-vejbred og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Lancet-vejbred og Dækfrøede planter · Se mere »
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Ny!!: Lancet-vejbred og Dunet vejbred · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Lancet-vejbred og Frø (plantedel) · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Lancet-vejbred og Frugt · Se mere »
Frugtanlæg
Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.
Ny!!: Lancet-vejbred og Frugtanlæg · Se mere »
Håret star
Håret Star (Carex hirta) er et 15-60 cm højt halvgræs, der vokser på overdrev, enge og langs veje.
Ny!!: Lancet-vejbred og Håret star · Se mere »
Hulkravet kodriver
''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.
Ny!!: Lancet-vejbred og Hulkravet kodriver · Se mere »
Hundeviol
Hundeviol (Viola canina), ofte skrevet hunde-viol, er en flerårig, 5-30 cm høj plante i viol-familien.
Ny!!: Lancet-vejbred og Hundeviol · Se mere »
Hvidkløver
Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.
Ny!!: Lancet-vejbred og Hvidkløver · Se mere »
Kantet perikon
Bestøvning Kantet perikon (Hypericum maculatum) er en flerårig, 40-60 cm høj plante i perikon-familien.
Ny!!: Lancet-vejbred og Kantet perikon · Se mere »
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Ny!!: Lancet-vejbred og Kapsel (frugt) · Se mere »
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Ny!!: Lancet-vejbred og Knoldet mjødurt · Se mere »
Kornet stenbræk
Kornet stenbræk (Saxifrage granulata) er en 15-25 cm høj urt, der vokser på tør og sandet bund på overdrev og vejkanter.
Ny!!: Lancet-vejbred og Kornet stenbræk · Se mere »
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Ny!!: Lancet-vejbred og Læbeblomst-ordenen · Se mere »
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Ny!!: Lancet-vejbred og Lægeærenpris · Se mere »
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Ny!!: Lancet-vejbred og Liden klokke · Se mere »
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Ny!!: Lancet-vejbred og Marts · Se mere »
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Ny!!: Lancet-vejbred og Overdrev · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Lancet-vejbred og Planter · Se mere »
Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.
Ny!!: Lancet-vejbred og Prikbladet perikon · Se mere »
Rødkløver
Rødkløver med insekt. Rødkløver (Trifolium pratense), ofte skrevet rød-kløver, er en 15-50 centimeter høj og i Danmark meget almindelig urt på enge, skrænter og overdrev.
Ny!!: Lancet-vejbred og Rødkløver · Se mere »
Roset (ornament)
Rosetter Rosetvindue, ''ikke'' en roset En roset eller rosette er en stiliseret blomst af rosen-familien, der anvendes som ornament.
Ny!!: Lancet-vejbred og Roset (ornament) · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Lancet-vejbred og Stængel · Se mere »
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn. støvblad) (botanisk latin, stamen) er betegnelsen for det eller de hanlige organer i Angiospermernes blomster.
Ny!!: Lancet-vejbred og Støvdrager · Se mere »
Tissø
Tissø er en ferskvandssø i Vestsjælland nær Sæby.
Ny!!: Lancet-vejbred og Tissø · Se mere »
Tjærenellike (art)
Tjærenellike (Silene viscaria) er en vildstaude, som er let kendelig på de klæbrige, brune felter, som findes under hvert bladpar.
Ny!!: Lancet-vejbred og Tjærenellike (art) · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Lancet-vejbred og Tokimbladede · Se mere »
Tyndakset gøgeurt
Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula) er en 10-45 cm høj orkidé, der er almindeligt udbredt i Europa, mod øst til Rusland, Tyrkiet og Kaukasus, op til 2500 moh. Den vokser helst i åbne skove, i fugtigt græsland eller i krat på lerjord.
Ny!!: Lancet-vejbred og Tyndakset gøgeurt · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Lancet-vejbred og Urt · Se mere »
Vårvikke
Vårvikke (Vicia lathyroides), ofte skrevet vår-vikke, er en plante i ærteblomst-familien.
Ny!!: Lancet-vejbred og Vårvikke · Se mere »
Vejbred
Vejbred (Plantago) er en planteslægt med ca.
Ny!!: Lancet-vejbred og Vejbred · Se mere »
Vejbred-familien
Vejbred-familien (Plantaginaceae) er en familie inden for planteriget.
Ny!!: Lancet-vejbred og Vejbred-familien · Se mere »
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Ny!!: Lancet-vejbred og Vellugtende gulaks · Se mere »
Vestsjælland
Vestsjælland er den almindelige betegnelse for den vestlige del af Sjælland, der ikke hører til hverken Nordvestsjælland, Midtsjælland eller Sydsjælland.
Ny!!: Lancet-vejbred og Vestsjælland · Se mere »
Omdirigeringer her:
Lancet-Vejbred, Lancet-Vejbred (Plantago lanceolata), Lancetbladet Vejbred, Lancetbladet Vejbred (Plantago lanceolata), Lancetbladet vejbred, Lancetvejbred, Plantago lanceolata.
