Indholdsfortegnelse
33 relationer: Alexander von Humboldt, Alperne, August Grisebach, Biotisk, Biotop, Bonitet, Den Europæiske Union, Den Iberiske Halvø, Empiri, Eugen Warming, Flora (botanik), Habitat, Heinz Ellenberg, Homøostase, Indikatorværdier (økologi), Josias Braun-Blanquet, Kanton Sankt Gallen, Klassifikation, Korkeg, Landbrug, Natura 2000, Naturbeskyttelse, Plantegeografi, Plantesamfund, Plantesociologisk klassificering, Potentiel naturlig vegetation, Schweiz, Skovbrug, Succession (økologi), Symbiose, Teodor Lippmaa, Vegetation, Vegetationsøkologi.
Alexander von Humboldt
Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander friherre von Humboldt (født 14. september 1769 på Tegel Schloss uden for Berlin, død 6. maj 1859 i Oranienburger strasse i Berlin) var en tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, som i kraft af sin omhyggelige arbejdsmetode grundlagde geografien som empirisk videnskab, især den fysiske geografi og biogeografien (videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse), samt geofysikken.
Se Plantesociologi og Alexander von Humboldt
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
August Grisebach
August Grisebach (født 17. april 1814 i Hannover, død 9. maj 1879 i Göttingen) var en tysk botaniker.
Se Plantesociologi og August Grisebach
Biotisk
En levende mide forstørret i et elektronmikroskop. Biotisk er et ord, der bruges sammen med sin modsætning: abiotisk.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Bonitet
Bonitet er et mål for en agerjords ydeevne.
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Plantesociologi og Den Europæiske Union
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Plantesociologi og Den Iberiske Halvø
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Eugen Warming
Mindeplade på hans fødehus på Mandø Johannes Eugenius Bülow Warming (født 3. november 1841 på Mandø, død 2. april 1924 i København), kendt som Eugen Warming, var en dansk botaniker og en hovedfigur i grundlæggelsen af den naturvidenskabelige disciplin økologi.
Se Plantesociologi og Eugen Warming
Flora (botanik)
Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.
Se Plantesociologi og Flora (botanik)
Habitat
Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.
Heinz Ellenberg
Heinz Ellenberg (født 1. august 1913 i Hamburg-Harburg, død 2. maj 1997 i Göttingen) var en tysk biolog, botaniker og landskabsøkolog.
Se Plantesociologi og Heinz Ellenberg
Homøostase
Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side.
Se Plantesociologi og Homøostase
Indikatorværdier (økologi)
Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G'''Forklaring:'''7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffattig jord Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa.
Se Plantesociologi og Indikatorværdier (økologi)
Josias Braun-Blanquet
Josias Braun (født 3. august 1884, død 20. september 1980), bedre kendt under navnet Josias Braun-Blanquet, var en svejtsisk botaniker, der betragtes som grundlægger af plantesociologien.
Se Plantesociologi og Josias Braun-Blanquet
Kanton Sankt Gallen
Stiftskirche i hovedstaden St. Gallen Kanton Sankt Gallen (også St. Gallen) er en kanton i Schweiz.
Se Plantesociologi og Kanton Sankt Gallen
Klassifikation
Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser.
Se Plantesociologi og Klassifikation
Korkeg
Korkeg (Quercus suber), også skrevet Kork-Eg, er et stedsegrønt træ med en kuplet vækst.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Se Plantesociologi og Landbrug
Natura 2000
Burgwald i Hessen, Tyskland er et af de mange europæiske Natura 2000-områder NATURA 2000 er et fælleseuropæisk projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse.
Se Plantesociologi og Natura 2000
Naturbeskyttelse
Rev i verdens største naturbeskyttelsesområde ved Chagosøerne Naturbeskyttelse er en samlebetegnelse for en lang række tiltag med henblik på at sikre naturressourcerne og mangfoldigheden af arter og natur i verden.
Se Plantesociologi og Naturbeskyttelse
Plantegeografi
Kort over Europas klimazoner (efter Köppen). Plantegeografi handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser.
Se Plantesociologi og Plantegeografi
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Plantesociologi og Plantesamfund
Plantesociologisk klassificering
Plantesamfundet ''Arrhenatherion elatioris'' Den nedenstående plantesociologiske klassificering følger Heinz Ellenberg m.fl.: Zeigerwerte von Pflanzen in Mitteleuropa, 1992.
Se Plantesociologi og Plantesociologisk klassificering
Potentiel naturlig vegetation
Ludwig Schneider Sten Porse Silje Bergum Kinsten Potentiel naturlig vegetation (PNV) er et økologisk begreb, som bruges om den vegetation, man kunne forvente på et bestemt sted.
Se Plantesociologi og Potentiel naturlig vegetation
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Skovbrug
Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.
Se Plantesociologi og Skovbrug
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Se Plantesociologi og Succession (økologi)
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Plantesociologi og Symbiose
Teodor Lippmaa
Teodor Lippmaa (indtil 1935 Lipman; født 17. november 1892 i Riga, død 27. januar 1943 i Tartu) var en estisk botaniker og plantegeograf.
Se Plantesociologi og Teodor Lippmaa
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Plantesociologi og Vegetation
Vegetationsøkologi
Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.
Se Plantesociologi og Vegetationsøkologi