Indholdsfortegnelse
17 relationer: Begreb, Białowieska nationalpark, Biodiversitet, Biotop, Geologi, Geomorfologi, Klima, Klimaks (økologisk), Livskraft, Miljø, Nåletræer, Palæobotanik, Plantesamfund, Plantesociologi, Polen, Tilfældighed, Vegetation.
- Økologi
Begreb
Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.
Se Potentiel naturlig vegetation og Begreb
Białowieska nationalpark
Białowieski nationalpark Białowieski nationalpark Historisk eg, Dąb Jagiełły, i Białowieski nationalpark Europæisk bison i Białowieski nationalpark Elg i Białowieski nationalpark Los i Białowieski nationalpark Białowieskaskoven (Białowieski Park Narodowy; Белавежскі нацыянальны парк) er en nationalpark på grænsen mellem Polen (Podlasie voivodskab) (100 km2) og Hviderusland (Brest oblast og Hrodna oblast) (157 km2), 62 km sydøst for Białystok og 70 km nord for Brest.
Se Potentiel naturlig vegetation og Białowieska nationalpark
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Potentiel naturlig vegetation og Biodiversitet
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Potentiel naturlig vegetation og Biotop
Geologi
p.
Se Potentiel naturlig vegetation og Geologi
Geomorfologi
Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter.
Se Potentiel naturlig vegetation og Geomorfologi
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Se Potentiel naturlig vegetation og Klima
Klimaks (økologisk)
Det har længe været opfattet som en kendsgerning, at alle økosystemer gennemgår en trappeagtig udvikling, hvor hvert "trin" er et forholdsvis stabilt mellemled.
Se Potentiel naturlig vegetation og Klimaks (økologisk)
Livskraft
En organismes livskraft (eller på videnskabeligt sprog: vitalitet) bestemmes af, hvor godt det lykkes den at tilpasse sig sine omgivelser, eller hvor godt den kan udnytte dem.
Se Potentiel naturlig vegetation og Livskraft
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Se Potentiel naturlig vegetation og Miljø
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Se Potentiel naturlig vegetation og Nåletræer
Palæobotanik
Grene og blade af fossilt Skæltræ (''Lepidodendron'') fra Kultiden. Palæobotanik er den gren af af palæontologien, der handler om indsamling og identifikation af rester af fortidens planter (herunder fossile planter) og brugen af dem til at rekonstruere fortidens planteliv og planternes evolution.
Se Potentiel naturlig vegetation og Palæobotanik
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Potentiel naturlig vegetation og Plantesamfund
Plantesociologi
Plantesamfundet Geranion sanguinei, fotograferet i Gastertal i Kanton St. Gallen, Schweiz. Plantesociologi eller fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs.
Se Potentiel naturlig vegetation og Plantesociologi
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Potentiel naturlig vegetation og Polen
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.
Se Potentiel naturlig vegetation og Tilfældighed
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Potentiel naturlig vegetation og Vegetation
Se også
Økologi
- Ådsel
- Ådselæder
- Økofilosofi
- Økologi
- Økologiens historie
- Økospiritualitet
- Økotype
- Aposematisme
- Artsdannelse
- Biocønose
- Biologisk interaktion
- Demokratisk konføderalisme
- Ekstremofil
- Fænologi
- Førne
- Floddelta
- Genpulje
- Glacialrefugium
- Grøngødning
- Grundlæggervirkning
- Habitat
- Landdistrikt
- Lazarus taxon
- Livsformer (planter)
- Migration
- Næringsstof (fødemiddel)
- Nettoprimærproduktion
- Parasitisme
- Politisk økologi
- Potentiel naturlig vegetation
- Prædation
- Rørsump
- Randzone
- Raunkiærske system
- Redfieldforholdet
- Resurse
- Sociobiologi
- Subpolarklima
- Sulfatreducerende bakterier
- Symbiose
- Trofisk niveau
Også kendt som Klimaks-skov, Klimaks-urskov, Klimaksskov, Potentiel vegetation.