Indholdsfortegnelse
56 relationer: Aks (plante), Almindelig mjødurt, Almindelig star, Art, Asparges-ordenen, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Bukkeblad (art), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Duskfredløs, Dyndpadderok, Eng, Eng-kabbeleje, Engblomme (art), Engnellikerod, Engtroldurt, Enkimbladede, Europa, Falster, Februar, Frugt, Gøgeurt (Dactylorhiza), Gøgeurt-familien, Have, Hede, Juli, Juni, Kærtidsel, Krat, Kronblad, Løvskov, Lolland, Møns Klint, Mose, Mosebunke, Mosetroldurt, Mykorrhiza, Næringsstof (plantenæring), Orkide, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, Staude, ... Expand indeks (6 mere) »
- Gøgeurt (Dactylorhiza)
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Plettet gøgeurt og Aks (plante)
Almindelig mjødurt
Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.
Se Plettet gøgeurt og Almindelig mjødurt
Almindelig star
Almindelig star (Carex nigra) er et 10-50 cm højt halvgræs, der vokser på fugtig bund.
Se Plettet gøgeurt og Almindelig star
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asparges-ordenen
Asparges-ordenen (Asparagales) er en planteorden med talrige familier.
Se Plettet gøgeurt og Asparges-ordenen
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Plettet gøgeurt og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Plettet gøgeurt og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Plettet gøgeurt og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Plettet gøgeurt og Blomstring (botanik)
Bukkeblad (art)
Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.
Se Plettet gøgeurt og Bukkeblad (art)
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Plettet gøgeurt og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Plettet gøgeurt og Dækfrøede planter
Duskfredløs
Duskfredløs (Lysimachia thyrsiflora), ofte skrevet dusk-fredløs, er en 25-60 cm høj urt, der vokser på våd bund på f.eks søbredder.
Se Plettet gøgeurt og Duskfredløs
Dyndpadderok
Dyndpadderok (Equisetum fluviatile), ofte skrevet dynd-padderok, er en sporeplante, der vokser i rørsumpe, damme, åer og våde enge.
Se Plettet gøgeurt og Dyndpadderok
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Eng-kabbeleje
Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.
Se Plettet gøgeurt og Eng-kabbeleje
Engblomme (art)
Engblomme (Trollius europaeus) er en 20-70 cm høj urt, der i Danmark vokser på næringsrige enge, men er aftagende i hyppighed.
Se Plettet gøgeurt og Engblomme (art)
Engnellikerod
Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.
Se Plettet gøgeurt og Engnellikerod
Engtroldurt
Engtroldurt (Pedicularis palustris), ofte skrevet eng-troldurt, er en halvsnyltende plante i gyvelkvæler-familien.
Se Plettet gøgeurt og Engtroldurt
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Plettet gøgeurt og Enkimbladede
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gøgeurt (Dactylorhiza)
Gøgeurt (Dactylorhiza) er en slægt med ca.
Se Plettet gøgeurt og Gøgeurt (Dactylorhiza)
Gøgeurt-familien
Gøgeurt-familien, eller Orkidé-familien, er en meget stor familie inden for planteriget med omkring 18.000 arter fordelt på næsten 800 slægter.
Se Plettet gøgeurt og Gøgeurt-familien
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kærtidsel
Kærtidsel (Cirsium palustre), ofte skrevet kær-tidsel, er en 80-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Se Plettet gøgeurt og Kærtidsel
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Plettet gøgeurt og Kronblad
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Lolland
Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).
Møns Klint
Møns Klint på Møn er 7 km lang, op til 128 m høj og strækker sig fra Møn Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord.
Se Plettet gøgeurt og Møns Klint
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Se Plettet gøgeurt og Mosebunke
Mosetroldurt
Mosetroldurt (Pedicularis sylvatica), ofte skrevet mose-troldurt, er en 5-15 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter.
Se Plettet gøgeurt og Mosetroldurt
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Plettet gøgeurt og Mykorrhiza
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Plettet gøgeurt og Næringsstof (plantenæring)
Orkide
Phalaenopsis hybrid. Orkideen Aerenigis bilboa Orkidé er en plante der er medlem af Orkidé-familien (Orchidaceae).
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Plettet gøgeurt og Overdrev
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Plettet gøgeurt og Rod (plantedel)
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Se Plettet gøgeurt og Rosetstillede blade
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Sumpkællingetand
Sumpkællingetand (Lotus pedunculatus), også skrevet Sump-Kællingetand, er en plante i ærteblomstfamilien.
Se Plettet gøgeurt og Sumpkællingetand
Topstar
Topstar (Carex paniculata), ofte skrevet top-star, er et 50-150 cm højt halvgræs, der vokser ved søer, i ellesumpe og væld.
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Plettet gøgeurt og Trævlerod
Underart
En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.
Se Plettet gøgeurt og Underart
Vestjylland
Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.
Se Plettet gøgeurt og Vestjylland
Se også
Gøgeurt (Dactylorhiza)
- Baltisk gøgeurt
- Gøgeurt (Dactylorhiza)
- Hyldegøgeurt
- Kødfarvet gøgeurt
- Majgøgeurt
- Plettet gøgeurt
Også kendt som Dactylorhiza maculata, Skov-Gøgeurt, Skovgøgeurt.