Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Engblomme (art)

Indeks Engblomme (art)

Engblomme (Trollius europaeus) er en 20-70 cm høj urt, der i Danmark vokser på næringsrige enge, men er aftagende i hyppighed.

Indholdsfortegnelse

  1. 43 relationer: Almindelig taks, Art, Balkandafne, Bestøvning, Blad (plantedel), Bladrand, Bladroset, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Bornholm, Carl von Linné, Danmark, Engblomme (slægt), Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gift, Gul ensian, Jordstængel, Juli, Kalk, Karpaterne, Karplanter, Kreatur, Maj, Marts, Næringsstof (plantenæring), Nellike-ordenen, Overdrev, Planter, Plantesamfund, Ranunkel-familien, Rod (plantedel), Sæter, Skovfyr, Staude, Stængel, Tempereret klima, Tokimbladede, Trævlerod, Urt, Vækstform.

Almindelig taks

Naturlig udbredelse og isolerede bevoksninger Giftig Taks Hunrakler med bestøvningsdråber Hanrakler Frø af taks Bevoksning med almindelig taks ved Munkebjerg Tværsnit af en taksstamme Almindelig taks (Taxus baccata; yr eller ir), ofte blot kaldt taks, er vildtvoksende, men næsten udryddet i Danmark.

Se Engblomme (art) og Almindelig taks

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Engblomme (art) og Art

Balkandafne

Balkandafne (Daphne blagayana), også skrevet Balkan-Dafne, er en lille, stedsegrøn busk med en tæt, halvkugleformet vækst.

Se Engblomme (art) og Balkandafne

Bestøvning

En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.

Se Engblomme (art) og Bestøvning

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Engblomme (art) og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Engblomme (art) og Bladrand

Bladroset

En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.

Se Engblomme (art) og Bladroset

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Engblomme (art) og Bladstilling

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Engblomme (art) og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Engblomme (art) og Blomstring (botanik)

Bornholm

Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.

Se Engblomme (art) og Bornholm

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Engblomme (art) og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Engblomme (art) og Danmark

Engblomme (slægt)

Engblomme (Trollius) er en slægt af stauder, som er udbredt med 9 arter i alle de køligt-tempererede egne på den nordlige halvkugle.

Se Engblomme (art) og Engblomme (slægt)

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Engblomme (art) og Europa

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Engblomme (art) og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Engblomme (art) og Frugt

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Engblomme (art) og Gift

Gul ensian

Gul ensian (Gentiana lutea) er en kraftigt voksende staude med store, grundstillede blade og gule blomster.

Se Engblomme (art) og Gul ensian

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Engblomme (art) og Jordstængel

Juli

Juli er årets syvende måned.

Se Engblomme (art) og Juli

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Engblomme (art) og Kalk

Karpaterne

1. Ydre Vestkarpater 2. Indre Vestkarpater 3. Ydre Østkarpater 4. Indre Østkarpater 5. Sydkarparter eller Transsylvanske Alper 6. Rumænske Vestkarpater 7. Transsylvanske plateau 8. Serbiske Karpater Kort over Karpaterne ''Morskie Oko'' - søens navn betyder havets øje, Tatrabjergene, Polen Karpaterne er en ca.

Se Engblomme (art) og Karpaterne

Karplanter

Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.

Se Engblomme (art) og Karplanter

Kreatur

Et kreatur er et stykke tamkvæg, altså en ko, tyr eller anden okse, der holdes som husdyr.

Se Engblomme (art) og Kreatur

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Engblomme (art) og Maj

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Engblomme (art) og Marts

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Engblomme (art) og Næringsstof (plantenæring)

Nellike-ordenen

I Nellike-ordenen (Caryophyllales) er arterne urteagtige planter eller buske med hele og oftest helrandede blade.

Se Engblomme (art) og Nellike-ordenen

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Engblomme (art) og Overdrev

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Engblomme (art) og Planter

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Se Engblomme (art) og Plantesamfund

Ranunkel-familien

Ranunkel-familien (Ranunculaceae) består af 62 slægter og ca.

Se Engblomme (art) og Ranunkel-familien

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Engblomme (art) og Rod (plantedel)

Sæter

Græssende ko på Täschsæteren i den svejtsiske kanton Wallis. En sæter er en græsgang i bjergene, som kun bruges til sommergræsning eller høslæt.

Se Engblomme (art) og Sæter

Skovfyr

Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.

Se Engblomme (art) og Skovfyr

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Engblomme (art) og Staude

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Engblomme (art) og Stængel

Tempereret klima

Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.

Se Engblomme (art) og Tempereret klima

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Engblomme (art) og Tokimbladede

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Engblomme (art) og Trævlerod

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Engblomme (art) og Urt

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Engblomme (art) og Vækstform

Også kendt som Engblomme, Europæisk Engblomme, Trollius europaeus.