Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Pliosauroidea

Indeks Pliosauroidea

Pliosauroidea er en uddød gruppe af havkrybdyr kaldet pliosaurer (også kaldet 'korthalsede svaneøgler'), der levede i havene i jura- og kridttiden.

22 relationer: Chordater, Delfiner, Dinosaurus, Dyr, Eukaryoter, Forskning, Fossil, Fremdrift, Hale, Havkrybdyr, Jura (geologi), Knogle (anatomi), Kridt (geologisk periode), Kronosaurus, Krybdyr, Luffe (anatomi), Meter, Pingviner, Plesiosaurus, Roning, Spækhugger, Verdenshave.

Chordater

Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.

Ny!!: Pliosauroidea og Chordater · Se mere »

Delfiner

Delfiner (Delphinidae) er den største familie inden for hvalerne med mere end 35 arter.

Ny!!: Pliosauroidea og Delfiner · Se mere »

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Ny!!: Pliosauroidea og Dinosaurus · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Ny!!: Pliosauroidea og Dyr · Se mere »

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Pliosauroidea og Eukaryoter · Se mere »

Forskning

Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.

Ny!!: Pliosauroidea og Forskning · Se mere »

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''. Et insekt fanget i en 1 cm lang klump rav. Et fossil (af latin fossilis (.

Ny!!: Pliosauroidea og Fossil · Se mere »

Fremdrift

Armadillo Aerospaces quad raketfartøj. Animation af kørende dampmaskine med en drivende krumtapmekanisme – og dobbeltvirkende cylinder. Herudover haves en krumtapmekanisme som styrer dampen til den dobbeltvirkende cylinders to kamre. Formålet med drivkraft eller fremdrift er indenfor fysik dét at skabe en resulterende retningsbestemt kraft, som leder til bevægelse.

Ny!!: Pliosauroidea og Fremdrift · Se mere »

Hale

En svinehale En hale på en pukkelhval En hale er en forlængelse af rygsøjlen hos samtlige hvirveldyr bortset fra de voksne springpadder, menneskeaber, mennesker og enkelte andre.

Ny!!: Pliosauroidea og Hale · Se mere »

Havkrybdyr

Plesiosaurus Havkrybdyr er udviklet fra landdyr, der sekundært er blevet tilpasset til et marint miljø.

Ny!!: Pliosauroidea og Havkrybdyr · Se mere »

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Ny!!: Pliosauroidea og Jura (geologi) · Se mere »

Knogle (anatomi)

Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.

Ny!!: Pliosauroidea og Knogle (anatomi) · Se mere »

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Ny!!: Pliosauroidea og Kridt (geologisk periode) · Se mere »

Kronosaurus

Kronosaurus Kronosaurus var en 11 meter lang pliosaur med et 2 meter langt hoved.

Ny!!: Pliosauroidea og Kronosaurus · Se mere »

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.

Ny!!: Pliosauroidea og Krybdyr · Se mere »

Luffe (anatomi)

En luffe er et fladt lem, typisk i stedet for et forben, der er udviklet til brug i vand.

Ny!!: Pliosauroidea og Luffe (anatomi) · Se mere »

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Ny!!: Pliosauroidea og Meter · Se mere »

Pingviner

Pingviner er udbredt på den sydlige halvkugle. Rempingvin fra Antarktis dykker efter krill. Adeliepingviner fra Antarktis. Pingviner (Spheniscidae) er en familie af flyveudygtige, dykkende søfugle, som lever på den sydlige halvkugle.

Ny!!: Pliosauroidea og Pingviner · Se mere »

Plesiosaurus

Plesiosaurer, også kaldet svaneøgler, var store havlevende, kødædende krybdyr, der ikke hører til dinosaurerne, da de er euryapsider.

Ny!!: Pliosauroidea og Plesiosaurus · Se mere »

Roning

Firer med styrmand på vandet i Nederlandene Robåd fra Hasslö i Blekinge. Slesvig Roklub ved Kongeengen, Slesvig by Roning er en idrætsgren, hvor en båd fremføres med årer til forskel for en sejlbåd, hvor fremdriften sikres med sejl/vind eller en kajak, som fremføres en pagaj.

Ny!!: Pliosauroidea og Roning · Se mere »

Spækhugger

En hanspækhugger med sin karakteristiske høje rygfinne svømmer i vandene nær Tysfjord, Norge. Spækhuggeren (latin: Orcinus orca) er en tandhval, der tilhører delfinfamilien og er den største delfinart i verden.

Ny!!: Pliosauroidea og Spækhugger · Se mere »

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.

Ny!!: Pliosauroidea og Verdenshave · Se mere »

Omdirigeringer her:

Pliosaur.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »