Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Påskelilje

Indeks Påskelilje

''Narcissus pseudonarcissus'' Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) er en staude som overvintrer ved hjælp af løg.

Indholdsfortegnelse

  1. 39 relationer: Almindelig klokkeskilla, April, Art, Ask (træ), Asparges-ordenen, Bægerblad, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Centraleuropa, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Formering, Frø (plantedel), Frugt, Fuglekirsebær, Gift, Kristtorn (art), Kronblad, Kultivar, Løg (plantedel), Lectin, Marts, Meter over havets overflade, Narcis, Naturaliseret, Oxalsyre, Påskelilje-familien, Planter, Rod (plantedel), Skov, Skovsyre, Staude, Steppe, Stilk-eg, Vortebirk.

  2. Narcis

Almindelig klokkeskilla

Almindelig klokkeskilla (Hyacinthoides non-scripta) er en løgplante med nogle få, ensartede blade fra grunden og en blomsterbærende stængel med en klase af blå blomster.

Se Påskelilje og Almindelig klokkeskilla

April

April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.

Se Påskelilje og April

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Påskelilje og Art

Ask (træ)

Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.

Se Påskelilje og Ask (træ)

Asparges-ordenen

Asparges-ordenen (Asparagales) er en planteorden med talrige familier.

Se Påskelilje og Asparges-ordenen

Bægerblad

Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.

Se Påskelilje og Bægerblad

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Påskelilje og Biotop

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Påskelilje og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Påskelilje og Bladrand

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Påskelilje og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Påskelilje og Blomstring (botanik)

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Påskelilje og Carl von Linné

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Se Påskelilje og Centraleuropa

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Påskelilje og Dækfrøede planter

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Se Påskelilje og Enkimbladede

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Se Påskelilje og Formering

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Påskelilje og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Påskelilje og Frugt

Fuglekirsebær

Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.

Se Påskelilje og Fuglekirsebær

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Påskelilje og Gift

Kristtorn (art)

Kristtorn (Ilex aquifolium) er en stedsegrøn busk eller et op til 10 meter højt træ.

Se Påskelilje og Kristtorn (art)

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Se Påskelilje og Kronblad

Kultivar

Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.

Se Påskelilje og Kultivar

Løg (plantedel)

Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen. Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.

Se Påskelilje og Løg (plantedel)

Lectin

Hemagglutinin. Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.

Se Påskelilje og Lectin

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Påskelilje og Marts

Meter over havets overflade

Begrebet meter over havets overflade (forkortet moh eller m.o.h.) refererer til den højde (på jorden) eller altitude (i luften) ethvert objekt har til havets gennemsnitlige overflade.

Se Påskelilje og Meter over havets overflade

Narcis

Narcis (Narcissus) bedre kendt som Påskelilje er en slægt med cirka 50 arter, der er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa.

Se Påskelilje og Narcis

Naturaliseret

Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.

Se Påskelilje og Naturaliseret

Oxalsyre

Oxalsyres strukturformel Oxalsyre-dihydrat Oxalsyre (eller ethandisyre) er en divalent carboxylsyre, dvs.

Se Påskelilje og Oxalsyre

Påskelilje-familien

Påskelilje-familien (Amaryllidaceae) er en stor familie.

Se Påskelilje og Påskelilje-familien

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Påskelilje og Planter

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Påskelilje og Rod (plantedel)

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Se Påskelilje og Skov

Skovsyre

Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.

Se Påskelilje og Skovsyre

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Påskelilje og Staude

Steppe

Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.

Se Påskelilje og Steppe

Stilk-eg

Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.

Se Påskelilje og Stilk-eg

Vortebirk

Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.

Se Påskelilje og Vortebirk

Se også

Narcis

Også kendt som Narcissus pseudonarcissus, Ægte påskelilje.