Indholdsfortegnelse
112 relationer: Ammianus Marcellinus, Angel, Anglere, Antikken, Arkæologi, Athenaios, Øresund, Østrig, Civilisation, Consul, Dankirke, Danske stednavne, Dejbjergvognene, Det romerske Senat, Donau, Drama, Ed (løfte), Egalitarisme, Ejendomsret, Elben, Elg, Enhjørning, Etnicitet, Forhistorisk tid, Frankere, Frej, Freja, Gallerkrigene, Gallien, Geografi, Germania (Tacitus), Germanien, Germansk religion, Germanske sprog, Gevir, Gotere, Grækenland, Græsk (sprog), Gud (højere væsen), Høvding, Helt, Himmerland, Hird, Historiker, Husby (ved Flensborg), Husmand, Italien, Jern, Jordbrug, Julius Cæsar, ... Expand indeks (62 mere) »
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Germanske folkeslag og Ammianus Marcellinus
Angel
Kort over Angel (nord for Slien) og Svans (syd for Slien) med tyske og danske stednavne. Angel (Tysk: Angeln, Latin: Anglia) er en halvø i det nordlige Tyskland, beliggende mellem Flensborg Fjord og Slien.
Se Germanske folkeslag og Angel
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Se Germanske folkeslag og Anglere
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Germanske folkeslag og Antikken
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Se Germanske folkeslag og Arkæologi
Athenaios
''Deipnosophistæ'' tilhører den litterære tradition inspireret af det græske køkken i antikken. Middagsgæsterne spillede ''kottabos'', mens en musiker spillede på ''aulos'', dekoreret af kunstneren 'Nicias'/'Nikias' Athenaios (Athếnaios Naukratios), fra Naukratis i Egypten, var en græsk retoriker og grammatiker, som var virksom i slutningen af 100-tallet og begyndelsen af 200-tallet e.Kr.
Se Germanske folkeslag og Athenaios
Øresund
Kort over Øresundsområdet Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne.
Se Germanske folkeslag og Øresund
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Germanske folkeslag og Østrig
Civilisation
En civilisation (af latin civis, borger) er et menneskesamfund, som har en ikke-militær administration (det vil sige en civil administration) foruden den militære administration, og et nogenlunde velfungerende retsvæsen og politi, som kan beskytte borgerne, så at de kan færdes ubevæbnede.
Se Germanske folkeslag og Civilisation
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Se Germanske folkeslag og Consul
Dankirke
Dankirke var en boplads fra den danske jernalder og vikingetid, som lå syd fra Ribe ved Vadehavet ved landsbyen Vester Vedsted – hvor vejen går til Mandø.
Se Germanske folkeslag og Dankirke
Danske stednavne
Nutidens Danmark og de gamle danske områder Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge.
Se Germanske folkeslag og Danske stednavne
Dejbjergvognene
Dejbjergvognene er to trævogne med ornamenterede bronzebeslag fra jernalderen.
Se Germanske folkeslag og Dejbjergvognene
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Germanske folkeslag og Det romerske Senat
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Se Germanske folkeslag og Donau
Drama
Dramamasker. Relief af Menander med de masker, skuespillerne bar på antikkens scener. Drama (af græsk drama.
Se Germanske folkeslag og Drama
Ed (løfte)
Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.
Se Germanske folkeslag og Ed (løfte)
Egalitarisme
Egalitarisme (fra fransk égal som betyde "lige" eller "på samme niveau") er troen på og en ideologi om at opnå alles lige økonomiske, sociale og politiske rettigheder.
Se Germanske folkeslag og Egalitarisme
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Se Germanske folkeslag og Ejendomsret
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Se Germanske folkeslag og Elben
Elg
Elgen (Alces alces) eller elsdyret er en stor hjort, som er udbredt i Sverige, Norge, Finland, de baltiske lande, det nordlige og mellemste Rusland, gennem Sibirien og helt ud til Stillehavet.
Enhjørning
Den venlige og tungsindige jomfru har magten til at tæmme en enhjørning i denne fresco i Palazzo Farnese, Rom, formentlig af Domenichino, ca 1602 Enhjørning af Adi Holzer 1975 Albrecht Dürer, ''Bortførelse på en enhjørning'', 1516, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk Unibanks emblem her som rygmærke på en vindjakke Enhjørningen er et af de mere kendte fabeldyr.
Se Germanske folkeslag og Enhjørning
Etnicitet
Etnicitet er den del af menneskers identitet, der gør dem til medlemmer af et kulturelt fællesskab i form af en etnisk gruppe, der forstår sig selv eller forstås af andre som en gruppe pga.
Se Germanske folkeslag og Etnicitet
Forhistorisk tid
link.
Se Germanske folkeslag og Forhistorisk tid
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Germanske folkeslag og Frankere
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Germanske folkeslag og Frej
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se Germanske folkeslag og Freja
Gallerkrigene
Gallerkrigene var en serie sammenstød mellem Den romerske republik og Gallien i det sidste århundrede f. Kr.
Se Germanske folkeslag og Gallerkrigene
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Se Germanske folkeslag og Gallien
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Se Germanske folkeslag og Geografi
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Germanske folkeslag og Germania (Tacitus)
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Se Germanske folkeslag og Germanien
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Germanske folkeslag og Germansk religion
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Germanske folkeslag og Germanske sprog
Gevir
Hjort med gevir Bastlag Gevir er hele hornkronen hos hjorte.
Se Germanske folkeslag og Gevir
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Se Germanske folkeslag og Gotere
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Se Germanske folkeslag og Grækenland
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Germanske folkeslag og Græsk (sprog)
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Germanske folkeslag og Gud (højere væsen)
Høvding
Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.
Se Germanske folkeslag og Høvding
Helt
Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne. En helt (og heltinde) er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre.
Se Germanske folkeslag og Helt
Himmerland
Himmerlands beliggenhed mellem Limfjorden og Mariager Fjord i Jylland Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland (Danmark) syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord.
Se Germanske folkeslag og Himmerland
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Se Germanske folkeslag og Hird
Historiker
Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.
Se Germanske folkeslag og Historiker
Husby (ved Flensborg)
Husby er en landsby og kommune beliggende få km sydøst for Flensborg i det nordlige Angel i Sydslesvig.
Se Germanske folkeslag og Husby (ved Flensborg)
Husmand
Yngre husmand og hustru, omkring 1915 En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.
Se Germanske folkeslag og Husmand
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Germanske folkeslag og Italien
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Germanske folkeslag og Jern
Jordbrug
Jordbrug er det at bruge jorden som middel til at fremstille fødevarer og andre produkter.
Se Germanske folkeslag og Jordbrug
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Germanske folkeslag og Julius Cæsar
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Se Germanske folkeslag og Jyder (germansk folkeslag)
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Germanske folkeslag og Jylland
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Se Germanske folkeslag og Keltere
Kimbrere
Kimbrerne var en stamme, der angiveligt kommer fra det nuværende Danmark, sandsynligvis i Himmerland.
Se Germanske folkeslag og Kimbrere
Klan
Klaner i Skotland. Skotsk våbenemblem tilhørende en klanchef for en opdigtet skotsk klan. Kun en klanchef har ret til tre ørnefjer. En klan er en gruppe mennesker forenet af faktisk eller opfattet slægtskab og afstamning.
Se Germanske folkeslag og Klan
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Se Germanske folkeslag og Konge
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Se Germanske folkeslag og Korn
Kreditor
En kreditor er en juridisk enhed (person eller organisation), der har et krav på en anden parts tjenester.
Se Germanske folkeslag og Kreditor
Langå (Nyborg Kommune)
Langå er en by på Østfyn med, beliggende 13 km sydøst for Ørbæk, 19 km nordøst for Svendborg og 16 km syd for Nyborg.
Se Germanske folkeslag og Langå (Nyborg Kommune)
Lanse
Ridder med lanse Lanse er betegnelsen for et stikvåben af træ.
Se Germanske folkeslag og Lanse
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Germanske folkeslag og Latin
Låneord
Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.
Se Germanske folkeslag og Låneord
Main
Mains kilde Skilt, der viser flodens løb Main er en flod i Tyskland.
Se Germanske folkeslag og Main
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Germanske folkeslag og Marcus Tullius Cicero
Mælk
Et glas med mælk Mælk er en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn – primært med det formål at ernære nyfødte.
Se Germanske folkeslag og Mælk
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Germanske folkeslag og Middelalderen
Moesgaard Museum
Moesgaard Museum (MOMU) er et specialmuseum for arkæologi og etnografi i Højbjerg, Aarhus.
Se Germanske folkeslag og Moesgaard Museum
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Se Germanske folkeslag og Mose
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Germanske folkeslag og Mytologi
Næs (halvø)
Et næs er en betegnelse for en halvø.
Se Germanske folkeslag og Næs (halvø)
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Se Germanske folkeslag og Nerthus
Nordtyskland
Bremen Nordtyskland dannes af de nordtyske delstater Slesvig-Holsten, Hamborg, Mecklenburg-Vorpommern, Nedersaksen, Bremen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Germanske folkeslag og Nordtyskland
Norrøn
Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.
Se Germanske folkeslag og Norrøn
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Germanske folkeslag og Odin
Officer
En officer i den kinesiske hær En officer (fra fransk officier, embedsmand) er en leder i militæret, der har højere rang end befalingsmændene i sergentgruppen, også kaldet underofficerer (korporal, sergent, oversergent, seniorsergent).
Se Germanske folkeslag og Officer
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Se Germanske folkeslag og Plinius den ældre
Poseidonios
Poseidonios fra Apamiea (i Syrien) var en polyhistor og filosof, der levede ca.
Se Germanske folkeslag og Poseidonios
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Se Germanske folkeslag og Præst
Princip
juridisk princip.Jacoby, Jeff. http://archive.boston.com/bostonglobe/editorial_opinion/oped/articles/2009/05/10/lady_justices_blindfold/ "Lady Justice's blindfold." ''Boston.com''. 10. maj 2009. 25 October 2017. Et princip (flertal: principper; fra latin principium.
Se Germanske folkeslag og Princip
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Se Germanske folkeslag og Procopius
Provins
En provins er en del af et land og en administrativ inddeling, ofte som den højeste grad af landets administrative opdeling.
Se Germanske folkeslag og Provins
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Se Germanske folkeslag og Rhinen
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Se Germanske folkeslag og Ridder
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Se Germanske folkeslag og Saga
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Se Germanske folkeslag og Saksere
Samfund
Et samfund er et fællesskab af individer.
Se Germanske folkeslag og Samfund
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Germanske folkeslag og Senantikken
Skalk
Skalk er et dansk populærvidenskabeligt tidsskrift om arkæologi, historie og kulturhistorie, udgivet af den selvejende institution Wormianum.
Se Germanske folkeslag og Skalk
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Germanske folkeslag og Skandinavien
Skib
Havundersøgelsesskibet Dana IV. Et skib er en fartøj med to eller flere dæk, der kan sejle på vand og er i søfarten større fartøjer til søgående sejlads.
Se Germanske folkeslag og Skib
Skjold
Græsk bronzeskjold fra Delfi Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag.
Se Germanske folkeslag og Skjold
Skyter
Skytiske krigere afbilledet på et bæger fundet i en Kurgan begravelse ved Kerch på krimhalvøen Skytherne (skyterne) var et arisk nomadisk folk, der i oldtiden levede på sletterne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav.
Se Germanske folkeslag og Skyter
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Se Germanske folkeslag og Slaveri
Soldat
U.S. Army Soldater i Baghdad, Iraq i 2007. En soldat er en person, der er uddannet til at kæmpe i militæret.
Se Germanske folkeslag og Soldat
Spyd
Eksempler på spyd med stenklinger. Et spyd er et gammelt våben af et langt skaft (typisk træ) påmonteret en klinge (ofte sten eller Jern).
Se Germanske folkeslag og Spyd
Stamme (folk)
En stamme er mennesker, der lever i små primitive samfund, (socialgruppe) med en eller flere slægter, der lever sammen i gruppen, og stammesamfundet bygger derfor til en vis grad på slægt- og venskaber, hvor lederen er en høvding, ofte en af familiernes overhoveder.
Se Germanske folkeslag og Stamme (folk)
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Se Germanske folkeslag og Sværd
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Se Germanske folkeslag og Tacitus
Tamkvæg
Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).
Se Germanske folkeslag og Tamkvæg
Tekst
Tekst Tekst bliver i daglig tale tit identificeret med det medie, de fremstår i, og som sådan er begrebet en meget flertydig størrelse.
Se Germanske folkeslag og Tekst
Teutoburgerskoven
Vue over skoven. Hermann-mindesmærket i Teutoburgerskoven Teutoburgerskoven (tysk: Teutoburger Wald), der i dag kun sjældent benævnes ved sit gamle navn Osning, er en mellemhøj bjergkæde i delstaterne Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen.
Se Germanske folkeslag og Teutoburgerskoven
Teutoner
Kort der viser teutonernes og kimbrernes folkevandring, samt deres sejre og nederlag mod romerne. Teutonerne er nævnt som en germansk stamme i tidlige historiske skrifter af grækerne og romerne.
Se Germanske folkeslag og Teutoner
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Germanske folkeslag og Thor
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Se Germanske folkeslag og Ting (folkeforsamling)
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Se Germanske folkeslag og Tyr (gud)
Varinere
Varinernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (gultonet) Varinere (latinsk Varini og Varni) var en germansk stamme, som boede i det sydlige Jylland eller i Nordtyskland.
Se Germanske folkeslag og Varinere
Varusslaget
Varusslaget var et afgørende slag mellem Romerriget og en alliance af germanske stammer.
Se Germanske folkeslag og Varusslaget
Vatikanmuseet
Vatikanmuseet ligger i Vatikanstaten i Rom.
Se Germanske folkeslag og Vatikanmuseet
Våben
Et våben er et redskab eller enhed, der kan bruges til at afskrække, true, påføre fysisk skade, eller dræbe.
Se Germanske folkeslag og Våben
Vendsyssel
Vendsyssels inddeling i Middelalderen Det tidligere Vendsyssel Teater i Hjørring Grenen set fra Skagen Fyr Vendsyssel, en egn/syssel i Nordjylland, udgør med sine ca.
Se Germanske folkeslag og Vendsyssel
Vin
Vin fra Syditalien Vin er en fællesbetegnelse for alkoholiske drikke fremstillet ved gæring af druer, som er bærrene fra forskellige arter af vinstok.
Også kendt som Germaner, Germanere, Germanerne.