Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Himmelen (religion)

Indeks Himmelen (religion)

Billede af Himlen, jord og helvede fra 18. århundrede Himmelen, Himlen, Himlene er et udtryk, der fortrinsvis anvendes i de abrahamitiske religioner, og som betegner et overjordisk, metafysisk "sted" for et menneskes sjæl efter det fysiske legemes død; et sted hvor Gud og guddommelige væsner findes.

Indholdsfortegnelse

  1. 38 relationer: Abrahamitiske religioner, Allah, Apostlen Peter, Død, Den apostolske trosbekendelse, Det Nye Testamente, Dommedag, Engel, Etik, Frelse, Fundamentalisme, Gud, Gud (monoteistisk), Helvede, Himmelen, Himmelen (religion), Houri, Islam, Koranen, Kristendom, Krop, Livet efter døden, Lukasevangeliet, Matthæusevangeliet, Metafor, Metafysik, Mytologi, Nirvana, Paradis, Religion, Sjæl, Sura, Tetragrammaton, Transcendent, Uranus (mytologi), Valhal, Vantro, Velsignelse.

  2. Himlen

Abrahamitiske religioner

Øjeblikket da Abraham forhindres i at ofre sin søn er centralt i de abrahamitiske religioner. Maleri af Rembrandt. Abrahamitiske religioner er en fællesbetegnelse for en række religioner med ophav i gammel, semitisk monoteistisk tradition, primært jødedom, kristendom og islam.

Se Himmelen (religion) og Abrahamitiske religioner

Allah

''Allāhu'' skrevet i enkelt arabisk kalligrafi. Allah (الله) er det arabiske ord for Gud.

Se Himmelen (religion) og Allah

Apostlen Peter

Apostlen Peter fremstillet af den italienske maler Francesco del Cossa i 1473. Apostlen Peter var en af Jesu Kristi ledende apostle.

Se Himmelen (religion) og Apostlen Peter

Død

''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau.

Se Himmelen (religion) og Død

Den apostolske trosbekendelse

Den apostolske trosbekendelse (lat. Apostolicum) er en oldkristen formular, der kort udtrykker nogle af de mest centrale læresætninger i den kristne kirke.

Se Himmelen (religion) og Den apostolske trosbekendelse

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Himmelen (religion) og Det Nye Testamente

Dommedag

''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.

Se Himmelen (religion) og Dommedag

Engel

Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.

Se Himmelen (religion) og Engel

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Se Himmelen (religion) og Etik

Frelse

Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.

Se Himmelen (religion) og Frelse

Fundamentalisme

Fundamentalisme er en generel betegnelse for en form for religiøsitet, hvis udøvere læser deres hellige skrift(er) meget bogstaveligt.

Se Himmelen (religion) og Fundamentalisme

Gud

Gud har flere betydninger.

Se Himmelen (religion) og Gud

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Se Himmelen (religion) og Gud (monoteistisk)

Helvede

Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.

Se Himmelen (religion) og Helvede

Himmelen

Ordet Himmelen har flere betydninger.

Se Himmelen (religion) og Himmelen

Himmelen (religion)

Billede af Himlen, jord og helvede fra 18. århundrede Himmelen, Himlen, Himlene er et udtryk, der fortrinsvis anvendes i de abrahamitiske religioner, og som betegner et overjordisk, metafysisk "sted" for et menneskes sjæl efter det fysiske legemes død; et sted hvor Gud og guddommelige væsner findes.

Se Himmelen (religion) og Himmelen (religion)

Houri

Houri (arabisk: حورية, ḥūr eller ḥūrīyah, "sortøjet fælle". Etymologisk stammer det arabiske ord "houri" fra en sammensætning af "Hur" og "In". "Hur" er flertal af både "Ahwar" (hankøn) og "Hawra" (hunkøn) og betyder direkte oversat "en der har gazellesorte øjne".

Se Himmelen (religion) og Houri

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Se Himmelen (religion) og Islam

Koranen

dato.

Se Himmelen (religion) og Koranen

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Himmelen (religion) og Kristendom

Krop

Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.

Se Himmelen (religion) og Krop

Livet efter døden

Livet efter døden eller efterlivet er tanken om, at en del af mennesket fortsætter med at eksistere efter døden.

Se Himmelen (religion) og Livet efter døden

Lukasevangeliet

Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.

Se Himmelen (religion) og Lukasevangeliet

Matthæusevangeliet

''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.

Se Himmelen (religion) og Matthæusevangeliet

Metafor

Paolo Veronese: Den evige far. Den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588) bruger "far" som metafor for Gud. Metafor (af græsk: metafora, meta.

Se Himmelen (religion) og Metafor

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Se Himmelen (religion) og Metafysik

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Se Himmelen (religion) og Mytologi

Nirvana

(sanskrit, Pali: nibbana) betyder direkte oversat "pustet ud", som flammen i en olielampe.

Se Himmelen (religion) og Nirvana

Paradis

''Paradiset'' (''Das Paradies''), oliemaleri på træ, Jan Brueghel den ældre, ca. 1620, Gemäldegalerie der Staatlichen Museen zu Berlin Paradis kommer fra det persiske ord پرديس pairidaeza, der betyder have.

Se Himmelen (religion) og Paradis

Religion

Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".

Se Himmelen (religion) og Religion

Sjæl

En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.

Se Himmelen (religion) og Sjæl

Sura

Sura fra Koranen Sura (سورة sūra) er betegnelsen på Koranens afsnit, hvoraf der er i alt 114 af forskellig længde.

Se Himmelen (religion) og Sura

Tetragrammaton

Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה).

Se Himmelen (religion) og Tetragrammaton

Transcendent

Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.

Se Himmelen (religion) og Transcendent

Uranus (mytologi)

Uranos eller (latiniseret) Uranus var i den græske mytologi gud for himlen.

Se Himmelen (religion) og Uranus (mytologi)

Valhal

Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.

Se Himmelen (religion) og Valhal

Vantro

Vantro betegner i religiøse sammenhænge en tvivl på eller direkte afvisning af det, som andre opfatter som den sande tro.

Se Himmelen (religion) og Vantro

Velsignelse

Vor Frue Kirke Velsignelse eller benediction er i religiøs sammenhæng en tilkendegivelse af guddommelig velvilje eller nåde.

Se Himmelen (religion) og Velsignelse

Se også

Himlen

Også kendt som Himlen i Islam, Paradis i islam.