Indholdsfortegnelse
34 relationer: Akropolis, Antikken, Athen, Befolkning, Borger, Bystat, Demokrati, Den amerikanske revolution, Den Franske Revolution, Det athenske demokrati, Det britiske parlament, Direkte demokrati, Domstol, Ejendomsret, Folkeafstemning, James Madison, Jean-Jacques Rousseau, Jura, Kommunalbestyrelse, Lov (jura), Lovgivende magt, Magtadskillelse, Parlament, Politiker, Republik, Retsstat, Romerske republik, Schweiz, Statskundskab, Styreform, Udøvende magt, USA's forfatning, Ytringsfrihed, 18. århundrede.
- Politiske valg
Akropolis
Akropolis i Athen. Måneformørkelsen 15. juli 2011 over Akropolis i Athen. Akropolis (Græsk acro, Høj, polis, by") betyder bogstaveligt Højeste by.
Se Repræsentativt demokrati og Akropolis
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Repræsentativt demokrati og Antikken
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Se Repræsentativt demokrati og Athen
Befolkning
Kort over verdens landes befolkningsstørrelser. I sociologi og biologi er en befolkning en gruppe af mennesker, organismer af en given art, der bebor et givet geografisk område og som ofte er opgjort ved en folketælling.
Se Repræsentativt demokrati og Befolkning
Borger
En borger kan enten betegne en statsborger, altså en indbygger med borgerrettigheder i et land, eller mere snævert et medlem af borgerskabet, altså en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper.
Se Repræsentativt demokrati og Borger
Bystat
Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.
Se Repræsentativt demokrati og Bystat
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Repræsentativt demokrati og Demokrati
Den amerikanske revolution
John Trumbulls maleri ''Declaration of Independence (maleri)'' viser fem-mands komiteen med ansvar for udkastet til en erklæring om USA's uafhængighed fra Storbritannien i 1776. Den amerikanske revolution var en revolution i anden halvdel af 1700-tallet, hvorunder de 13 oprindelige kolonier, som i dag udgør et område langs den amerikanske østkyst, løsrev sig fra Storbritannien og oprettede Amerikas Forenede Stater som en føderal republik.
Se Repræsentativt demokrati og Den amerikanske revolution
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Repræsentativt demokrati og Den Franske Revolution
Det athenske demokrati
Det athenske demokrati, der varede fra 508/507 f.Kr til 322/321 f.Kr er det bedst kendte eksempel i historien på direkte demokrati i modsætning til den repræsentative eller parlamentariske form for demokrati.
Se Repræsentativt demokrati og Det athenske demokrati
Det britiske parlament
Parlamentsbygningen set fra London Eye. Det britiske parlament er den højeste lovgivende myndighed i Det forenede kongerige og de britiske oversøiske territorier.
Se Repræsentativt demokrati og Det britiske parlament
Direkte demokrati
Direkte demokrati er, hvor hele befolkningen kommer til orde, således at alle har indflydelse på den endelige afgørelse.
Se Repræsentativt demokrati og Direkte demokrati
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Se Repræsentativt demokrati og Domstol
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Se Repræsentativt demokrati og Ejendomsret
Folkeafstemning
Folkeafstemning i Italien Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere.
Se Repræsentativt demokrati og Folkeafstemning
James Madison
James Madison, (16. marts 1751- 28. juni 1836) var USA's 4.
Se Repræsentativt demokrati og James Madison
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Se Repræsentativt demokrati og Jean-Jacques Rousseau
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Se Repræsentativt demokrati og Jura
Kommunalbestyrelse
En kommunalbestyrelse er den forsamling af folkevalgte politikere, som har det overordnede ansvar i en kommune.
Se Repræsentativt demokrati og Kommunalbestyrelse
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Repræsentativt demokrati og Lov (jura)
Lovgivende magt
I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.
Se Repræsentativt demokrati og Lovgivende magt
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Se Repræsentativt demokrati og Magtadskillelse
Parlament
Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.
Se Repræsentativt demokrati og Parlament
Politiker
G20 En politiker er en person, der er aktiv i partipolitik eller en person, der har, eller ønsker, et politisk embede.
Se Repræsentativt demokrati og Politiker
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Se Repræsentativt demokrati og Republik
Retsstat
I en retsstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er sikret af grundloven og er forholdsvis svære at ændre.
Se Repræsentativt demokrati og Retsstat
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Repræsentativt demokrati og Romerske republik
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Se Repræsentativt demokrati og Schweiz
Statskundskab
350px Statskundskab eller politologi (græsk for "læren om staten"; political science) er en disciplin, der dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik og forvaltning, komparativ politik, politisk teori samt international politik, herunder politisk indflydelse, politisk beslutningstagen, det politiske system, offentlig ret og økonomi.
Se Repræsentativt demokrati og Statskundskab
Styreform
Styreform er måden en stat styres på, herunder hvilke grundlæggende normer, regler og love der bestemmer hvordan politiske beslutninger tages, samt hvem der kan træffe disse.
Se Repræsentativt demokrati og Styreform
Udøvende magt
Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.
Se Repræsentativt demokrati og Udøvende magt
USA's forfatning
USA's forfatning (Constitution of the United States of America) er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter Amerikas Forenede Staters styreform og organisering.
Se Repræsentativt demokrati og USA's forfatning
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.
Se Repræsentativt demokrati og Ytringsfrihed
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Repræsentativt demokrati og 18. århundrede
Se også
Politiske valg
- Afstemning
- Blank stemme
- Brevstemme
- Demokrati
- Det politiske spektrum
- Flerpartisystem
- Hemmelig afstemning
- Inter-Parliamentary Union
- Jordskredsvalg
- Kandidat (valg)
- Kongres (møde)
- Kvalificeret flertal
- Majoritet
- Mandat
- Marginalvælger
- Ostrakisme
- Partiprogram
- Politisk opbakning
- Politisk parti
- Repræsentativt demokrati
- Sofavælger
- Valg
- Valgbarhed
- Valgkreds
- Valgmandskollegium
- Valgobservatør
- Valgsystem