Indholdsfortegnelse
38 relationer: Adolf Hitler, Arrestant, Bemyndigelsesloven, Borgerlige rettigheder, Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti, Demokrati, Diktatur, Etpartistat, Forordning, Forsamlingsfrihed, Franz Gürtner, Frihed, Gleichschaltung, Kommunisme, Nation, NSDAP, Paul von Hindenburg, Præsident, Regering, Rigsdagsbranden, Romerskkatolske kirke, Samlingsregering, Styreform, Trykkefrihed, Tysk (sprog), Tyske kanslere, Tyske Rige, Tyskland, Weimarforfatningen, Weimarrepublikken, Wilhelm Frick, Ytringsfrihed, 1933, 27. februar, 28. februar, 3. marts, 30. januar, 5. marts.
Adolf Hitler
Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Adolf Hitler
Arrestant
Arrestant, er en af politiet tilbageholdt person som har udført lovbrud, en kriminel handling eller er mistænkt for samme.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Arrestant
Bemyndigelsesloven
''Ermächtigungsgesetz'' Bemyndigelsesloven (ty. das Ermächtigungsgesetz) var en lov udstedt 24. marts 1933 i Tyskland efter rigsdagsbranden, som begyndte 27.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Bemyndigelsesloven
Borgerlige rettigheder
Borgerlige rettigheder eller blot borgerrettigheder er de rettigheder en person har i kraft af, at vedkommende er borger i et samfund.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Borgerlige rettigheder
Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti
DNSAP's parade ved Den lille Hornblæser på Rådhuspladsen d. 17. november 1940 Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti (DNSAP) var et dansk nationalsocialistisk parti, der havde sin storhedstid under Danmarks besættelse 1940-1945.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Demokrati
Diktatur
Diktatur (fra dictatura, en diktators embede) er en statsform, hvor al magt er placeret hos én diktator eller en lille gruppe personer (oligarki er ved et mindre antal personer), som har uindskrænket magt.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Diktatur
Etpartistat
Etpartistat er en stat, hvor ét politisk parti har magten, og alle de politiske ledere tilhører dette parti.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Etpartistat
Forordning
Forordning henviser til følgende artikler.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Forordning
Forsamlingsfrihed
Forsamlingsfrihed er retten til at forsamle sig uden en forudgående tilladelse.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Forsamlingsfrihed
Franz Gürtner
Franz Gürtner (født 26. august 1881 i Regensburg, død 29. januar 1941 i Berlin) var Reichsjustizminister (justitsminister) i Tyskland fra 1932 til sin død.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Franz Gürtner
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Frihed
Gleichschaltung
Gleichschaltung, 'ensretning', var den betegnelse der under nationalsocialismen i Tyskland blev brugt om den gradvise etablering af et system med kontrol over samfundets borgere og institutioner.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Gleichschaltung
Kommunisme
I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Kommunisme
Nation
En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Nation
NSDAP
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.
Se Rigsdagsbrandforordningen og NSDAP
Paul von Hindenburg
Paul von Hindenburg Paul von Hindenburg Hitler i 1933 Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (2. oktober 1847–2. august 1934) var tysk hærfører under 1. verdenskrig og senere tysk rigspræsident til sin død i 1934.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Paul von Hindenburg
Præsident
Frankrigs daværende præsident François Hollande i 2015. Bush i 1981. Præsident er en gængs titel for et statsoverhoved i en republik.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Præsident
Regering
En regering er den udøvende magt i et land.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Regering
Rigsdagsbranden
Brandfolk forsøger at slukke branden. Rigsdagen og Siegessäule, omkring år 1900. Rigsdagsbranden er en brand, der brød ud i den tyske Rigsdagsbygning i Berlin den 27. februar 1933, blot en uge før valget til den tyske rigsdag.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Rigsdagsbranden
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Rigsdagsbrandforordningen og Romerskkatolske kirke
Samlingsregering
En samlingsregering er en regering, dannet af alle (eller alle de betydeligere) partier i den folkevalgte forsamling, uanset de enkelte partiers parlamentariske ret til at besætte ministerposter.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Samlingsregering
Styreform
Styreform er måden en stat styres på, herunder hvilke grundlæggende normer, regler og love der bestemmer hvordan politiske beslutninger tages, samt hvem der kan træffe disse.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Styreform
Trykkefrihed
Trykkefrihed forskellige steder i verdenen ifølge Journalister uden grænser. Trykkefrihed er en del af ytringsfriheden og indebærer en ret til at trykke og sprede information og synspunkt frit.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Trykkefrihed
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Tysk (sprog)
Tyske kanslere
Lederen af den tyske centralregering er traditionelt blevet kaldt kansler (Kanzler).
Se Rigsdagsbrandforordningen og Tyske kanslere
Tyske Rige
Det Tyske Rige var den betegnelse man som oftest brugte om Det tyske kejserrige, der eksisterede fra 1871 til 1918.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Tyske Rige
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Tyskland
Weimarforfatningen
Weimarforfatningen Weimarforfatningen (Weimarer Reichsverfassung, officielt Verfassung des Deutschen Reiches, Det Tyske Riges forfatning) var Tysklands forfatning fra 1919 til 1933.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Weimarforfatningen
Weimarrepublikken
Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Weimarrepublikken
Wilhelm Frick
Wilhelm Frick (12. marts 1877 – 16. oktober 1946) var en tysk, nazistisk politiker fra 1925-1945.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Wilhelm Frick
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.
Se Rigsdagsbrandforordningen og Ytringsfrihed
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
Se Rigsdagsbrandforordningen og 1933
27. februar
27.
Se Rigsdagsbrandforordningen og 27. februar
28. februar
28.
Se Rigsdagsbrandforordningen og 28. februar
3. marts
3.
Se Rigsdagsbrandforordningen og 3. marts
30. januar
30.
Se Rigsdagsbrandforordningen og 30. januar
5. marts
5.
Se Rigsdagsbrandforordningen og 5. marts
Også kendt som Rigsdagsbrandforordning.