Indholdsfortegnelse
26 relationer: Adolf Hitler, Afstemning, Deutschnationale Volkspartei, Erhverv, Gleichschaltung, Junker, Katolicisme, Kommunistische Partei Deutschlands, Lov (jura), Middelklasse, NSDAP, Paul von Hindenburg, Regering, Rigsdagen (Weimarrepublikken), Rigsdagsbranden, Rigsdagsbrandforordningen, SPD, Tysk (sprog), Tyskland, Valget til den tyske rigsdag 1933, Weimarforfatningen, Weimarrepublikken, Zentrum, 1933, 24. marts, 30. januar.
Adolf Hitler
Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.
Se Bemyndigelsesloven og Adolf Hitler
Afstemning
Irakere fremviser deres fingre med blæk på; et bevis på at de har stemt. En afstemning er en demokratisk måde at se hvad flertallet ønsker eller mener.
Se Bemyndigelsesloven og Afstemning
Deutschnationale Volkspartei
Valgplakat fra 1919 fra Deutschnationale Volkspartei Deutschnationale Volkspartei (Tysknationale Folkeparti, DNVP) var et nationalkonservativt parti i den tyske Weimar-republik.
Se Bemyndigelsesloven og Deutschnationale Volkspartei
Erhverv
Et erhverv er det man (professionelt) beskæftiger sig med for at tjene til sine leveomkostninger; en næringsvej eller livsstilling.
Se Bemyndigelsesloven og Erhverv
Gleichschaltung
Gleichschaltung, 'ensretning', var den betegnelse der under nationalsocialismen i Tyskland blev brugt om den gradvise etablering af et system med kontrol over samfundets borgere og institutioner.
Se Bemyndigelsesloven og Gleichschaltung
Junker
Portræt af nederlandsk yonker Ramp og hans kæreste (Malet af Frans Hals i 1631). En junker er egentlig en ung herre, oprindelig søn af en hertug eller greve i middelalderen, men også en betegnelse for et medlem af den privilegerede godsejerklasse, især i Preussen.
Se Bemyndigelsesloven og Junker
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Bemyndigelsesloven og Katolicisme
Kommunistische Partei Deutschlands
Kommunistische Partei Deutschlands var et tysk, kommunistisk, politisk parti, der eksisterede fra 1919 til 1968.
Se Bemyndigelsesloven og Kommunistische Partei Deutschlands
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Bemyndigelsesloven og Lov (jura)
Middelklasse
Middelklasse er en betegnelse for det sociale lag i et samfund, som hverken tilhører borgerskabet eller arbejderklassen, og som dermed er i midten af samfundets socioøkonomiske hierarki.
Se Bemyndigelsesloven og Middelklasse
NSDAP
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.
Se Bemyndigelsesloven og NSDAP
Paul von Hindenburg
Paul von Hindenburg Paul von Hindenburg Hitler i 1933 Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (2. oktober 1847–2. august 1934) var tysk hærfører under 1. verdenskrig og senere tysk rigspræsident til sin død i 1934.
Se Bemyndigelsesloven og Paul von Hindenburg
Regering
En regering er den udøvende magt i et land.
Se Bemyndigelsesloven og Regering
Rigsdagen (Weimarrepublikken)
Rigsdagen i 1925 Rigsdagen var navnet på Weimarrepublikkens (1919 – 1933) parlament.
Se Bemyndigelsesloven og Rigsdagen (Weimarrepublikken)
Rigsdagsbranden
Brandfolk forsøger at slukke branden. Rigsdagen og Siegessäule, omkring år 1900. Rigsdagsbranden er en brand, der brød ud i den tyske Rigsdagsbygning i Berlin den 27. februar 1933, blot en uge før valget til den tyske rigsdag.
Se Bemyndigelsesloven og Rigsdagsbranden
Rigsdagsbrandforordningen
Avisen ''Das Andere Deutschland'' sidste udgave 3. marts 1933, der annoncerer avisens lukning efter ordre fra nazisterne. Den såkaldte tyske Rigsdagsbrandforordning (ty. Reichstagsbrandverordnung) eller "Rigspræsidentens Forordning til Beskyttelse af Folket og Staten" (ty.
Se Bemyndigelsesloven og Rigsdagsbrandforordningen
SPD
Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) er Tysklands socialdemokratiske parti.
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Bemyndigelsesloven og Tysk (sprog)
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Bemyndigelsesloven og Tyskland
Valget til den tyske rigsdag 1933
Stemmeseddel fra valget Valget til den tyske rigsdag 1933 blev afholdt den 5. marts kort efter Rigsdagsbranden (natten mellem 27. og 28. februar).
Se Bemyndigelsesloven og Valget til den tyske rigsdag 1933
Weimarforfatningen
Weimarforfatningen Weimarforfatningen (Weimarer Reichsverfassung, officielt Verfassung des Deutschen Reiches, Det Tyske Riges forfatning) var Tysklands forfatning fra 1919 til 1933.
Se Bemyndigelsesloven og Weimarforfatningen
Weimarrepublikken
Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Se Bemyndigelsesloven og Weimarrepublikken
Zentrum
Plakat med kongres i Zentrum Johann Anton von Chamaré, Anton von Dejanicz-Gliszczynski, Albert Horn second line-standing-left to right: Graf v. Friedrich von Praschma, Philipp Schmieder (not Centre party), Dr. Felix Porsch, Dr. Frhr. Clemens Heereman von Zuydwyck, Julius Szmula) Det tyske midterparti (Deutsche Zentrumspartei eller bare Zentrum), ofte kaldet det katolske midterparti, er et katolsk politisk parti i Tyskland, som særlig spillede en vigtig rolle under kejsertiden og under Weimarrepublikken.
Se Bemyndigelsesloven og Zentrum
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
24. marts
24.
Se Bemyndigelsesloven og 24. marts
30. januar
30.
Se Bemyndigelsesloven og 30. januar
Også kendt som Ermächtigungsgesetz.