Indholdsfortegnelse
22 relationer: Absolut flertal, Arrestant, Bemyndigelsesloven, Deutsche Demokratische Partei, Deutsche Volkspartei, Deutschnationale Volkspartei, Folkeafstemningen i Tyskland 1933, Folkeforbundet, Kommunistische Partei Deutschlands, NSDAP, Paul von Hindenburg, Rigsdagen, Rigsdagsbranden, Rigsdagsbrandforordningen, Rigspræsident, Schutzstaffel, SPD, Stahlhelm, Sturmabteilung, Weimarrepublikken, Zentrum, 5. marts.
Absolut flertal
Absolut flertal indebærer, at ét politisk parti alene har mere end halvdelen af mandaterne i en parlamentarisk forsamling – f.eks.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Absolut flertal
Arrestant
Arrestant, er en af politiet tilbageholdt person som har udført lovbrud, en kriminel handling eller er mistænkt for samme.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Arrestant
Bemyndigelsesloven
''Ermächtigungsgesetz'' Bemyndigelsesloven (ty. das Ermächtigungsgesetz) var en lov udstedt 24. marts 1933 i Tyskland efter rigsdagsbranden, som begyndte 27.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Bemyndigelsesloven
Deutsche Demokratische Partei
Flag med partiets farver ved valg i 1929. Deutsche Demokratische Partei (det tyske demokratiske parti, DDP, fra 1930 Deutsche Staatspartei (DStP)) var et tysk venstreliberalt politisk parti under Weimartiden.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Deutsche Demokratische Partei
Deutsche Volkspartei
Deutsche Volkspartei (DVP) var et højreorienteret, nationalliberalt parti i Tyskland.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Deutsche Volkspartei
Deutschnationale Volkspartei
Valgplakat fra 1919 fra Deutschnationale Volkspartei Deutschnationale Volkspartei (Tysknationale Folkeparti, DNVP) var et nationalkonservativt parti i den tyske Weimar-republik.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Deutschnationale Volkspartei
Folkeafstemningen i Tyskland 1933
Folkeafstemningen i Tyskland 1933 handlede om at trække Tyskland ud af Folkeforbundet, valget blev afholdt i Tyskland den 12. november 1933 sammen med rigsdagsvalget.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Folkeafstemningen i Tyskland 1933
Folkeforbundet
Palais des Nations i Genève var Folkeforbundets hovedkontor. USAs præsident Woodrow Wilson bliver regnet som Folkeforbundets ophavsmand. Folkeforbundets forsamling i Geneve i marts 1926. Folkeforbundet, eller Folkenes Forbund (League of Nations), var en international organisation, som blev grundlagt 25.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Folkeforbundet
Kommunistische Partei Deutschlands
Kommunistische Partei Deutschlands var et tysk, kommunistisk, politisk parti, der eksisterede fra 1919 til 1968.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Kommunistische Partei Deutschlands
NSDAP
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og NSDAP
Paul von Hindenburg
Paul von Hindenburg Paul von Hindenburg Hitler i 1933 Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (2. oktober 1847–2. august 1934) var tysk hærfører under 1. verdenskrig og senere tysk rigspræsident til sin død i 1934.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Paul von Hindenburg
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Rigsdagen
Rigsdagsbranden
Brandfolk forsøger at slukke branden. Rigsdagen og Siegessäule, omkring år 1900. Rigsdagsbranden er en brand, der brød ud i den tyske Rigsdagsbygning i Berlin den 27. februar 1933, blot en uge før valget til den tyske rigsdag.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Rigsdagsbranden
Rigsdagsbrandforordningen
Avisen ''Das Andere Deutschland'' sidste udgave 3. marts 1933, der annoncerer avisens lukning efter ordre fra nazisterne. Den såkaldte tyske Rigsdagsbrandforordning (ty. Reichstagsbrandverordnung) eller "Rigspræsidentens Forordning til Beskyttelse af Folket og Staten" (ty.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Rigsdagsbrandforordningen
Rigspræsident
Rigspræsidentpaladset på Wilhelmstraße i Berlin. Rigspræsident (tysk: Reichspräsident) var embedstitlen på statsoverhovedet i Det Tyske Rige i perioden 1919 til 1945.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Rigspræsident
Schutzstaffel
SS-symbolet med de karakteristiske germanske sejrsruner. ''Die Sieg-Rune'' (Sejrs-runen) SS eller Schutzstaffel (tysk for beskyttelsesafdeling) var et nazistisk korps, der i 1925 oprettedes som Hitlers livvagt og endte med at blive et magtfuldt og stærkt militariseret ideologisk elitekorps.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Schutzstaffel
SPD
Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) er Tysklands socialdemokratiske parti.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og SPD
Stahlhelm
nationalsocialistiske emblemer og med Reichskriegs-fanen Stahlhelm (Stahlhelm, Bund der Frontsoldaten) (tysk for Stålhjelm, frontsoldatenes forbund) var en af flere paramilitære organisationer, som voksede frem i Weimarrepublikken efter det tyske nederlag efter 1. verdenskrig.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Stahlhelm
Sturmabteilung
SA's segl Sturmabteilung (forkortet SA, tysk for Stormafdeling) var en halvmilitær organisation for NSDAP (det tyske nazistparti).
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Sturmabteilung
Weimarrepublikken
Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Weimarrepublikken
Zentrum
Plakat med kongres i Zentrum Johann Anton von Chamaré, Anton von Dejanicz-Gliszczynski, Albert Horn second line-standing-left to right: Graf v. Friedrich von Praschma, Philipp Schmieder (not Centre party), Dr. Felix Porsch, Dr. Frhr. Clemens Heereman von Zuydwyck, Julius Szmula) Det tyske midterparti (Deutsche Zentrumspartei eller bare Zentrum), ofte kaldet det katolske midterparti, er et katolsk politisk parti i Tyskland, som særlig spillede en vigtig rolle under kejsertiden og under Weimarrepublikken.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og Zentrum
5. marts
5.
Se Valget til den tyske rigsdag 1933 og 5. marts
Også kendt som Valget i Tyskland 1933.