Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
36 relationer: Adolf Hitler, Avis, Bemyndigelsesloven, Bestikkelse, Brand, Brandvæsen, Dødsstraf, Deutschnationale Volkspartei, Diktator, Domstol, Eksplosion, Fersk gerning, Hollændere, Januar, Kommunisme, Kommunistische Partei Deutschlands, Loge, Machtergreifung, Marinus van der Lubbe, Nazi-Tyskland, NSDAP, Paul von Hindenburg, Politi, Rigsdagen (Weimarrepublikken), Rigsdagsbrandforordningen, Rigsdagsbygningen i Berlin, Siegessäule, Tændstik, Tyske kanslere, Valget til den tyske rigsdag 1933, 1. marts, 1900, 1933, 2008, 27. februar, 5. marts.
Adolf Hitler
Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.
Se Rigsdagsbranden og Adolf Hitler
Avis
Sidste side til ''Berlingske'' 1749. En avis er en ofte og jævnligt udkommende journalistisk publikation trykt på billigt, tyndt papir, som gør den nem at arbejde med i alle faser af dens korte livscyklus; fremstilling, distribution, læsning, bortskaffelse.
Bemyndigelsesloven
''Ermächtigungsgesetz'' Bemyndigelsesloven (ty. das Ermächtigungsgesetz) var en lov udstedt 24. marts 1933 i Tyskland efter rigsdagsbranden, som begyndte 27.
Se Rigsdagsbranden og Bemyndigelsesloven
Bestikkelse
Bestikkelse er en gave, en tjeneste eller anden formuefordel, der gives til en embedsmand eller anden magthaver eller kommende magthaver for at magthaveren skal særbehandle giveren eller personer eller virksomheder, som giveren har interesse i, eller som en tak for udførte tjenester.
Se Rigsdagsbranden og Bestikkelse
Brand
Kontrolleret brand ved en øvelse på Nordjysk Brand- og Redningsskole. Brandslukning på skibsmodel hos Nordjysk Brand- og Redningsskole. Ved en brand eller ildebrand forstås almindeligvis, at en bygning, en bil, et skovområde eller lignende omspændes af ild/flammer.
Brandvæsen
Brandvæsen i aktion Brandvæsenet er en offentlig virksomhed, der har til opgave at udføre brandslukning og lignende.
Se Rigsdagsbranden og Brandvæsen
Dødsstraf
#cc7662 I brug En guillotine – et apparat der tidligere blev brugt til henrettelse ved halshugning. Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse.
Se Rigsdagsbranden og Dødsstraf
Deutschnationale Volkspartei
Valgplakat fra 1919 fra Deutschnationale Volkspartei Deutschnationale Volkspartei (Tysknationale Folkeparti, DNVP) var et nationalkonservativt parti i den tyske Weimar-republik.
Se Rigsdagsbranden og Deutschnationale Volkspartei
Diktator
En diktator var en embedsmand i antikkens Rom, der blev udnævnt af senatet og fik store magtbeføjelser.
Se Rigsdagsbranden og Diktator
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Eksplosion
Eksplosioner En eksplosion er en hastig udvidelse af gasser, forårsaget af enten frigivelse af et overtryk eller en forbrænding.
Se Rigsdagsbranden og Eksplosion
Fersk gerning
Fersk gerning er et udtryk inden for jura der angiver at en kriminel er opdaget og taget under sin ulovlige gerning eller umiddelbart derefter.
Se Rigsdagsbranden og Fersk gerning
Hollændere
Hollændere eller nederlændere (nederlandsk) er et germansk folkeslag, som er indfødt i Nederlandene.
Se Rigsdagsbranden og Hollændere
Januar
Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud.
Kommunisme
I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.
Se Rigsdagsbranden og Kommunisme
Kommunistische Partei Deutschlands
Kommunistische Partei Deutschlands var et tysk, kommunistisk, politisk parti, der eksisterede fra 1919 til 1968.
Se Rigsdagsbranden og Kommunistische Partei Deutschlands
Loge
En loge er et mindre aflukke med brystning og evt.
Machtergreifung
Fakkeltog for Hitlers "Machtergreifung", Berlin, 30. januar 1933. Machtergreifung ("grebet efter magten") var nazisternes egen betegnelse for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP's) overtagelse af regeringsmagten i Tyskland og omdannelsen af Weimarrepublikkens demokrati til diktaturet i Det tredje rige fra 1933 til 1945.
Se Rigsdagsbranden og Machtergreifung
Marinus van der Lubbe
Marinus van der Lubbe (13. januar 1909 i Leiden – 10. januar 1934 i Leipzig) var en hollandsk kommunist og medlem af Communistische Jeugd Bond (forbundet af unge kommunister) siden 1925.
Se Rigsdagsbranden og Marinus van der Lubbe
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Se Rigsdagsbranden og Nazi-Tyskland
NSDAP
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.
Paul von Hindenburg
Paul von Hindenburg Paul von Hindenburg Hitler i 1933 Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (2. oktober 1847–2. august 1934) var tysk hærfører under 1. verdenskrig og senere tysk rigspræsident til sin død i 1934.
Se Rigsdagsbranden og Paul von Hindenburg
Politi
Væbnet norsk politi med MP5 Danske politibetjente på arbejde i Nordjylland Politiet eller politikorpset er en offentlig myndighed, hvis hovedopgave er at opretholde almindelig orden og sikkerhed samt bekæmpe forbrydelser.
Rigsdagen (Weimarrepublikken)
Rigsdagen i 1925 Rigsdagen var navnet på Weimarrepublikkens (1919 – 1933) parlament.
Se Rigsdagsbranden og Rigsdagen (Weimarrepublikken)
Rigsdagsbrandforordningen
Avisen ''Das Andere Deutschland'' sidste udgave 3. marts 1933, der annoncerer avisens lukning efter ordre fra nazisterne. Den såkaldte tyske Rigsdagsbrandforordning (ty. Reichstagsbrandverordnung) eller "Rigspræsidentens Forordning til Beskyttelse af Folket og Staten" (ty.
Se Rigsdagsbranden og Rigsdagsbrandforordningen
Rigsdagsbygningen i Berlin
Rigsdagsbygningen. Inskriptionen "DEM DEUTSCHEN VOLKE", som betyder "Til det tyske folk" eller "For det tyske folk" kan ses på arkitraven. Rigsdagsbygningen med den berømte inskription »Dem Deutschen Volke« Rigsdagsbygningen set fra øst Rigsdagsbygningen i Berlin (tysk Reichstagsgebäude eller Reichstag) var sæde for Rigsdagen i det tyske kejserrige fra 1894 til 1919 og herefter for Weimarrepublikkens Rigsdag og Nazi-Tysklands rigsdag frem til slutningen af 2.
Se Rigsdagsbranden og Rigsdagsbygningen i Berlin
Siegessäule
Siegessäule Siegessäule er en sejrssøjle som står i Großer Tiergarten på Strasse des 17. Juni i Berlin.
Se Rigsdagsbranden og Siegessäule
Tændstik
Tændt tændstik Tændstikker og '''tændstikæske'''. Reklametændstikker Tændstik er et redskab der bruges til at tænde ild.
Se Rigsdagsbranden og Tændstik
Tyske kanslere
Lederen af den tyske centralregering er traditionelt blevet kaldt kansler (Kanzler).
Se Rigsdagsbranden og Tyske kanslere
Valget til den tyske rigsdag 1933
Stemmeseddel fra valget Valget til den tyske rigsdag 1933 blev afholdt den 5. marts kort efter Rigsdagsbranden (natten mellem 27. og 28. februar).
Se Rigsdagsbranden og Valget til den tyske rigsdag 1933
1. marts
1.
Se Rigsdagsbranden og 1. marts
1900
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
2008
2008 (MMVIII) er det 499.
27. februar
27.
Se Rigsdagsbranden og 27. februar
5. marts
5.
Se Rigsdagsbranden og 5. marts