Indholdsfortegnelse
7 relationer: Det tysk-romerske Rige, Fri rigsstad, Fyrste, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsumiddelbarhed, Stand (samfundsgruppe), Westfalske fred.
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Rigsstand og Det tysk-romerske Rige
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Rigsstand og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Rigsstand og Rigsumiddelbarhed
Stand (samfundsgruppe)
En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.
Se Rigsstand og Stand (samfundsgruppe)
Westfalske fred
Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.
Se Rigsstand og Westfalske fred
Også kendt som Rigsstænder.