Indholdsfortegnelse
43 relationer: Ammoniak, Atmosfære (himmellegeme), Babylonien, Brint, Cassini-Huygens, Ekliptika, Epimetheus (måne), Ethan, Fænomen, Fønikere, Fosfin, Ganymedes (måne), Helium, Hubble-rumteleskopet, Hyrdemåne, Janus (måne), Jorden, Jupiters måner, Kikkert, Kronos, Lagrange-punkt, Måne, Metan, Mimas (måne), Neptun (planet), Nordpolen, Oldtidens Grækenland, Pandora (måne), Parts per million, Planet, Prometheus (måne), Resonans (fysik), Romerriget, Rumsonde, Saturns heksagon, Solen, Solsystemet, Sumer, Titan (måne), Tyngdefelt, Uranus (planet), Vand, 2000.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Saturn og Atmosfære (himmellegeme)
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Epimetheus (måne)
Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).
Se Saturn og Epimetheus (måne)
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Fønikere
Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.
Fosfin
Molekylformet for fosfin Molekylmodel af fosfin Fosfin eller phosphin med det systematiske navn fosfan eller phosphan er en meget giftig, ætsende og brandfarlig luftformig fosfor-forbindelse med den kemiske formel PH3.
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Se Saturn og Hubble-rumteleskopet
Hyrdemåne
Prometheus, der holder Saturns tynde F-ring på plads. En hyrdemåne er en måne, som med sin gravitation begrænser en planetrings udstrækning.
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jupiters måner
Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Kronos
Kronos er en titan fra græsk mytologi.
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Mimas (måne)
Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Nordpolen
uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Saturn og Oldtidens Grækenland
Pandora (måne)
Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Se Saturn og Parts per million
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Prometheus (måne)
Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.
Se Saturn og Prometheus (måne)
Resonans (fysik)
Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Saturns heksagon
Saturns heksagon og hvirvel på nordpolen, desuden Saturns ringe, 2. april, 2014. Saturns heksagon er et vedvarende heksagonalt mønster i skyene på Saturns nordpol.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Tyngdefelt
accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
Også kendt som Saturn (planet), Saturns ringsystem.