Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Saturn

Indeks Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Indholdsfortegnelse

  1. 43 relationer: Ammoniak, Atmosfære (himmellegeme), Babylonien, Brint, Cassini-Huygens, Ekliptika, Epimetheus (måne), Ethan, Fænomen, Fønikere, Fosfin, Ganymedes (måne), Helium, Hubble-rumteleskopet, Hyrdemåne, Janus (måne), Jorden, Jupiters måner, Kikkert, Kronos, Lagrange-punkt, Måne, Metan, Mimas (måne), Neptun (planet), Nordpolen, Oldtidens Grækenland, Pandora (måne), Parts per million, Planet, Prometheus (måne), Resonans (fysik), Romerriget, Rumsonde, Saturns heksagon, Solen, Solsystemet, Sumer, Titan (måne), Tyngdefelt, Uranus (planet), Vand, 2000.

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Se Saturn og Ammoniak

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Saturn og Atmosfære (himmellegeme)

Babylonien

Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.

Se Saturn og Babylonien

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Saturn og Brint

Cassini-Huygens

Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.

Se Saturn og Cassini-Huygens

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Se Saturn og Ekliptika

Epimetheus (måne)

Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).

Se Saturn og Epimetheus (måne)

Ethan

Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.

Se Saturn og Ethan

Fænomen

Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.

Se Saturn og Fænomen

Fønikere

Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.

Se Saturn og Fønikere

Fosfin

Molekylformet for fosfin Molekylmodel af fosfin Fosfin eller phosphin med det systematiske navn fosfan eller phosphan er en meget giftig, ætsende og brandfarlig luftformig fosfor-forbindelse med den kemiske formel PH3.

Se Saturn og Fosfin

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Se Saturn og Ganymedes (måne)

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Saturn og Helium

Hubble-rumteleskopet

Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.

Se Saturn og Hubble-rumteleskopet

Hyrdemåne

Prometheus, der holder Saturns tynde F-ring på plads. En hyrdemåne er en måne, som med sin gravitation begrænser en planetrings udstrækning.

Se Saturn og Hyrdemåne

Janus (måne)

Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).

Se Saturn og Janus (måne)

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Saturn og Jorden

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Se Saturn og Jupiters måner

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Se Saturn og Kikkert

Kronos

Kronos er en titan fra græsk mytologi.

Se Saturn og Kronos

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Se Saturn og Lagrange-punkt

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Se Saturn og Måne

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Saturn og Metan

Mimas (måne)

Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.

Se Saturn og Mimas (måne)

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.

Se Saturn og Neptun (planet)

Nordpolen

uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

Se Saturn og Nordpolen

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Se Saturn og Oldtidens Grækenland

Pandora (måne)

Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.

Se Saturn og Pandora (måne)

Parts per million

Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.

Se Saturn og Parts per million

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Saturn og Planet

Prometheus (måne)

Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.

Se Saturn og Prometheus (måne)

Resonans (fysik)

Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).

Se Saturn og Resonans (fysik)

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Saturn og Romerriget

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Se Saturn og Rumsonde

Saturns heksagon

Saturns heksagon og hvirvel på nordpolen, desuden Saturns ringe, 2. april, 2014. Saturns heksagon er et vedvarende heksagonalt mønster i skyene på Saturns nordpol.

Se Saturn og Saturns heksagon

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Saturn og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Saturn og Solsystemet

Sumer

Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.

Se Saturn og Sumer

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Saturn og Titan (måne)

Tyngdefelt

accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.

Se Saturn og Tyngdefelt

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Se Saturn og Uranus (planet)

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Saturn og Vand

2000

Året 2000 (MM) var det 2000.

Se Saturn og 2000

Også kendt som Saturn (planet), Saturns ringsystem.