Hurtigere adgang end browser!
12 relationer: Bjergart, Blod, Bugspytkirtel, Hormon, Hypofyse, Kemisk stof, Kirtel, Mave, Mineral, Parietalcelle, Skjoldbruskkirtel, Spytkirtel.
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Ny!!: Sekretion og Bjergart · Se mere »
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Ny!!: Sekretion og Blod · Se mere »
Bugspytkirtel
Placeringen af bugspytkirtlen Spiserør Mellemgulv Mave Lever Galdeblære Tolvfingertarm '''Bugspytskirtel''' Milt Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner.
Ny!!: Sekretion og Bugspytkirtel · Se mere »
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Ny!!: Sekretion og Hormon · Se mere »
Hypofyse
MediansnitMediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele gennem en (abe)-hypofyse. Hypofysen (græsk: Hypophysis, eller på latin: glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen.
Ny!!: Sekretion og Hypofyse · Se mere »
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Ny!!: Sekretion og Kemisk stof · Se mere »
Kirtel
En kirtel (kaldes også en glandel) er et organ, hvori kirtelceller producerer et sekret, ofte et hormon, f.eks.
Ny!!: Sekretion og Kirtel · Se mere »
Mave
Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes. Fra mavesækken sendes maden videre i tolvfingertarmen.
Ny!!: Sekretion og Mave · Se mere »
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Ny!!: Sekretion og Mineral · Se mere »
Parietalcelle
Parietalceller fra menneskemave Parietalcellen (også kendt som oxyntic celle) er en celle, som befinder sig i mavesækkens slimhinde og er ansvarlig for sekretionen af saltsyre til blanding med ventrikelindholdet med formål at fordøje føden.
Ny!!: Sekretion og Parietalcelle · Se mere »
Skjoldbruskkirtel
Illustration af skjoldbruskkirtlen og de fire biskjoldbruskkirtler Skjoldbruskkirtlen (lat: glandula thyroidea el. glandula thyreoidea) er en af de største endokrine kirtler i kroppen og består af en højre og venstre del der er forbundne.
Ny!!: Sekretion og Skjoldbruskkirtel · Se mere »
Spytkirtel
1. Ørespytkirtlen, 2. Underkæbespytkirtlen og 3. Undertungespytkirtlen. En spytkirtel er en exokrin kirtel, der findes i mundhulen hos pattedyr.
Ny!!: Sekretion og Spytkirtel · Se mere »
