Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Glycosylering

Indeks Glycosylering

Glykosylering eller glycosylering er et sammenfattende udtryk, der dækker den kemiske og biokemiske syntese af glykokonjugater, molekyler - ofte makromolekyler - der indeholder en kulhydratdel.

Indholdsfortegnelse

  1. 33 relationer: Adenosintrifosfat, Alkaloid, Anthocyanin, Antistof (biologi), Blodtype, Cellemembran, DNA, Endoplasmatisk reticulum, Enzym, Eukaryoter, Galaktose, Glukose, Glycoconjugat, Glykobiologi, Glykoprotein, Golgiapparat, Hormon, Kartoffel, Kulhydrat, Lectin, Lipopolysaccharid, Lysosom, Makromolekyle, N-acetylglukosamin, Nikotinamidadenindinukleotid, Plasmaproteiner, Polysakkarid, Posttranslationel modifikation, Receptor, Ribosom, RNA, Sialinsyre, Steviol.

  2. Biokemi
  3. Kulhydrater
  4. Posttranslationel modifikation

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se Glycosylering og Adenosintrifosfat

Alkaloid

Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.

Se Glycosylering og Alkaloid

Anthocyanin

Brombær er stærkt farvet af anthocyaniner Anthocyaniner (af græsk anthos.

Se Glycosylering og Anthocyanin

Antistof (biologi)

Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right).

Se Glycosylering og Antistof (biologi)

Blodtype

Blodtypen afgøres af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer.

Se Glycosylering og Blodtype

Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

Se Glycosylering og Cellemembran

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Glycosylering og DNA

Endoplasmatisk reticulum

Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.

Se Glycosylering og Endoplasmatisk reticulum

Enzym

date.

Se Glycosylering og Enzym

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.

Se Glycosylering og Eukaryoter

Galaktose

Fisher-projektion af galaktose; i vandig opløsning vil stoffet primært være på cyklisk form som en hemiacetal Galaktose er et monosakkarid, mere specifikt en aldohexose, der bl.a. indgår i disakkaridet mælkesukker eller laktose.

Se Glycosylering og Galaktose

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Glycosylering og Glukose

Glycoconjugat

Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater Glycoconjugater er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori kulhydrater indgår.

Se Glycosylering og Glycoconjugat

Glykobiologi

glycoproteiner fra virus, der viser fordelingen af kulhydrat. Kulhydrat er blå, protein er grå, fusionsdelen er mørkegrå Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Glc.

Se Glycosylering og Glykobiologi

Glykoprotein

Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder.

Se Glycosylering og Glykoprotein

Golgiapparat

250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.

Se Glycosylering og Golgiapparat

Hormon

Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.

Se Glycosylering og Hormon

Kartoffel

Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.

Se Glycosylering og Kartoffel

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Glycosylering og Kulhydrat

Lectin

Hemagglutinin. Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.

Se Glycosylering og Lectin

Lipopolysaccharid

Lipopolysaccharider, LPS, lipoglycaner eller endotoksiner er glycolipider, der udgør hovedbestanddelen af den ydre membran af gram-negative bakterier.

Se Glycosylering og Lipopolysaccharid

Lysosom

Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.

Se Glycosylering og Lysosom

Makromolekyle

En polypeptid-makromolekyles struktur En makromolekyle er en meget stor molekyle, såsom protein, ofte skabt ved polymerisering af mindre underenheder (monomerer).

Se Glycosylering og Makromolekyle

N-acetylglukosamin

N-acetylglukosamins strukturhttp://www.rcsb.org/ligand/NAG NAG N-ACETYL-D-GLUCOSAMINE. Protein Data Bank N-acetylglukosamin (N-acetyl-D-glukosamin eller 2-Acetamido-2-deoxyglucose ofte forkortet GlcNAc eller NAG, en N-acetylglucosamin) er et monosakkarid afledt af glukose.

Se Glycosylering og N-acetylglukosamin

Nikotinamidadenindinukleotid

''Nicotinamidadenindinucleotide (NAD+) NAD+ eller Nikotinamidadenindinukleotid er en organisk forbindelse, der fungerer som hjælpermolekyle for enzymer, et såkaldt coenzym.

Se Glycosylering og Nikotinamidadenindinukleotid

Plasmaproteiner

Plasmaproteinerne er en vigtig del af blodplasmaet og af serum.

Se Glycosylering og Plasmaproteiner

Polysakkarid

3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.

Se Glycosylering og Polysakkarid

Posttranslationel modifikation

Bunden af dette diagram viser modifikationen af primærstrukturen af insulin Posttranslationel modifikation (PTM) er den kemiske modifikation af et protein efter dets translation.

Se Glycosylering og Posttranslationel modifikation

Receptor

En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.

Se Glycosylering og Receptor

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

Se Glycosylering og Ribosom

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Se Glycosylering og RNA

Sialinsyre

Sialinsyre er et generisk navn for N- eller O-substituterede derivater af neuraminsyre, et monosaccharid med ni kulstofatomer Sialinsyre anvendes også som navn på N-acetylneuramin.

Se Glycosylering og Sialinsyre

Steviol

Steviol er et naturligt sødestof, der findes som glycosider i sukkerplanten Stevia.

Se Glycosylering og Steviol

Se også

Biokemi

Kulhydrater

Posttranslationel modifikation

Også kendt som Glykosylering.