Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kulstof-baseret liv

Indeks Kulstof-baseret liv

Lewis-strukturen for et kulstof-atom, der viser dets fire valenselektroner. Kulstof er nøglekomponentet for alt kendt liv på Jorden.

Indholdsfortegnelse

  1. 12 relationer: Astrobiologi, Brint, Carbon, Grundstof, Ilt, Jorden, Kemisk binding, Kvælstof, Liv, Molekyle, Universet, Valenselektron.

  2. Carbon
  3. Cellebiologi
  4. Liv
  5. Molekylærbiologi

Astrobiologi

Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.

Se Kulstof-baseret liv og Astrobiologi

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Kulstof-baseret liv og Brint

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Kulstof-baseret liv og Carbon

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Kulstof-baseret liv og Grundstof

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Kulstof-baseret liv og Ilt

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Kulstof-baseret liv og Jorden

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Kulstof-baseret liv og Kemisk binding

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Kulstof-baseret liv og Kvælstof

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Kulstof-baseret liv og Liv

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Kulstof-baseret liv og Molekyle

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Kulstof-baseret liv og Universet

Valenselektron

kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.

Se Kulstof-baseret liv og Valenselektron

Se også

Carbon

Cellebiologi

Liv

Molekylærbiologi