Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Glykobiologi

Indeks Glykobiologi

glycoproteiner fra virus, der viser fordelingen af kulhydrat. Kulhydrat er blå, protein er grå, fusionsdelen er mørkegrå Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Glc.

Indholdsfortegnelse

  1. 40 relationer: ACE2, Alkaloid, Aminosyre, Amylopektin, Antistof (biologi), Biokemi, Biologi, Blodtype, Cellulose, Coronavirus, Disciplin, DNA, Enzym, Fruktose, Galaktose, Gen, Glukose, Glykogen, Glykoprotein, Kartoffel, Kulhydrat, Laktose, Lectin, Lignin, Lipopolysaccharid, Maltose, Membranprotein, Nukleotid, Plasmaproteiner, Polysakkarid, Protein, Receptor, Sialinsyre, Solanin, Spike-protein, Steviol, Stivelse, Struktur, Sukrose, Xylose.

  2. Sukker

ACE2

ACE2, kort for det angiotensin-konverterende enzym 2, (eng. angiotensin-converting enzyme 2) er et enzym på cellemembranen af mange celler i lungerne, blodkarrene, hjertet, nyrerne og tarmene.

Se Glykobiologi og ACE2

Alkaloid

Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.

Se Glykobiologi og Alkaloid

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Glykobiologi og Aminosyre

Amylopektin

Amylopektins struktur Amylopektin er den ene af to slags stivelse der findes i planter.

Se Glykobiologi og Amylopektin

Antistof (biologi)

Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right).

Se Glykobiologi og Antistof (biologi)

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Glykobiologi og Biokemi

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Glykobiologi og Biologi

Blodtype

Blodtypen afgøres af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer.

Se Glykobiologi og Blodtype

Cellulose

Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.

Se Glykobiologi og Cellulose

Coronavirus

Størrelsessammenligning af abekoppevirus, HIV, SARS-CoV-2 og poliovirus. Membraner og membranproteiner er violette, kapsider er mørkeblå og genomer og kerne-proteiner er tyrkis SARS-CoV under elektronmikroskop Bronkitis-coronavirus. 3D-model af et coronavirus. Coronavirussets genom.

Se Glykobiologi og Coronavirus

Disciplin

Selvom termen disciplin er flertydig, er der filosoffer, der finder en sammenhæng mellem disse betydninger: "The disciplines characterize, classify, specialize; they distribute along a scale, around a norm, hierarchize individuals in relation to one another and, if necessary, disqualify and invalidate." (Foucault, 1975/1979, p 223) Disciplin kan fremkaldes ved tvang, eller den kan være udtryk for en selvvalgt holdning hos den disciplinerede.

Se Glykobiologi og Disciplin

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Glykobiologi og DNA

Enzym

date.

Se Glykobiologi og Enzym

Fruktose

Strukturformel for cyklisk fruktose. Strukturformel for D-fruktose. Fruktose er et kulhydrat.

Se Glykobiologi og Fruktose

Galaktose

Fisher-projektion af galaktose; i vandig opløsning vil stoffet primært være på cyklisk form som en hemiacetal Galaktose er et monosakkarid, mere specifikt en aldohexose, der bl.a. indgår i disakkaridet mælkesukker eller laktose.

Se Glykobiologi og Galaktose

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Se Glykobiologi og Gen

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Glykobiologi og Glukose

Glykogen

glucogenin, et enzym der er nødvendig for at starte opbygningen af et glykogenmolekyle Glykogen eller glykogén er dyrenes (inkl. menneskenes) modstykke til planternes stivelse.

Se Glykobiologi og Glykogen

Glykoprotein

Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder.

Se Glykobiologi og Glykoprotein

Kartoffel

Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.

Se Glykobiologi og Kartoffel

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Glykobiologi og Kulhydrat

Laktose

Laktose (fra latin lactis, "mælk" + -ose, et suffiks for sukkerarter) eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk.

Se Glykobiologi og Laktose

Lectin

Hemagglutinin. Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.

Se Glykobiologi og Lectin

Lignin

Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.

Se Glykobiologi og Lignin

Lipopolysaccharid

Lipopolysaccharider, LPS, lipoglycaner eller endotoksiner er glycolipider, der udgør hovedbestanddelen af den ydre membran af gram-negative bakterier.

Se Glykobiologi og Lipopolysaccharid

Maltose

Maltose Maltose er et disakkarid bestående af 2 glukoseenheder.

Se Glykobiologi og Maltose

Membranprotein

Integrerede membranproteiner. A. Transmembran alfa-helixer, B. Beta-barrel, beta-tønde. Perifere membranproteiners interaktion med membranen. A+B. Forskellige typer af hydrofobe interaktioner, C. Forankring via fedtsyrekæde, D. Elektrostatisk interaktion. Aktiv transport af ioner. Membranproteiner er proteiner der er lokaliseret og fungerer i eller på biologiske membraner.

Se Glykobiologi og Membranprotein

Nukleotid

Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA.

Se Glykobiologi og Nukleotid

Plasmaproteiner

Plasmaproteinerne er en vigtig del af blodplasmaet og af serum.

Se Glykobiologi og Plasmaproteiner

Polysakkarid

3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.

Se Glykobiologi og Polysakkarid

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Glykobiologi og Protein

Receptor

En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.

Se Glykobiologi og Receptor

Sialinsyre

Sialinsyre er et generisk navn for N- eller O-substituterede derivater af neuraminsyre, et monosaccharid med ni kulstofatomer Sialinsyre anvendes også som navn på N-acetylneuramin.

Se Glykobiologi og Sialinsyre

Solanin

Solanin er en glykoalkaloid der forekommer i arter af natskygge-slægten (Solanaceae), fx kartoffel (Solanum tuberosum) og tomat (Solanum lycopersicum).

Se Glykobiologi og Solanin

Spike-protein

Illustration af SARS-CoV-2-virus. Dets spike-protein er de røde knopper på overfladen. HIVs Spike-protein, en trimer af dimeren gp120(gul)-gp41(orange) Spike-protein eller bare Spike (tidligere kaldt S-protein eller peplomer) er et glykoprotein der findes som fremspring på overfladen af mange virus specielt på HIV og coronavirus.

Se Glykobiologi og Spike-protein

Steviol

Steviol er et naturligt sødestof, der findes som glycosider i sukkerplanten Stevia.

Se Glykobiologi og Steviol

Stivelse

Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.

Se Glykobiologi og Stivelse

Struktur

Struktur (latin structura, til struere opstille, opbygge) indre opbygning – (Fremmedordbogen).

Se Glykobiologi og Struktur

Sukrose

Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.

Se Glykobiologi og Sukrose

Xylose

Model af xylose-molekyle Xylose (fra græsk) eller træsukker, C5H10O5, er et carbonhydrat, der udvindes fra træ og strå.

Se Glykobiologi og Xylose

Se også

Sukker

Også kendt som Glycobiologi.