Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Sibirisk tusindtop

Indeks Sibirisk tusindtop

Sibirisk tusindtop (Sorbaria sorbifolia) er en løvfældende busk med store stande af hvide, spiræa blomster.

Indholdsfortegnelse

  1. 54 relationer: Art, Østasien, Bark (plantedel), Barkpore, Bælgfrugt, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blåfrugtet gedeblad, Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Canadisk hønsebær, Dal, Dækfrøede planter, Ene (plante), Ensidig vintergrøn, Etårsskud, Frugt, Gederams (art), Gren (plantedel), Have, Japan, Jessogran, Jord, Juli, Juni, Kamtjatka, Kamtjatkabirk, Knop (plantedel), Krat, Kronblad, Løvfældende, Løvspring, Lundpadderok, Næringsstof (plantenæring), Overhængende, Park, Planter, Prydplante, Rod (plantedel), Rose, Rosen-familien, Rosen-ordenen, Sibirien, Skov, Spiræa, Tokimbladede, Tusindtop, ... Expand indeks (4 mere) »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Sibirisk tusindtop og Art

Østasien

Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.

Se Sibirisk tusindtop og Østasien

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Sibirisk tusindtop og Bark (plantedel)

Barkpore

Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.

Se Sibirisk tusindtop og Barkpore

Bælgfrugt

Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).

Se Sibirisk tusindtop og Bælgfrugt

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Sibirisk tusindtop og Biotop

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Sibirisk tusindtop og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Sibirisk tusindtop og Bladformer

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Sibirisk tusindtop og Bladrand

Blåfrugtet gedeblad

thumb Blåfrugtet Gedeblad (Lonicera caerulea) er en løvfældende busk med en åben vækst.

Se Sibirisk tusindtop og Blåfrugtet gedeblad

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Sibirisk tusindtop og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Sibirisk tusindtop og Blomstring (botanik)

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Sibirisk tusindtop og Busk

Canadisk hønsebær

Canadisk hønsebær (Cornus canadensis) er en løvfældende staude med en krybende og rodslående vækstform.

Se Sibirisk tusindtop og Canadisk hønsebær

Dal

Fljótsdalur i det østlige af Island, er en ret flad dal. En dal er en lavning med en længderetning, som arealmæssigt kan række fra nogle få kvadratkilometer til hundreder eller tusinder kvadratkilometer.

Se Sibirisk tusindtop og Dal

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Sibirisk tusindtop og Dækfrøede planter

Ene (plante)

Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.

Se Sibirisk tusindtop og Ene (plante)

Ensidig vintergrøn

Ensidig vintergrøn (Orthilia secunda) er en 10-20 cm høj, stedsegrøn urt, der i Danmark vokser på åben mager bund i nåleskove og på heder.

Se Sibirisk tusindtop og Ensidig vintergrøn

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Se Sibirisk tusindtop og Etårsskud

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Sibirisk tusindtop og Frugt

Gederams (art)

Gederams (Chamaenerion angustifolium) er en 40-150 centimeter høj urt, der vokser i skovlysninger, klithede og omkring bebyggelse.

Se Sibirisk tusindtop og Gederams (art)

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Sibirisk tusindtop og Gren (plantedel)

Have

En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.

Se Sibirisk tusindtop og Have

Japan

Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.

Se Sibirisk tusindtop og Japan

Jessogran

Jessogran (Picea jezoensis), også skrevet Jesso-Gran, er et stedsegrønt nåletræ med en kegleformet, noget uregelmæssig vækst.

Se Sibirisk tusindtop og Jessogran

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Sibirisk tusindtop og Jord

Juli

Juli er årets syvende måned.

Se Sibirisk tusindtop og Juli

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Sibirisk tusindtop og Juni

Kamtjatka

Kamtjatka er et område med mange vulkaner. Kamtjatka kraj i Rusland. Kamtjatka (полуо́стров Камча́тка) er en 1.250 km lang og 450 km bred halvø i Russisk fjernøsten med et areal på 472.300 km².

Se Sibirisk tusindtop og Kamtjatka

Kamtjatkabirk

Kamtjatkabirk (Betula ermanii), også skrevet Kamtjatka-Birk, er et lille, løvfældende træ med en åben og uregelmæssig vækst.

Se Sibirisk tusindtop og Kamtjatkabirk

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Sibirisk tusindtop og Knop (plantedel)

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Se Sibirisk tusindtop og Krat

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Se Sibirisk tusindtop og Kronblad

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Se Sibirisk tusindtop og Løvfældende

Løvspring

Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.

Se Sibirisk tusindtop og Løvspring

Lundpadderok

Lundpadderok (Equisetum pratense), ofte skrevet lund-padderok, er en sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove, på skrænter og tørre enge.

Se Sibirisk tusindtop og Lundpadderok

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Sibirisk tusindtop og Næringsstof (plantenæring)

Overhængende

Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.

Se Sibirisk tusindtop og Overhængende

Park

Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.

Se Sibirisk tusindtop og Park

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Sibirisk tusindtop og Planter

Prydplante

Blomsterne hos den oprindelige, vilde art, Almindelig Syren (''Syringa vulgaris''). Bemærk blomsternes lyse farve og den åbne blomsterstand. Blomsterne hos en sort af samme art, nemlig 'Andenken an Ludwig Späth'. Her er blomsterne mørkere og klasen er helt tæt.

Se Sibirisk tusindtop og Prydplante

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Sibirisk tusindtop og Rod (plantedel)

Rose

Rose (Rosa) er en slægt, der er udbredt med flere end 100 arter i Nordamerika, Europa, Asien og Nordafrika.

Se Sibirisk tusindtop og Rose

Rosen-familien

Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.

Se Sibirisk tusindtop og Rosen-familien

Rosen-ordenen

Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.

Se Sibirisk tusindtop og Rosen-ordenen

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Sibirisk tusindtop og Sibirien

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Se Sibirisk tusindtop og Skov

Spiræa

Spiræa (Spiraea) er en slægt med ca.

Se Sibirisk tusindtop og Spiræa

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Sibirisk tusindtop og Tokimbladede

Tusindtop

Slægten Tusindtop (Sorbaria) er udbredt i Central- og Østasien.

Se Sibirisk tusindtop og Tusindtop

Udløber

En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.

Se Sibirisk tusindtop og Udløber

Uligefinnet

Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.

Se Sibirisk tusindtop og Uligefinnet

Uralbjergene

Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.

Se Sibirisk tusindtop og Uralbjergene

Vintergrøn-slægten

Vintergrøn (Pyrola) el.

Se Sibirisk tusindtop og Vintergrøn-slægten

Også kendt som Sorbaria sorbifolia.

, Udløber, Uligefinnet, Uralbjergene, Vintergrøn-slægten.