Indholdsfortegnelse
54 relationer: Art, Østasien, Bark (plantedel), Barkpore, Bælgfrugt, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blåfrugtet gedeblad, Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Canadisk hønsebær, Dal, Dækfrøede planter, Ene (plante), Ensidig vintergrøn, Etårsskud, Frugt, Gederams (art), Gren (plantedel), Have, Japan, Jessogran, Jord, Juli, Juni, Kamtjatka, Kamtjatkabirk, Knop (plantedel), Krat, Kronblad, Løvfældende, Løvspring, Lundpadderok, Næringsstof (plantenæring), Overhængende, Park, Planter, Prydplante, Rod (plantedel), Rose, Rosen-familien, Rosen-ordenen, Sibirien, Skov, Spiræa, Tokimbladede, Tusindtop, ... Expand indeks (4 mere) »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Østasien
Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.
Se Sibirisk tusindtop og Østasien
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Sibirisk tusindtop og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Se Sibirisk tusindtop og Barkpore
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Se Sibirisk tusindtop og Bælgfrugt
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Sibirisk tusindtop og Biotop
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Sibirisk tusindtop og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Sibirisk tusindtop og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Sibirisk tusindtop og Bladrand
Blåfrugtet gedeblad
thumb Blåfrugtet Gedeblad (Lonicera caerulea) er en løvfældende busk med en åben vækst.
Se Sibirisk tusindtop og Blåfrugtet gedeblad
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Sibirisk tusindtop og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Sibirisk tusindtop og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Canadisk hønsebær
Canadisk hønsebær (Cornus canadensis) er en løvfældende staude med en krybende og rodslående vækstform.
Se Sibirisk tusindtop og Canadisk hønsebær
Dal
Fljótsdalur i det østlige af Island, er en ret flad dal. En dal er en lavning med en længderetning, som arealmæssigt kan række fra nogle få kvadratkilometer til hundreder eller tusinder kvadratkilometer.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Sibirisk tusindtop og Dækfrøede planter
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Se Sibirisk tusindtop og Ene (plante)
Ensidig vintergrøn
Ensidig vintergrøn (Orthilia secunda) er en 10-20 cm høj, stedsegrøn urt, der i Danmark vokser på åben mager bund i nåleskove og på heder.
Se Sibirisk tusindtop og Ensidig vintergrøn
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Se Sibirisk tusindtop og Etårsskud
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Sibirisk tusindtop og Frugt
Gederams (art)
Gederams (Chamaenerion angustifolium) er en 40-150 centimeter høj urt, der vokser i skovlysninger, klithede og omkring bebyggelse.
Se Sibirisk tusindtop og Gederams (art)
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Sibirisk tusindtop og Gren (plantedel)
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Se Sibirisk tusindtop og Japan
Jessogran
Jessogran (Picea jezoensis), også skrevet Jesso-Gran, er et stedsegrønt nåletræ med en kegleformet, noget uregelmæssig vækst.
Se Sibirisk tusindtop og Jessogran
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kamtjatka
Kamtjatka er et område med mange vulkaner. Kamtjatka kraj i Rusland. Kamtjatka (полуо́стров Камча́тка) er en 1.250 km lang og 450 km bred halvø i Russisk fjernøsten med et areal på 472.300 km².
Se Sibirisk tusindtop og Kamtjatka
Kamtjatkabirk
Kamtjatkabirk (Betula ermanii), også skrevet Kamtjatka-Birk, er et lille, løvfældende træ med en åben og uregelmæssig vækst.
Se Sibirisk tusindtop og Kamtjatkabirk
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Sibirisk tusindtop og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Sibirisk tusindtop og Kronblad
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Sibirisk tusindtop og Løvfældende
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Se Sibirisk tusindtop og Løvspring
Lundpadderok
Lundpadderok (Equisetum pratense), ofte skrevet lund-padderok, er en sporeplante, der vokser på fugtig bund i skove, på skrænter og tørre enge.
Se Sibirisk tusindtop og Lundpadderok
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Sibirisk tusindtop og Næringsstof (plantenæring)
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Sibirisk tusindtop og Overhængende
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Sibirisk tusindtop og Planter
Prydplante
Blomsterne hos den oprindelige, vilde art, Almindelig Syren (''Syringa vulgaris''). Bemærk blomsternes lyse farve og den åbne blomsterstand. Blomsterne hos en sort af samme art, nemlig 'Andenken an Ludwig Späth'. Her er blomsterne mørkere og klasen er helt tæt.
Se Sibirisk tusindtop og Prydplante
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Sibirisk tusindtop og Rod (plantedel)
Rose
Rose (Rosa) er en slægt, der er udbredt med flere end 100 arter i Nordamerika, Europa, Asien og Nordafrika.
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Sibirisk tusindtop og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Sibirisk tusindtop og Rosen-ordenen
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Se Sibirisk tusindtop og Sibirien
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Spiræa
Spiræa (Spiraea) er en slægt med ca.
Se Sibirisk tusindtop og Spiræa
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Sibirisk tusindtop og Tokimbladede
Tusindtop
Slægten Tusindtop (Sorbaria) er udbredt i Central- og Østasien.
Se Sibirisk tusindtop og Tusindtop
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Se Sibirisk tusindtop og Udløber
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Se Sibirisk tusindtop og Uligefinnet
Uralbjergene
Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.
Se Sibirisk tusindtop og Uralbjergene
Vintergrøn-slægten
Vintergrøn (Pyrola) el.
Se Sibirisk tusindtop og Vintergrøn-slægten
Også kendt som Sorbaria sorbifolia.