Hurtigere adgang end browser!
19 relationer: De Morgans love, Delmængde, Det græske alfabet, Euklidisk rum, Ikke-tællelig, Kategori (matematik), Matematik, Matematisk analyse, Målteori, Mængde, Potensmængde, Reelle tal, Sandsynlighedsregning, Sigma (bogstav), Tællelig mængde, Tomme mængde, Topologisk rum, Udvalgsaksiomet, Vitalis mængde.
De Morgans love
De Morgans love er et sæt logiske "regneregler", som knytter logiske operatorer sammen i par ved at kunne "danne" den ene operator ud fra den anden samt nogle negeringer.
Ny!!: Sigma-algebra og De Morgans love · Se mere »
Delmængde
Euler-diagram som viser, at ''A'' er en ægte delmængde af ''B'' Indenfor matematik, og specielt indenfor mængdelæren, er en mængde A en delmængde af en mængde B hvis A er "indeholdt" i B (hvis alle elementer af A også er elementer af B).
Ny!!: Sigma-algebra og Delmængde · Se mere »
Det græske alfabet
Det græske sprog bliver skrevet i det græske alfabet.
Ny!!: Sigma-algebra og Det græske alfabet · Se mere »
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Ny!!: Sigma-algebra og Euklidisk rum · Se mere »
Ikke-tællelig
En overtællelig mængde eller ikke-tællelig mængde er en mængde så stor, at den er umulig at tælle.
Ny!!: Sigma-algebra og Ikke-tællelig · Se mere »
Kategori (matematik)
I matematik bruges kategorier til at beskrive matematiske strukturer og genkende matematiske strukturer på tværs af de enkelte grene af matematik.
Ny!!: Sigma-algebra og Kategori (matematik) · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Sigma-algebra og Matematik · Se mere »
Matematisk analyse
Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.
Ny!!: Sigma-algebra og Matematisk analyse · Se mere »
Målteori
Uformelt afbilder et mål delmængder i ikke-negative reelle tal, så større mængder afbildes i større tal. Målteori er en gren af matematisk analyse, der undersøger σ-algebraer, mål, målelige afbildninger og integraler.
Ny!!: Sigma-algebra og Målteori · Se mere »
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Ny!!: Sigma-algebra og Mængde · Se mere »
Potensmængde
Potensmængden (eng. power set) af en given mængde S består af alle delmængder af S og betegnes ofte \mathcal(S), P(S) eller 2S.
Ny!!: Sigma-algebra og Potensmængde · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Sigma-algebra og Reelle tal · Se mere »
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning er en matematisk disciplin, der omhandler beregning af sandsynligheder for forskellige udfald af nærmere definerede eksperimenter.
Ny!!: Sigma-algebra og Sandsynlighedsregning · Se mere »
Sigma (bogstav)
Sigma (Σ σ ς) er det attende bogstav i det græske alfabet, det svarer til vores s. Når sigma er sidste bogstav i et ord bruges ς-formen.
Ny!!: Sigma-algebra og Sigma (bogstav) · Se mere »
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Ny!!: Sigma-algebra og Tællelig mængde · Se mere »
Tomme mængde
Den tomme mængde er i matematik en mængde uden elementer - dens kardinalitet er nul.
Ny!!: Sigma-algebra og Tomme mængde · Se mere »
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Ny!!: Sigma-algebra og Topologisk rum · Se mere »
Udvalgsaksiomet
Udvalgsaksiomet er et omdiskuteret aksiom i mængdelære formuleret af Ernst Zermelo i 1904.
Ny!!: Sigma-algebra og Udvalgsaksiomet · Se mere »
Vitalis mængde
I matematikken er Vitalis mængde et elementært eksempel på en delmængde af de reelle tal, der ikke er Lebesguemålelig.
Ny!!: Sigma-algebra og Vitalis mængde · Se mere »
