14 relationer: Differentialregning, Funktion (matematik), Grænseværdi (matematik), Infinitesimalregning, Integralregning, Komplekse tal, Kontinuitet, Konvergens, Matematik, Metrisk rum, Reelle tal, Rum, Topologisk rum, Transcendental.
Differentialregning
tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).
Ny!!: Matematisk analyse og Differentialregning · Se mere »
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Ny!!: Matematisk analyse og Funktion (matematik) · Se mere »
Grænseværdi (matematik)
Grænseværdi har været et centralt begreb i matematikken siden infinitesimalregningens opståen i slutningen af det 17.
Ny!!: Matematisk analyse og Grænseværdi (matematik) · Se mere »
Infinitesimalregning
Infinitesimalregning er en gren inden for matematikken, grundlagt af Isaac Newton og Gottfried Leibniz med skabelsen af differentialregning.
Ny!!: Matematisk analyse og Infinitesimalregning · Se mere »
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Ny!!: Matematisk analyse og Integralregning · Se mere »
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Ny!!: Matematisk analyse og Komplekse tal · Se mere »
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Ny!!: Matematisk analyse og Kontinuitet · Se mere »
Konvergens
Konvergens beskriver det, at to ting nærmer sig hinanden.
Ny!!: Matematisk analyse og Konvergens · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Matematisk analyse og Matematik · Se mere »
Metrisk rum
I matematikken er et metrisk rum en mængde, hvor der er defineret en afstand mellem elementer i mængden.
Ny!!: Matematisk analyse og Metrisk rum · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Matematisk analyse og Reelle tal · Se mere »
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.
Ny!!: Matematisk analyse og Rum · Se mere »
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Ny!!: Matematisk analyse og Topologisk rum · Se mere »
Transcendental
Transcendental er et begreb, der især bruges inden for filosofien.