Indholdsfortegnelse
18 relationer: De Morgans love, Delmængde, Funktion (matematik), Funktionalanalyse, Grafteori, Ikke-tællelig, Kontinuitet, Konvergens, Kugle, Matematik, Mængde, Metrisk rum, Normeret vektorrum, Potensmængde, Reelle tal, Talfølge, Tomme mængde, Topologi.
De Morgans love
De Morgans love er et sæt logiske "regneregler", som knytter logiske operatorer sammen i par ved at kunne "danne" den ene operator ud fra den anden samt nogle negeringer.
Se Topologisk rum og De Morgans love
Delmængde
Euler-diagram som viser, at ''A'' er en ægte delmængde af ''B'' Indenfor matematik, og specielt indenfor mængdelæren, er en mængde A en delmængde af en mængde B hvis A er "indeholdt" i B (hvis alle elementer af A også er elementer af B).
Se Topologisk rum og Delmængde
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Topologisk rum og Funktion (matematik)
Funktionalanalyse
Funktionalanalyse er den gren af matematikken, og specielt af matematisk analyse, der omhandler studiet af vektorrum og operatorer på dem.
Se Topologisk rum og Funktionalanalyse
Grafteori
Graf med 6 knuder (punkter) og 7 kanter Grafteori er studiet af grafer og problemer, der kan reduceres til kombinatoriske grafer, og er i denne sammenhæng både et område inden for diskret matematik og et vigtigt hjælpemiddel i datalogien, hvor den kan bruges til at løse mange opgaver, såsom skemalægning, rutefinding, jobtilordning, tegning af figurer i én streg og lineær programmering.
Se Topologisk rum og Grafteori
Ikke-tællelig
En overtællelig mængde eller ikke-tællelig mængde er en mængde så stor, at den er umulig at tælle.
Se Topologisk rum og Ikke-tællelig
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Se Topologisk rum og Kontinuitet
Konvergens
Konvergens beskriver det, at to ting nærmer sig hinanden.
Se Topologisk rum og Konvergens
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Topologisk rum og Matematik
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Metrisk rum
I matematikken er et metrisk rum en mængde, hvor der er defineret en afstand mellem elementer i mængden.
Se Topologisk rum og Metrisk rum
Normeret vektorrum
Et normeret vektorrum er i matematikken et reelt eller komplekst vektorrum udstyret med en norm.
Se Topologisk rum og Normeret vektorrum
Potensmængde
Potensmængden (eng. power set) af en given mængde S består af alle delmængder af S og betegnes ofte \mathcal(S), P(S) eller 2S.
Se Topologisk rum og Potensmængde
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Se Topologisk rum og Reelle tal
Talfølge
En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.
Tomme mængde
Den tomme mængde er i matematik en mængde uden elementer - dens kardinalitet er nul.
Se Topologisk rum og Tomme mængde
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.