Indholdsfortegnelse
50 relationer: Aks (plante), Almindelig bingelurt, Almindelig milturt, Almindelig mjødurt, Almindelig rapgræs, Alno-Ulmion, Anatolien, Art, August, Østjylland, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet steffensurt, Europa, Fjerbregne, Frugt, Galtetand, Gul iris, Hjerte (geometri), Jordstængel, Juni, Kaukasus, Krat, Læbeblomst-familien, Læbeblomst-ordenen, Lægebaldrian, Læhegn, Løvskov, Marts, Næringsstof (plantenæring), Planter, Plantesamfund, Rødel, Rod (plantedel), Skotland, Småbladet milturt, Staude, Stængel, Stor nælde, Sydjylland, Tokimbladede, Trævlerod, Urt.
- Galtetand
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Skovgaltetand og Aks (plante)
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Se Skovgaltetand og Almindelig bingelurt
Almindelig milturt
Almindelig milturt (Chrysosplenium alternifolium) er en 10-20 cm høj urt, der vokser i skovvæld, skovsumpe og på åbredder.
Se Skovgaltetand og Almindelig milturt
Almindelig mjødurt
Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.
Se Skovgaltetand og Almindelig mjødurt
Almindelig rapgræs
Almindelig rapgræs (Poa trivialis) er et 30-70 cm højt græs, der vokser på enge og i fugtig skov.
Se Skovgaltetand og Almindelig rapgræs
Alno-Ulmion
Ellesump, et eksempel på ''Alno-Ulmion''.Foto: Bernd Schade. Alno-Ulmion er et forbund af plantesamfund, som omfatter de skove, som findes på våd bund, hvor Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) ikke kan konkurrere.
Se Skovgaltetand og Alno-Ulmion
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Se Skovgaltetand og Østjylland
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Skovgaltetand og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Skovgaltetand og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Skovgaltetand og Blomstring (botanik)
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Skovgaltetand og Carl von Linné
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Se Skovgaltetand og Centralasien
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Skovgaltetand og Dækfrøede planter
Dunet steffensurt
Dunet steffensurt (Circaea lutetiana) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i frodige løvskove på muldbund.
Se Skovgaltetand og Dunet steffensurt
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fjerbregne
Fjerbregne (Athyrium filix-femina) er en 30-100 cm høj bregne, der er ret almindelig i Danmark, hvor den vokser på fugtig og våd muldbund, bl.a. sø- og åbredder, skovmoser, grøfter o.a.
Se Skovgaltetand og Fjerbregne
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Galtetand
Galtetand (Stachys) (også kaldet: Betonie) er en slægt med ca 30 arter, der er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle samt Afrika og Australasien.
Gul iris
Gul iris (Iris pseudacorus) er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt med en stiv, opret vækst og gule blomster.
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Skovgaltetand og Hjerte (geometri)
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Skovgaltetand og Jordstængel
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Læbeblomst-familien
Læbeblomst-familien (Lamiaceae) er en familie med 236 slægter og flere tusinde arter.
Se Skovgaltetand og Læbeblomst-familien
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Skovgaltetand og Læbeblomst-ordenen
Lægebaldrian
Lægebaldrian (Valeriana officinalis, forekommer også skrevet læge-baldrian), er en 30-150 centimeter høj urt, der i Danmark vokser i skove, grøfter og enge.
Se Skovgaltetand og Lægebaldrian
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Skovgaltetand og Næringsstof (plantenæring)
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Skovgaltetand og Plantesamfund
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Skovgaltetand og Rod (plantedel)
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Småbladet milturt
Småbladet Milturt (Chrysosplenium oppositifolium) er en 5-10 cm høj urt, der vokser samme steder som Almindelig Milturt, dvs.
Se Skovgaltetand og Småbladet milturt
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Se Skovgaltetand og Stor nælde
Sydjylland
Kort over Syd- og Sønderjylland Sydjylland er et område i Jylland nord for Kongeåen og syd for grænsen mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland.
Se Skovgaltetand og Sydjylland
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Skovgaltetand og Tokimbladede
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Se også
Galtetand
- Agergaltetand
- Galtetand
- Kærgaltetand
- Kinaskok
- Lammeøre
- Skovgaltetand
Også kendt som Skov-Galtetand, Stachys sylvatica.