Indholdsfortegnelse
19 relationer: Christian 7., Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, Den slesvigske stænderforsamling, Det åbne brev (1846), Fællesforfatningen, Flensborg, Forfatning, Helstaten, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Kongeloven, Londonprotokollerne, Nordfrisisk (sprog), Sønderjylland, Sprogreskripterne, Tosproget, Treårskrigen.
Christian 7.
Christian 7. (født 29. januar 1749 på Christiansborg Slot, død 13. marts 1808 i Rendsborg) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge, samt hertug af Slesvig og Holsten fra 1766 til 1808.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Christian 7.
Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Christian August II, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg Augustenborg (19. juli 1798 i København – 12. marts 1869 på Primkenau i Schlesien) var søn af hertug Frederik Christian af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark, Frederik 6.s søster.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Danmark
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Danmarks Riges Grundlov
Den slesvigske stænderforsamling
Rådhuset i Slesvig by - mødested indtil 1846 Stændersalen i Slesvig i 1952 Stænderhuset i Flensborg Den slesvigske eller sønderjyske stænderforsamling var en af de rådgivende provinsialstænderforsamlinger i den danske monarki, som blev oprettet ved en kongelig anordning af 28.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Den slesvigske stænderforsamling
Det åbne brev (1846)
Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Det åbne brev (1846)
Fællesforfatningen
Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Fællesforfatningen
Flensborg
Flensborg (tysk: Flensburg, sønderjysk: Flensborre, nordfrisisk: Flansborj) er en by i det nordlige Tyskland med indbyggere i bunden af Flensborg Fjord i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Flensborg
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Forfatning
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Helstaten
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Hertugdømmet Slesvig
Kongeloven
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Kongeloven
Londonprotokollerne
Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Londonprotokollerne
Nordfrisisk (sprog)
Nordfrisisk er en samlet betegnelse for frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (Nordfriislon).
Se Slesvigs forfatning (1854) og Nordfrisisk (sprog)
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Sønderjylland
Sprogreskripterne
Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843, som blev et symbol på det danske sprogs status i Slesvig I vikingetiden og middelalderen blev der talt dansk ned til Egernførde-Husum, senere rykkede sproggrænsen mod nord og der opstod blandede sprogområder Sprogreskripterne er navnet på forskellige kongelige forordninger med regelsæt for sprogforholdene i Slesvig.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Sprogreskripterne
Tosproget
Alto Adige, hvor der tales tysk og italiensk Et tosproget (eller bilingvalt) menneske er i bredeste forstand en person, der har kommunikative færdigheder på to sprog, enten aktivt eller passivt.
Se Slesvigs forfatning (1854) og Tosproget
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.