Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Slåen

Indeks Slåen

Slåen (Prunus spinosa) er en op til 3 meter høj busk, der i Danmark vokser i f.eks.

Indholdsfortegnelse

  1. 56 relationer: April, Østjylland, Bark (plantedel), Bær, Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blommetræ, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Busk, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Etårsskud, Europa, Frø (plantedel), Frederik 2., Frugt, Fryser, Fugle, Gren (plantedel), Guldhale (sommerfugl), Høstfarve, Kirsebær, Klit, Knop (plantedel), Krat, Kræge, Krydsning, Læhegn, Løvfældende, Løvspring, Marts, Mirabel, Naturskov, Næringsstof (plantenæring), Planter, Rod (plantedel), Rodskud, Rosen-familien, Rosen-ordenen, Saft, Skadedyr, Skovbryn, Snaps, Spiring (plante), ... Expand indeks (6 mere) »

  2. Kirsebærslægten

April

April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.

Se Slåen og April

Østjylland

Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.

Se Slåen og Østjylland

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Slåen og Bark (plantedel)

Bær

Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.

Se Slåen og Bær

Beskæring af planter

Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.

Se Slåen og Beskæring af planter

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Slåen og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Slåen og Bladformer

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Slåen og Bladrand

Blommetræ

Blomme (Prunus domestica) er et lille træ med søde, 20-50 mm store, hængende frugter, der er røde, gule, grønne eller blå.

Se Slåen og Blommetræ

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Slåen og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Slåen og Blomstring (botanik)

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Se Slåen og Botaniske fagudtryk

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Slåen og Busk

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Slåen og Calciumcarbonat

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Slåen og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Slåen og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Slåen og Dækfrøede planter

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Se Slåen og Etårsskud

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Slåen og Europa

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Slåen og Frø (plantedel)

Frederik 2.

(Se også artikler, som begynder med Frederik 2.) Frederik 2. (født 1. juli 1534, død 4. april 1588) var konge af Danmark og Norge fra 1559 til 1588.

Se Slåen og Frederik 2.

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Slåen og Frugt

Fryser

En fryser med åben dør. Flere lukkede skuffer ses inde i fryseren. En fryser er en beholder i stil med et køleskab, der kan sænke temperaturen til under 0 °C, som ofte bruges til opbevaring af madvarer.

Se Slåen og Fryser

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Slåen og Fugle

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Slåen og Gren (plantedel)

Guldhale (sommerfugl)

Guldhalen (Thecla betulae) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Slåen og Guldhale (sommerfugl)

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Se Slåen og Høstfarve

Kirsebær

Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.

Se Slåen og Kirsebær

Klit

Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Se Slåen og Klit

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Slåen og Knop (plantedel)

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Se Slåen og Krat

Kræge

Kræge (Prunus domestica ssp. insititia) eller havre-blomme er en busk eller et lille træ, der er en underart til blomme (Prunus domestica).

Se Slåen og Kræge

Krydsning

En krydsning eller hybrid er en blanding af to arter, fremkommet ved kønnet formering.

Se Slåen og Krydsning

Læhegn

Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.

Se Slåen og Læhegn

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Se Slåen og Løvfældende

Løvspring

Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.

Se Slåen og Løvspring

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Slåen og Marts

Mirabel

Mirabel eller kirsebærblomme (Prunus cerasifera) er en stor busk eller et op til 8 meter højt træ med røde eller gule frugter, der er 20-30 mm store og søde med en vandet smag.

Se Slåen og Mirabel

Naturskov

Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.

Se Slåen og Naturskov

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Slåen og Næringsstof (plantenæring)

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Slåen og Planter

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Slåen og Rod (plantedel)

Rodskud

Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.

Se Slåen og Rodskud

Rosen-familien

Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.

Se Slåen og Rosen-familien

Rosen-ordenen

Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.

Se Slåen og Rosen-ordenen

Saft

Hyldeblomstsaft Saft er betegnelsen på en ikke-drikkeklar råsaft af frugt eller bær som kan være tilsat sukker, men ikke vand.

Se Slåen og Saft

Skadedyr

Dyr, der konkurrerer med menneskets føde, betragtes i mere eller mindre grad som skadedyr. Skadedyr er en bred betegnelse for dyr, der gør skade på menneskers ejendele eller afgrøder.

Se Slåen og Skadedyr

Skovbryn

Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.

Se Slåen og Skovbryn

Snaps

Et udvalg af svenske snapse Snaps er en nordeuropæisk brændevinstype.

Se Slåen og Snaps

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Slåen og Spiring (plante)

Steppe

Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.

Se Slåen og Steppe

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Slåen og Tokimbladede

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Slåen og Vækstform

Værtsorganisme

Indenfor biologien er en værtsorganisme en organisme, der rummer en anden organisme, eksempelvis en virus eller en parasit.

Se Slåen og Værtsorganisme

Vestjylland

Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.

Se Slåen og Vestjylland

Vildtremise

En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.

Se Slåen og Vildtremise

Se også

Kirsebærslægten

Også kendt som Prunus spinosa, Slåen (Prunus spinosa), Slåenbær.

, Steppe, Tokimbladede, Vækstform, Værtsorganisme, Vestjylland, Vildtremise.