Indholdsfortegnelse
18 relationer: Annaler, Armensk (sprog), Athanasius af Alexandria, Biskop, Eusebius af Cæsarea, Gregor fra Nazianz, Kirkehistorie, Konstantinopel, Kronologi, Oldgræsk, Origenes, Senantikken, Synode, Teologi, 305, 329, 4. århundrede, 5. århundrede.
- Døde i 5. århundrede
- Kirkefædre
- Kirkehistorikere
Annaler
Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af Lejrekrøniken udgivet af Martin Clarentius Gertz i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''. Annaler (af latin: annales.
Se Sokrates Scholastikos og Annaler
Armensk (sprog)
300x300px Armensk (armensk: հայերեն hajeren) er et indoeuropæisk sprog, som er det eneste sprog på den armenske gren.
Se Sokrates Scholastikos og Armensk (sprog)
Athanasius af Alexandria
Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent.
Se Sokrates Scholastikos og Athanasius af Alexandria
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Sokrates Scholastikos og Biskop
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Se Sokrates Scholastikos og Eusebius af Cæsarea
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Se Sokrates Scholastikos og Gregor fra Nazianz
Kirkehistorie
''Viborg domkirke''.Kirkehistorie er studiet af kirkens fortid. Feltet undersøger både sociale og religiøse aspekter ved fortidens religionsbrug- og forståelse. Kirkehistorie (lat. Historia ecclesiastica) er en af de fire klassiske teologiske discipliner og er sammen med studiet af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente en af de historiske discipliner inden for kristen teologi.
Se Sokrates Scholastikos og Kirkehistorie
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Sokrates Scholastikos og Konstantinopel
Kronologi
Kronologi (χρόνος, chronos tid og λόγος, lógos ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.
Se Sokrates Scholastikos og Kronologi
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Se Sokrates Scholastikos og Oldgræsk
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Se Sokrates Scholastikos og Origenes
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Sokrates Scholastikos og Senantikken
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Se Sokrates Scholastikos og Synode
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Sokrates Scholastikos og Teologi
305
---- Se også 305 (tal) ----.
Se Sokrates Scholastikos og 305
329
---- Se også 329 (tal) ----.
Se Sokrates Scholastikos og 329
4. århundrede
Det 4.
Se Sokrates Scholastikos og 4. århundrede
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Sokrates Scholastikos og 5. århundrede
Se også
Døde i 5. århundrede
- Kālidāsa
- Niall Noigíallach
- Olympiodoros af Theben
- Priscus Attalus
- Skt. Patrick
- Sokrates Scholastikos
Kirkefædre
- Athanasius af Alexandria
- Augustin
- Basileios den Store
- Beda
- Cassiodor
- Clemens af Alexandria
- Cyprianus
- De apostolske Fædre
- Eusebius af Cæsarea
- Gregor fra Nazianz
- Gregor fra Nyssa
- Hegesippus
- Hieronymus
- Hippolytus
- Ignatius af Antiokia
- Irenæus
- Isidor af Sevilla
- Johannes Chrysostomos
- Justinus Martyr
- Kirkefader
- Kyrillos af Alexandria
- Kyrillos af Jerusalem
- Origenes
- Papias
- Patristik
- Pave Clemens 1.
- Pave Damasus 1.
- Pave Gregor 1.
- Pave Leo 1.
- Polykarp
- Sankt Ambrosius
- Sokrates Scholastikos
- Tertullian
Kirkehistorikere
- Adolf von Harnack
- Andreas Brandrud
- August Neander
- Edward Gibbon
- Ernest Renan
- Eusebius af Cæsarea
- Friederich Münter
- Johann Lorenz von Mosheim
- Nicolae Iorga
- Otto Mejer
- Sokrates Scholastikos
Også kendt som Socrates Scholasticos, Socrates Scholasticus, Sokrates Scholasticos.