Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stefan Báthory

Indeks Stefan Báthory

Stefan Báthory (født 27. september 1533 i Szilágysomlyó, Transylvanien, død 12. december 1586 i Hrodna, Hviderusland) var konge i den polsk-litauiske realunion 1576 – 86.

Indholdsfortegnelse

  1. 67 relationer: Şimleu Silvaniei, Žemaitija, Østeuropa, Bathoryslægten, Danmark, Danmark-Norge, De urolige tider i Rusland, Den livlandske krig, Den polsk-litauiske realunion, Det Osmanniske Rige, Det tysk-romerske Rige, Frankrig, Fyrste, Gdańsk, Gylden, Hanseforbundet, Henrik 3. af Frankrig, Hrodna, Hviderusland, Interrex i Den polsk-litauiske realunion, Ivan 4. af Rusland, Jan Matejko, Johan 2. Zápolya, Kraków, Krongods, Kurland, Latin, Litauen, Litauens historie, Litauens regenter, Lublinunionen, Maximilian 2. (Tysk-romerske rige), Modreformationen, Nuntius, Obduktion, Polen, Polens regenter, Polotsk, Polske Arvefølgekrig, Pskov, Rudolf 2. (Tysk-romerske rige), Rutenien, Sejm, Sigismund 2. August af Polen, Sigismund 3. Vasa af Polen, Storfyrstendømmet Litauen, Storfyrstendømmet Moskva, Sverige, Szlachta, Tartu, ... Expand indeks (17 mere) »

  2. Døde i 1586
  3. Født i 1533
  4. Fyrster af Transsylvanien
  5. Storfyrster fra Litauen

Şimleu Silvaniei

Șimleu Silvaniei (rumænsk udtale:; Szilágysomlyó, Schomlenmarkt) er en by i distriktet Sălaj i Crișana, Rumænien med et indbyggertal på.

Se Stefan Báthory og Şimleu Silvaniei

Žemaitija

Žemaitijas våbenskjold Historiske landsdele i LitauenŽemaitija er gul/grønt (Samogitia). Landskab i Žemaitija i nærheden Tverai Žemaitija (Žemaitija, ~ lavlandet) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.

Se Stefan Báthory og Žemaitija

Østeuropa

Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.

Se Stefan Báthory og Østeuropa

Bathoryslægten

Bathoryslægtens våbenskjold. Bathoryslægten (Batory) var en ungarsk adelsfamilie stammende fra klanen Gutkeled.

Se Stefan Báthory og Bathoryslægten

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Stefan Báthory og Danmark

Danmark-Norge

Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.

Se Stefan Báthory og Danmark-Norge

De urolige tider i Rusland

Sergej Ivanov. De urolige tider i Rusland (Смутное время) var en periode i Zar-Ruslands historie mellem 1603 og 1613, der kendetegnedes ved en alvorlig politisk, økonomisk og social krise, som ledte til et midlertidigt kollaps af den russiske stat.

Se Stefan Báthory og De urolige tider i Rusland

Den livlandske krig

Den livlandske krig 1558–1582 var en langvarig militær konflikt mellem Zar-Rusland og en vekslende koalition af Danmark, storfyrstendømmet Litauen, kongedømmet Polen (senere Polen-Litauen) og Sverige om kontrollen over Livland.

Se Stefan Báthory og Den livlandske krig

Den polsk-litauiske realunion

Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.

Se Stefan Báthory og Den polsk-litauiske realunion

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Se Stefan Báthory og Det Osmanniske Rige

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Stefan Báthory og Det tysk-romerske Rige

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Stefan Báthory og Frankrig

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Se Stefan Báthory og Fyrste

Gdańsk

Gdańsk (Danzig) er en havneby i Polen ved floden Wisłas tidligere munding, i Pommern, hovedstad i det voivodskabet Pommern, den største by i det nordlige Polen, den største havneby i Polen og den sjette folkerigeste by i hele landet med indbyggere.

Se Stefan Báthory og Gdańsk

Gylden

Vilhelmine. Sølv 945. Gylden er betegnelsen for en række forskellige mønter og afledt heraf valutaer, der har været brugt som gangbar mønt (dvs. lovligt betalingsmiddel) i forskellige, især tysksprogede lande i tidens løb.

Se Stefan Báthory og Gylden

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Se Stefan Báthory og Hanseforbundet

Henrik 3. af Frankrig

Henrik 3.

Se Stefan Báthory og Henrik 3. af Frankrig

Hrodna

Billede af Hrodna i 1500-tallet. Det nye Hrodna slot.Hrodna slot var sommerresidens for den polsk-litauiske realunions monarker. Hrodna (også kendt som Grodno; Гродна,; Гродно,; Gardinas; גראָדנע; Grodno, Grodna eller Grodnae), er en by i Hviderusland ved floden Nemunas, tæt på grænsen af Polen (ca 20 km) og Litauen (ca 30 km).

Se Stefan Báthory og Hrodna

Hviderusland

Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.

Se Stefan Báthory og Hviderusland

Interrex i Den polsk-litauiske realunion

Regenterne af Den polsk-litauiske realunion blev valgt ved frie valg af adelen i de to lande.

Se Stefan Báthory og Interrex i Den polsk-litauiske realunion

Ivan 4. af Rusland

Ivan den 4.

Se Stefan Báthory og Ivan 4. af Rusland

Jan Matejko

Jan Alojzy Matejko (også kendt som Jan Mateyko; født 28. juli 1838 i Kraków i Polen, død 1. november 1893 samme sted) var en polsk maler kendt for malerier af kendte historiske politiske og militære begivenheder i Polen.

Se Stefan Báthory og Jan Matejko

Johan 2. Zápolya

Johan 2.

Se Stefan Báthory og Johan 2. Zápolya

Kraków

Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.

Se Stefan Báthory og Kraków

Krongods

Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over).

Se Stefan Báthory og Krongods

Kurland

Den nuværende region i Letland Baltiske stammer omkring 1200 Kurland (Kurzeme; Curonia; Kurland; Kuršas; Курляндия) er en af de historisk-kulturelle regioner i Letland.

Se Stefan Báthory og Kurland

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Stefan Báthory og Latin

Litauen

Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.

Se Stefan Báthory og Litauen

Litauens historie

Litauens historie falder i flere afsnit: stammetiden, den tidlige stat, fællesskabet med Polen, tiden underlagt fremmede herskere, gendannelsen af nationalstaten, den sovjetiske besættelse og den tredje nationalstat.

Se Stefan Báthory og Litauens historie

Litauens regenter

Mindaugas, grundlæggeren af Storfyrstendømmet Litauen Følgende er en liste over regenter af Litauen – storfyrster, konger og præsidenter – lederne af det historisk litauiske territorium.

Se Stefan Báthory og Litauens regenter

Lublinunionen

Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko. Lublinunionen (Unia Lubelska, Liublino unija, Люблінська унія Люблінская унія) erstattede personalunionen mellem Kongeriget Polens krone og Storfyrstendømmet Litauen med en realunion og et valgkongedømme, da Sigismund II Augustus, den sidste af Jogailas-dynastiet, forblev barnløs efter tre ægteskaber.

Se Stefan Báthory og Lublinunionen

Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)

Maximilian 2. af slægten Habsburg (født 31. juli 1527, død 12. oktober 1576) var konge af Böhmen fra 1562, konge af Ungarn fra 1563 og kejser af det Tysk-romerske rige fra 1564 til sin død.

Se Stefan Báthory og Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)

Modreformationen

Tridentinerkoncilet, der indledte modreformationen Modreformationen kaldes den bevægelse, der fra midten af 1500-tallet iværksattes af Den romersk-katolske kirke for at imødegå reformationen.

Se Stefan Báthory og Modreformationen

Nuntius

Kardinal Karl-Josef Rauber (Tyskland), tidligere nuntius for Belgien og Luxembourg (2003-2009) Den pavelige nuntius er chef for Den Hellige Stols diplomatiske repræsentation i et land eller ved en international organisation.

Se Stefan Báthory og Nuntius

Obduktion

Enrique Simonet, ''Obduktion'', 1890 Museo de Málaga. En obduktion (på engelsk kendt som post-mortem efter latin (efter døden)) er en medicinsk procedure, som består i at undersøge et lig for at bestemme dødsårsag og sygdomsforløb og at undersøge eventuelle sygdomme eller skader.

Se Stefan Báthory og Obduktion

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Stefan Báthory og Polen

Polens regenter

Kongeriget Polen Polen regenter De bedst kendte dynastier i Polen er Piasterne (c.962–1370) og Jagellonerne (1386–1572): Mellemliggende og senere regenter var ofte fra nabolande, hvor de samtidig var regenter, eller de var prinser hentet fra fremmede dynastier.

Se Stefan Báthory og Polens regenter

Polotsk

Polotsk vigtigste plads med Hotel Dzvina Polotsk (По́лацк,; Полоцк,; Polockas; Połock) er en historisk by i Hviderusland, beliggende ved floden Daugava floden.

Se Stefan Báthory og Polotsk

Polske Arvefølgekrig

Belejringen af Danzig i 1734 Den Polske Arvefølgekrig eller Polske Tronfølgekrig (Wojna o sukcesję polską, 1733-1735) var en større europæisk konflikt, der havde sit udspring i en polsk borgerkrig, der opstod, da August 2. af Polen, kurfyrste af Sachsen og konge af Polen, døde, gjorde Stanislav Leczczinski krav på tronen, støttet af Spanien, Frankrig og Sardinien (Savoyen), mens Rusland og Østrig støttede August 2.s søn, August 3.

Se Stefan Báthory og Polske Arvefølgekrig

Pskov

Pskov (Псков,, gammel russiske stavemåde Плѣсковъ,, Pihkva) er en by, og administrativt centrum i Pskov oblast, Rusland, der ligger omkring 20 km øst for den estiske grænse ved Velikajafloden.

Se Stefan Báthory og Pskov

Rudolf 2. (Tysk-romerske rige)

Rudolf 2. (født 18. juli 1552, død 20. januar 1612) blev tysk-romersk kejser i 1576 efter Maximilian 2. Han havde i nogle år været konge af Ungarn og Böhmen.

Se Stefan Báthory og Rudolf 2. (Tysk-romerske rige)

Rutenien

Rus-området i 1300-tallet Navnet Rutenien (Рoусь, Русь, Ruthenia) er en latiniseret variant af Rus og er en betegnelse for områder i Østeuropa i senmiddelalderen, der var befolket af østslaviske folkeslag.

Se Stefan Báthory og Rutenien

Sejm

Sejmen i Republikken Polen (Sejm Rzeczypospolitej Polskiej) er underhuset i det polske parlament. Sejmen består af 460 deputerede, (Poseł ~ udsending). Sejmen vælges ved almindelig afstemning, og ledes af "marskal af Sejmen" (Marszalek Sejmu). I Kongeriget Polen henviste Sejm til det samlede tre-kammer parlament i Polen, der omfattede underhuset (Forsamlingen af udsendinge, Izba Poselska), overhuset (Senatet, Senat) og kongen.

Se Stefan Báthory og Sejm

Sigismund 2. August af Polen

Sigismund 2.

Se Stefan Báthory og Sigismund 2. August af Polen

Sigismund 3. Vasa af Polen

Sigismund 3.

Se Stefan Báthory og Sigismund 3. Vasa af Polen

Storfyrstendømmet Litauen

Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.

Se Stefan Báthory og Storfyrstendømmet Litauen

Storfyrstendømmet Moskva

Storfyrstendømmet Moskva (Fyrstendømmet Moskva, княжество Московское til Storfyrstendømmet Moskva, Великое Княжество Московское til Det russiske zardømme, Царство Русское) er et traditionelt vestligt navn for den russiske stat, der eksisterede fra 1300-tallet til 1721.

Se Stefan Báthory og Storfyrstendømmet Moskva

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Stefan Báthory og Sverige

Szlachta

Polske ''szlachta'' (adel) til møde under undertegnelsen af "Lublinunionen" (1569). Malet af Jan Matejko, 1869, Slotsmuseet i Lublin. Szlachta (szlachta ~adel) var en privilegeret samfundsklasse i Kongeriget Polen.

Se Stefan Báthory og Szlachta

Tartu

Tartu Universitet ved juletid Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) er en by i det sydøstlige Estland.

Se Stefan Báthory og Tartu

Transsylvanien

Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.

Se Stefan Báthory og Transsylvanien

Transsylvaniens fyrster

Johan Zápolya.

Se Stefan Báthory og Transsylvaniens fyrster

Uddannelsesinstitution

En uddannelsesinstitution eller uddannelsessted er en bred betegnelse for offentlige og private skoler samt alle former for supplerende uddannelser og videregående uddannelser.

Se Stefan Báthory og Uddannelsesinstitution

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

Se Stefan Báthory og Ungarn

Vilnius universitet

Vilnius Universitets store gård og Johannes Døberens kirke. Vilnius universitet (Vilniaus universitetas, tidligere kendt som Vilnius statsuniversitet og Stefan Báthory universitet og før det Almae Academia et Universitas Vilnensis Societatis Jesu), er med sin grundlæggelse i 1579 et af de ældste universiteter i Nordeuropa og med sine næsten 24.000 studerende det største universitet i Litauen.

Se Stefan Báthory og Vilnius universitet

Vytautas den Store af Litauen

Vytautas (Vytautas Didysis, Вітаўт, Witold Kiejstutowicz, kaldet "den Store" fra 1400-tallet) (ca 1350 – 27. oktober, 1430) var en af de mest berømte fyrster i middelalderens Litauen.

Se Stefan Báthory og Vytautas den Store af Litauen

Warszawa

Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.

Se Stefan Báthory og Warszawa

12. december

12.

Se Stefan Báthory og 12. december

1533

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1533 (tal).

Se Stefan Báthory og 1533

1571

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1571 (tal).

Se Stefan Báthory og 1571

1575

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1575 (tal).

Se Stefan Báthory og 1575

1576

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1576 (tal).

Se Stefan Báthory og 1576

1577

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1577 (tal).

Se Stefan Báthory og 1577

1579

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1579 (tal).

Se Stefan Báthory og 1579

1586

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1586 (tal).

Se Stefan Báthory og 1586

27. september

27.

Se Stefan Báthory og 27. september

5. november

5.

Se Stefan Báthory og 5. november

Se også

Døde i 1586

Født i 1533

Fyrster af Transsylvanien

Storfyrster fra Litauen

Også kendt som Stefan Batory.

, Transsylvanien, Transsylvaniens fyrster, Uddannelsesinstitution, Ungarn, Vilnius universitet, Vytautas den Store af Litauen, Warszawa, 12. december, 1533, 1571, 1575, 1576, 1577, 1579, 1586, 27. september, 5. november.