Indholdsfortegnelse
19 relationer: Absolut størrelsesklasse, Bolometrisk, Brun dværg, Detonation, Effektiv temperatur (stjerne), Hertzsprung-Russell-diagrammet, Interstellart medium, K, Kelvin, Massefylde, Neutronstjerne, Parallakse, Solen, Sort hul, Spektralklasse, Stjerne, Supernova, Supernovarest, Vakuum.
Absolut størrelsesklasse
Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Absolut størrelsesklasse
Bolometrisk
Bolometrisk betegner, at en mængde "lys" – elektromagnetisk stråling – fra et legeme (typisk en stjerne), måles i alle de bølgelængder, som det er muligt at måle.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Bolometrisk
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Brun dværg
Detonation
En detonation er en eksplosion, hvor eksplosionsgasserne udvider sig med en hastighed, som overstiger lydens.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Detonation
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Effektiv temperatur (stjerne)
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Interstellart medium
K
right K, k er det ellevte bogstav i det latinske alfabet.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og K
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Kelvin
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Massefylde
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Neutronstjerne
Parallakse
Parallakse (af gr. parallaxis 'skifte', af parallassein 'lade skifte') er det fænomen, at sigtelinjen til et stationært mål ændrer sig når man ser målet fra forskellige vinkler.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Parallakse
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Solen
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Sort hul
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Spektralklasse
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Stjerne
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Supernova
Supernovarest
Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Supernovarest
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Stjerner fra fødsel til genfødsel og Vakuum
Også kendt som Stjernedannelse.