Indholdsfortegnelse
79 relationer: Absolut størrelsesklasse, Absorption, Absorptionslinje, Astrofysik, Astronom, Astronomi, Atmosfære (himmellegeme), Atommasse, Auguste Comte, Barium, Bølgelængde, Betelgeuse, Brint, Calcium, Canopus, Capella (stjerne), Carbon, De fire elementer, Effektiv temperatur (stjerne), Ejnar Hertzsprung, Filosofi, Fysik, Fysiker, Galakse, Halo, Harvard University, Helium, Henry Draper, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Husholdningssalt, Hvid dværg, Interstellart medium, Isaac Newton, Jern, Jorden, Joseph von Fraunhofer, Kategori, Kelvin, Kemi, Kemikalie, Klasse, Kontinuum, Kuglehob, Kvælstof, Liste, Lithium, Luminositet, Matematiker, Metallicitet (astrofysik), Mineralogi, ... Expand indeks (29 mere) »
Absolut størrelsesklasse
Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.
Se Spektralklasse og Absolut størrelsesklasse
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Se Spektralklasse og Absorption
Absorptionslinje
En absorptionslinje i et spektrum er en mørk linje mod baggrunden af spektrets omtrent enslysende baggrund.
Se Spektralklasse og Absorptionslinje
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Se Spektralklasse og Astrofysik
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Spektralklasse og Astronomi
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Spektralklasse og Atmosfære (himmellegeme)
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Se Spektralklasse og Atommasse
Auguste Comte
Auguste Comte (Isidore Marie Auguste François Xavier Comte; født 17. januar 1798, død 5. september 1857) var en fransk tænker som fandt på begrebet "sociologi".
Se Spektralklasse og Auguste Comte
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Se Spektralklasse og Bølgelængde
Betelgeuse
Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.
Se Spektralklasse og Betelgeuse
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Canopus
Canopus, eller Alfa Carinae, er en stjerne på himlens sydlige halvkugle, beliggende i stjernebilledet Kølen.
Capella (stjerne)
right Capella også kaldet Alpha Aurigae (α Aurigae, forkortet Alpha Aur el. α Aur) er den klareste stjerne i stjernebilledet Kusken.
Se Spektralklasse og Capella (stjerne)
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Se Spektralklasse og De fire elementer
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Se Spektralklasse og Effektiv temperatur (stjerne)
Ejnar Hertzsprung
Ejnar Hertzsprung (født 8. oktober 1873 på Frederiksberg, død 21. oktober 1967 i Roskilde) var en dansk kemiker og astronom.
Se Spektralklasse og Ejnar Hertzsprung
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Harvard University
Harvard University er et anset universitet beliggende i Cambridge, Massachusetts, USA.
Se Spektralklasse og Harvard University
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henry Draper
Henry Draper (født 7. marts 1837, død 20. november 1882) var en amerikansk (USA) læge og astronom.
Se Spektralklasse og Henry Draper
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Spektralklasse og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Se Spektralklasse og Husholdningssalt
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Se Spektralklasse og Hvid dværg
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Spektralklasse og Interstellart medium
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Spektralklasse og Isaac Newton
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Joseph von Fraunhofer
Joseph von Fraunhofer (født 6. marts 1787, død 7. juni 1826) var en tysk optiker.
Se Spektralklasse og Joseph von Fraunhofer
Kategori
Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kemikalie
Et kemikalie er et grundstof eller en forbindelse af grundstoffer, fremstilllet på et laboratorie eller industrielt.
Se Spektralklasse og Kemikalie
Klasse
En klasse kan være.
Kontinuum
Kontinuum har flere betydninger.
Se Spektralklasse og Kontinuum
Kuglehob
En kuglehob er en samling af stjerner/stjernehobe der kan indeholde flere millioner stjerner.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Liste
Ordet liste har flere betydninger eller specialiseringer.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Se Spektralklasse og Luminositet
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Se Spektralklasse og Matematiker
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Spektralklasse og Metallicitet (astrofysik)
Mineralogi
Mineralet Creedite. Mineralogi (fastslået form for det logisk mere "korrekte" mineralologi) er en geovidenskab, der beskæftiger sig med kemi, krystalstrukturer, og fysiske (herunder optiske) egenskaber for mineraler.
Se Spektralklasse og Mineralogi
Mira
Mira Mira (også kaldet Omikron Ceti, ο Ceti) er en rød kæmpestjerne i stjernebilledet Hvalfisken (Cetus).
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Se Spektralklasse og Nanometer
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Se Spektralklasse og Natriumklorid
Opacitet
Opacitet er et begreb og en fysisk størrelse indenfor optikken, som anvendes til at måle transparens, dvs.
Optisk prisme
Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.
Se Spektralklasse og Optisk prisme
Orion (stjernebillede)
En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.
Se Spektralklasse og Orion (stjernebillede)
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Spektralklasse og Planetarisk tåge
Pollux (stjerne)
Tvillingerne. Pollux (også betegnet Beta Geminorum) er en stjerne i stjernebilledet Tvillingerne.
Se Spektralklasse og Pollux (stjerne)
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Sirius (stjerne)
Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.
Se Spektralklasse og Sirius (stjerne)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Se Spektralklasse og Spektroskopi
Spektrum
Spektrum kan betyde flere ting.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Spektralklasse og Supernova
System
System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Spektralklasse og Ultraviolet lys
Vega (stjerne)
Vega er den klareste stjerne i stjernebilledet Lyren.
Se Spektralklasse og Vega (stjerne)
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Spektralklasse og Videnskab
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Zeeman-effekten
Eksempel på Zeeman-effekt. Normal Zeeman-effekt forårsager, at der i lys som udsendes fra en stjerne med selv et svagt magnetfelt, sker en opsplitning af velkendte spektrallinier i 3, hvoraf den ene har sin normale bølgelængde(λ), og de to andre spektrallinier er forskudt til positioner på hver sin side af, og med lige stor afstand fra, spektralliniens normale bølgelængde.
Se Spektralklasse og Zeeman-effekten
1670
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 og Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1670 (tal).
1672
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1672 (tal).
1802
Året 1802 startede på en fredag.
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
1835
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).
1897
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1897 (tal).
1907
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1907 (tal).
Også kendt som Stjernetype.