Indholdsfortegnelse
74 relationer: Absolut størrelsesklasse, Asymptote, Asymptotisk kæmpegren, Atomkerne, Atomkraftværk, Bengt Strömgren, Bolometrisk, Carbon, Chandrasekhar-grænsen, Degenereret stof, Diameter, Dobbeltstjerne, Effektiv temperatur (stjerne), Ejnar Hertzsprung, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Endoterm, Energiniveau, Engelsk (sprog), Exoterm, Fase (stof), Fission, Gravitation, Grundstof, Helium, Henry Norris Russell, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Ilt, Implosion, Interstellart medium, Jern, Jorden, Kernefusion, Kernevåben, Koordinatsystem, Kugle, Latinske ord og vendinger, Luminositet, Magnesium, Meter, Mira, Neon, Neutrino, Neutronstjerne, Nukleon, Planetarisk tåge, Plutonium, Rød kæmpe, ... Expand indeks (24 mere) »
- Diagrammer
Absolut størrelsesklasse
Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Absolut størrelsesklasse
Asymptote
I geometrien er en asymptote for en kurve en måde at beskrive kurvens forløb på, langt væk fra udgangspunktet, ved at sammenligne den med en anden kurve.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Asymptote
Asymptotisk kæmpegren
Udviklingen efter "hovedserien" for fire stjerner med angivne ZAMS-masser indlagt i et Hertzsprung-Russell-diagram Den asymptotiske kæmpegren er en del af Hertzsprung-Russell-diagrammet (HR), hvor man genfinder en stor gruppe stjerner som tidligere befandt sig på den horisontale kæmpegren, men hvor forbrændingen af helium i stjernens centrale dele er ophørt og den i stedet forbrændes i en koncentrisk skal.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Asymptotisk kæmpegren
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Atomkerne
Atomkraftværk
Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Atomkraftværk
Bengt Strömgren
Bengt Georg Daniel Strömgren (21. januar 1908 i Göteborg – 4. juli 1987) var en dansk astronom og astrofysiker.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Bengt Strömgren
Bolometrisk
Bolometrisk betegner, at en mængde "lys" – elektromagnetisk stråling – fra et legeme (typisk en stjerne), måles i alle de bølgelængder, som det er muligt at måle.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Bolometrisk
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Carbon
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Chandrasekhar-grænsen
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Degenereret stof
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Diameter
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Dobbeltstjerne
Effektiv temperatur (stjerne)
atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Effektiv temperatur (stjerne)
Ejnar Hertzsprung
Ejnar Hertzsprung (født 8. oktober 1873 på Frederiksberg, død 21. oktober 1967 i Roskilde) var en dansk kemiker og astronom.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Ejnar Hertzsprung
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Elektromagnetisk stråling
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Elektromagnetiske spektrum
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Elektron
Endoterm
En endoterm reaktion er en reaktion, hvorved varme/energi optages, og luften omkring virker derved koldere.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Endoterm
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Energiniveau
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Engelsk (sprog)
Exoterm
En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Exoterm
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Fase (stof)
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Fission
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Gravitation
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Grundstof
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Helium
Henry Norris Russell
Henry Norris Russell (25. oktober 1877 – 18. februar 1957) var en amerikansk astronom.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Henry Norris Russell
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Hvid dværg
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Ilt
Implosion
Øverst eksplosion, nederst implosion. Implosion er det modsatte af eksplosion, et pludseligt indadgående kollaps, f.eks hvis en beholder med lavt tryk i forhold til omgivelserne pludselig falder sammen.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Implosion
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Interstellart medium
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Jern
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Jorden
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Kernefusion
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Kernevåben
Koordinatsystem
retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Koordinatsystem
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Kugle
Latinske ord og vendinger
På dansk vil der i nogle tilfælde blive benyttet ord og vendinger fra latin.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Latinske ord og vendinger
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Luminositet
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Magnesium
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Meter
Mira
Mira Mira (også kaldet Omikron Ceti, ο Ceti) er en rød kæmpestjerne i stjernebilledet Hvalfisken (Cetus).
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Mira
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Neon
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Neutrino
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Neutronstjerne
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Nukleon
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Planetarisk tåge
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Plutonium
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Rød kæmpe
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Røntgenstråling
Roche lobe
Et dobbeltstjernesystem med angivelse af stjernernes En Roche lobe er det rumfang omkring en stjerne i et dobbeltstjernesystem eller et flerstjernesystem, hvor stof indenfor Roche loben er bundet af gravitationens virkning fra den stjerne, som er nærmest stoffet.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Roche lobe
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Rotation
RR Lyrae (stjerne)
RR Lyrae er en type variable stjerner, der er beslægtet med typen Cepheide.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og RR Lyrae (stjerne)
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Saturn
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solen
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solsystemet
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Solvind
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Sort hul
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Spektralklasse
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Stjerne
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Supernova
Supernovarest
Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Supernovarest
Synkron
Synkron kommer af græsk syn.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Synkron
Termonukleare våben
De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Termonukleare våben
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Ultraviolet lys
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Uran
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Vakuum
Visuel
Visuel betyder "noget man kan se med øjnene"; i udvidet forstand tilføjes "uden hjælpemidler".
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og Visuel
1.000.000.000
1.000.000.000 (milliard) er.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og 1.000.000.000
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og 1905
1909
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1909 (tal).
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og 1909
1910
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1910 (tal).
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og 1910
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
Se Hertzsprung-Russell-diagrammet og 1933
Se også
Diagrammer
- BPMN
- Binært beslutningsdiagram
- Diagram
- Emnekort
- Euler-diagram
- Flowchart
- Gantt-skema
- Graf
- Hertzsprung-Russell-diagrammet
- Homo Vitruvianus
- Kladogram
- Kredsløbsdiagram
- Mindmap
- Nomogram
- Organisationsdiagram
- PV-diagram
- UML
- Venn-diagram
- Wardley-kort
Også kendt som Farve-lysstyrke diagrammet, H-R-diagrammet, Hertzsprung-Russell diagrammet, Hertzsprung-Russell-diagram, Hovedserien, Kæmpestjerne, Superkæmpestjerne, Underkæmpestjerne.