Indholdsfortegnelse
36 relationer: Bark (plantedel), Bjergskov, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Botaniske fagudtryk, Busk, Danmark, Dækfrøede planter, Dræning, Etårsskud, Formering, Frugt, Haveaucuba, Høstfarve, Hortensia, Japan, Juli, Juni, Knop (plantedel), Korea, Kranstop, Krybende benved, Løvfældende, Mineralrige, Planter, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skæbnetræ, Skovbryn, Stor stjernetop, Tokimbladede, Tornaralie, Vegetativ formering, Vinterglans.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Stor kranstop og Bark (plantedel)
Bjergskov
Bjergskove er naturligt nok skove der vokser i bjerge, men udtrykket bruges normalt om skove på bjerge i områder med mildt eller varmt klima.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Stor kranstop og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Stor kranstop og Botaniske fagudtryk
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Stor kranstop og Dækfrøede planter
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Haveaucuba
Haveaucuba (Aucuba japonica), ofte skrevet have-aucuba, er en mellemstor busk med en halvkugleagtig vækstform.
Se Stor kranstop og Haveaucuba
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Hortensia
Hortensia (Hydrangea) indeholder mange arter, som er udbredt Østasien og Nordamerika.
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Stor kranstop og Knop (plantedel)
Korea
Koreas placering i Asien Korea (한국 hanguk) er en halvø i Østasien.
Kranstop
Slægten Kranstop (Stephanandra) er udbredt i Japan med kun to arter.
Krybende benved
Krybende benved (Euonymus fortunei) er en stedsegrøn busk med en fladt krybende eller klatrende og tæt forgrenet vækstform.
Se Stor kranstop og Krybende benved
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Stor kranstop og Løvfældende
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Se Stor kranstop og Mineralrige
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Stor kranstop og Rod (plantedel)
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Stor kranstop og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Stor kranstop og Rosen-ordenen
Skæbnetræ
Skæbnetræ (Clerodendrum) er en lille planteslægt, der er udbredt i Afrika og Sydøstasien.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Stor stjernetop
Stor Stjernetop (Deutzia scabra) er en stor, løvfældende busk med en opret, stivgrenet, tragt-agtig vækstform.
Se Stor kranstop og Stor stjernetop
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Stor kranstop og Tokimbladede
Tornaralie
Slægten Tornaralie (Eleutherococcus) er endemisk i Østasien med ca.
Se Stor kranstop og Tornaralie
Vegetativ formering
Her ses en træagtig stikling af Blod-Ribs, som netop har dannet de første rødder. Vegetativ formering er fællesbetegnelsen for processer, hvor der etableres nye planteindivider ukønnet, dvs at de er genetisk identiske med deres ophav (moderplanten).
Se Stor kranstop og Vegetativ formering
Vinterglans
Vinterglans (Pachysandra terminalis) er en dværgbusk med krybende, over- og underjordiske stængler og oprette skud.
Se Stor kranstop og Vinterglans
Også kendt som Neillia tanakae, Stephanandra tanakae.