Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stor nælde

Indeks Stor nælde

Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.

Indholdsfortegnelse

  1. 45 relationer: Acetylkolin, Almindelig bingelurt, Art, Ask (træ), Bebyggelse, Biodynamisk jordbrug, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Gødning, Gul anemone, Histamin, Hjerte (geometri), Humle (plante), Indikatorplante, Jord, Jordstængel, Kompostering, Kronblad, Krydderurt, Kvælstof, Liden nælde, Marts, Myresyre, Nælde, Nælde-familien, Næringsstof (plantenæring), Nød, Planter, Plantesamfund, Røgeri, Rod (plantedel), Rosen-ordenen, Serotonin, Staude, Stængel, Suppe, Tokimbladede, Tvebo, Urt, Vækstform, Vitamin.

  2. Fiberplanter

Acetylkolin

Model af acetylkolin-molekylet. Den kemiske komponent acetylkolin (ACh) er en neurotransmitter i det perifere nervesystem (PNS) og i centralnervesystemet (CNS) i mange organismer inklusive mennesket.

Se Stor nælde og Acetylkolin

Almindelig bingelurt

Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.

Se Stor nælde og Almindelig bingelurt

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Stor nælde og Art

Ask (træ)

Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.

Se Stor nælde og Ask (træ)

Bebyggelse

Bebyggelse En bebyggelse er en samling af bygninger inden for et nærmere bestemt geografisk område.

Se Stor nælde og Bebyggelse

Biodynamisk jordbrug

Biodynamisk jordbrug (af βίος bíos "liv" og δύναμις dýnamis "kraft") er en metode indenfor økologisk jordbrug oprindeligt udviklet af Rudolf Steiner i 1924.

Se Stor nælde og Biodynamisk jordbrug

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Stor nælde og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Stor nælde og Bladrand

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Stor nælde og Blomst

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Stor nælde og Carl von Linné

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Stor nælde og Dækfrøede planter

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Stor nælde og Frø (plantedel)

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Stor nælde og Gødning

Gul anemone

Gul anemone (Anemone ranunculoides) er en 10-25 cm høj, flerårig urt, der vokser i muldrige løvskove og krat.

Se Stor nælde og Gul anemone

Histamin

Histamins kemiske struktur. Histamin er et amin, der dannes i kroppen.

Se Stor nælde og Histamin

Hjerte (geometri)

Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.

Se Stor nælde og Hjerte (geometri)

Humle (plante)

Dyrkning af humle i Ystad i Sverige, 2017. Humle (Humulus lupulus) er en slyngende urt med op til 6 meter lange ru stængler.

Se Stor nælde og Humle (plante)

Indikatorplante

Hvidmelet Gåsefod (''Chenopodium album'') er en art, der er ligeglad med det meste, men som kræver (og derfor viser) tørre til mellemfugtige forhold og et højt kvælstofindhold i jorden. Indikatorplanter er planter, som afslører forskellige træk ved den jord, de vokser i.

Se Stor nælde og Indikatorplante

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Stor nælde og Jord

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Stor nælde og Jordstængel

Kompostering

Kompostbunke med haveaffald Førne - her blade og bark - er udgangsmaterialet for al kompostering. Kompostbunke. Kompostering kaldes den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof.

Se Stor nælde og Kompostering

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Se Stor nælde og Kronblad

Krydderurt

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra.

Se Stor nælde og Krydderurt

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Stor nælde og Kvælstof

Liden nælde

Liden nælde (Urtica urens) er en 10-45 cm høj urt, der er meget almindelig på næringsrig jord.

Se Stor nælde og Liden nælde

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Stor nælde og Marts

Myresyre

Myresyre, også kaldet methansyre, er den mest simple alifatiske carboxylsyre og har konstitutionsformlen HCOOH.

Se Stor nælde og Myresyre

Nælde

Slægten Nælde (Urtica) er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien.

Se Stor nælde og Nælde

Nælde-familien

Nælde-familien (Urticaceae) er meget variabel, men alle arter har stilkede blade.

Se Stor nælde og Nælde-familien

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Stor nælde og Næringsstof (plantenæring)

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Stor nælde og Nød

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Stor nælde og Planter

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Se Stor nælde og Plantesamfund

Røgeri

Det gamle røgeri i Nexø Et røgeri er et sted der erhvervsmæssigt røger – konserverer – madvarer.

Se Stor nælde og Røgeri

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Stor nælde og Rod (plantedel)

Rosen-ordenen

Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.

Se Stor nælde og Rosen-ordenen

Serotonin

Serotonin-molekylet. Serotonins biokemiske funktion mellem to nerveceller. Tryptophan (Trp), 5-hydroxytryptophan (5-HT), serotoninreceptor (5-HTR), serotonintransporter (SERT), monoaminooxidase (MAO) Serotonin eller 5-Hydroxytryptamin, 5-HT er et multifunktionelt signalmolekyle, en monoamin neurotransmitter.

Se Stor nælde og Serotonin

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Stor nælde og Staude

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Stor nælde og Stængel

Suppe

Romansk tomatsuppe. Suppe er en madret hovedsagelig kogt på grøntsager, kød og vand som tomatsuppe, ærtesuppe og løgsuppe.

Se Stor nælde og Suppe

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Stor nælde og Tokimbladede

Tvebo

En planteart er tvebo (også kaldet særbo), når de enkelte planter kun bærer enkønnede blomster med det samme køn (enten hanblomster eller hunblomster).

Se Stor nælde og Tvebo

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Stor nælde og Urt

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Stor nælde og Vækstform

Vitamin

Piller med vitamintilskud Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof for en organisme.

Se Stor nælde og Vitamin

Se også

Fiberplanter

Også kendt som Brændenælde, Brændenælde (Urtica dioica), Brændnælle, Stor Nælde (Urtica dioica), Urtica dioica.