Indholdsfortegnelse
44 relationer: Almindelig giftsumak, Amerikansk asp, Bær, Bærmispel, Bølle-slægten, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Dækfrøede planter, Etårsskud, Forår, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Gyldenris, Halvbusk, Højmose, Jord, Klatrevildvin, Klit, Klokke (instrument), Kvalkved-slægten, Liden præriegræs, Lyng-familien, Lyng-ordenen, Massachusetts, Mykorrhiza, Naturaliseret, Newfoundland, Nordamerika, North Carolina, Pennsylvansk vokspors, Perikon, Planter, Rød løn, Rod (plantedel), Spiring (plante), Stedsegrøn, Storfrugtet blåbær, Strandfladbælg, Symbiose, Terschelling, Tokimbladede, Virginsk vinterbær.
- Vandplanter
Almindelig giftsumak
Almindelig Giftsumak (Toxicodendron radicans) er den "giftige efeu" eller "giftige vedbend", som dækker skovbunden og kryber op ad stammerne i mange af løvskovene i det østlige USA og Canada.
Se Storfrugtet tranebær og Almindelig giftsumak
Amerikansk asp
Amerikansk Asp (Populus tremuloides) er et løvfældende træ fra de koldere dele af Nordamerika.
Se Storfrugtet tranebær og Amerikansk asp
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Se Storfrugtet tranebær og Bær
Bærmispel
Slægten Bærmispel (Amelanchier) er udbredt med ca.
Se Storfrugtet tranebær og Bærmispel
Bølle-slægten
Bølle (Vaccinium) er en slægt, der er udbredt med ca.
Se Storfrugtet tranebær og Bølle-slægten
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Storfrugtet tranebær og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Storfrugtet tranebær og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Storfrugtet tranebær og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Storfrugtet tranebær og Blomst
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Storfrugtet tranebær og Dækfrøede planter
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Se Storfrugtet tranebær og Etårsskud
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Se Storfrugtet tranebær og Forår
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Storfrugtet tranebær og Frø (plantedel)
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Storfrugtet tranebær og Gren (plantedel)
Gyldenris
Gyldenris (Solidago) er en planteslægt, som er udbredt i Europa og Nordamerika med langt de fleste arter i det sidstnævnte område.
Se Storfrugtet tranebær og Gyldenris
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Se Storfrugtet tranebær og Halvbusk
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Se Storfrugtet tranebær og Højmose
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Storfrugtet tranebær og Jord
Klatrevildvin
Klatrevildvin (Parthenocissus quinquefolia), også skrevet Klatre-Vildvin, er en klatrende lian med en hurtig, frodig vækstform.
Se Storfrugtet tranebær og Klatrevildvin
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Se Storfrugtet tranebær og Klit
Klokke (instrument)
En klokke er en simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
Se Storfrugtet tranebær og Klokke (instrument)
Kvalkved-slægten
Kvalkved-slægten (Viburnum) er en planteslægt med 150-175 arter af buske eller (nogle få arter) træer.
Se Storfrugtet tranebær og Kvalkved-slægten
Liden præriegræs
Liden præriegræs (Schizachyrium scoparium) er en flerårig, urteagtig græsart med en pudedannende vækstform.
Se Storfrugtet tranebær og Liden præriegræs
Lyng-familien
Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.
Se Storfrugtet tranebær og Lyng-familien
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Se Storfrugtet tranebær og Lyng-ordenen
Massachusetts
Massachusetts er en delstat i USA.
Se Storfrugtet tranebær og Massachusetts
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Storfrugtet tranebær og Mykorrhiza
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Storfrugtet tranebær og Naturaliseret
Newfoundland
Newfoundland (fransk: Terre-Neuve; irsk: Talamh an Éisc; latin: Terra Nova) er en canadisk ø på 111.390 km² og er dermed verdens 16.
Se Storfrugtet tranebær og Newfoundland
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Storfrugtet tranebær og Nordamerika
North Carolina
North Carolina er en amerikansk delstat.
Se Storfrugtet tranebær og North Carolina
Pennsylvansk vokspors
Pennsylvansk Vokspors (Morella pensylvanica) er en løvfældende busk med en bred, opstigende og tæt forgrenet vækst.
Se Storfrugtet tranebær og Pennsylvansk vokspors
Perikon
Perikon (Hypericum) er en slægt af flerårige planter med modsatte, helrandede blade, der er besat med nedsænkede kirtler.
Se Storfrugtet tranebær og Perikon
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Storfrugtet tranebær og Planter
Rød løn
Rød løn (Acer rubrum) er et stort træ med én eller flere stammer og en kegleformet og efterhånden bred vækst.
Se Storfrugtet tranebær og Rød løn
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Storfrugtet tranebær og Rod (plantedel)
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Storfrugtet tranebær og Spiring (plante)
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Se Storfrugtet tranebær og Stedsegrøn
Storfrugtet blåbær
Storfrugtet blåbær (Vaccinium corymbosum) er en løvfældende busk med en opret, noget åben, riset vækstform.
Se Storfrugtet tranebær og Storfrugtet blåbær
Strandfladbælg
Strandfladbælg (Lathyrus japonicus), ofte skrevet strand-fladbælg, er en 20-60 cm lang urt med nedliggende eller opstigende stængler.
Se Storfrugtet tranebær og Strandfladbælg
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Storfrugtet tranebær og Symbiose
Terschelling
(Frisisk) er en vadehavsø og en kommune i den nederlandske provins Frisland.
Se Storfrugtet tranebær og Terschelling
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Storfrugtet tranebær og Tokimbladede
Virginsk vinterbær
Virginsk vinterbær (Ilex verticillata) er en mellemstor, løvfældende busk med en langsom, stivgrenet vækst.
Se Storfrugtet tranebær og Virginsk vinterbær
Se også
Vandplanter
- Åkande
- Almindelig vandranke
- Andemad
- Bacopa caroliniana
- Bredbladet dunhammer
- Brudelys
- Dunhammer
- Dyndstar
- Frøbid-familien
- Havedam
- Hjertebladet vandaks
- Nøkkerose-familien
- Skeblad-familien
- Stor najade
- Storfrugtet tranebær
- Tagrør
- Trehage-familien
- Tvepibet lobelie
- Vandaks
- Vandaks-familien
- Vandnavle-slægten
- Vandplante
- Vandrøllike (art)
Også kendt som Sort af Tranebær (Vaccineum macrocarpum) 'Early Black', Vaccineum macrocarpum, Vaccinium macrocarpon.