Indholdsfortegnelse
183 relationer: Aleksandr Nevskij, Algirdas af Litauen, Arveligt monarki, Aukštaitija, Švarnas af Litauen, Žemaitija, Žemaitisk (dialekt), Østersøen, Østeuropa, Brjansk, Bulle, Calvinisme, Daugava, Den Gyldne Horde, Den Liviske Orden, Den polsk-litauiske realunion, Den Tyske Orden, Det habsburgske monarki, Det Russiske Kejserrige, Europa, Føderation, Fyrste, Fyrstendømmet Litauen, Galicien (Centraleuropa), Gammelpreussere, Gediminas af Litauen, Hedenskab, Hierarki, Hrodna, Hviderusland, Ivan 3. af Moskva, Jesuiterordenen, Jiddisch, Katolicisme, Kaunas, Kęstutis af Litauen, Kernavė, Kijevriget, Kongeriget Polen (1385–1569), Kongeslottet i Warszawa, Kongrespolen, Krevo-unionen, Krim-karaittere, Kultur, Kurland, Latin, Letland, Litauen, Litauere, Litauisk (sprog), ... Expand indeks (133 mere) »
- Forhenværende storhertugdømmer
- Polen i middelalderen
- Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande
Aleksandr Nevskij
Sankt Aleksandr Nevskij (Алекса́ндр Яросла́вич Не́вский,; født 13. maj 1220 i Pereslavl-Zalesskij, død 14. november 1263 i Gorodets) var storfyrste af Novgorod og Vladimir i en af de vanskeligste epoker i Ruslands historie.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Aleksandr Nevskij
Algirdas af Litauen
Algirdas (Альгерд, Olgierd) (* ca. 1296 – † maj 1377) var storfyrste i det middelalderlige Litauen fra 1345 til 1377, der da bestod af det nuværende Litauen og store dele af det nuværende Hviderusland og Ukraine.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Algirdas af Litauen
Arveligt monarki
Et arveligt monarki er den mest udbredte form for monarki og er grundlaget for næsten alle verdens monarkier.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Arveligt monarki
Aukštaitija
Aukštaitijas våbenskjold Aukštaitija Landskab i Aukštaitija Aukštaitija (Auksztota, Аукштайтия, ~Højland) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Aukštaitija
Švarnas af Litauen
Švarnas eller Shvarn (Шварно, Шварн, Шварн), også kendt under sit kristne navn John (Ioann) var Storfyrste af Litauen (1267-1269), og Kniaz (prins) af Chełm (1264-1269).
Se Storfyrstendømmet Litauen og Švarnas af Litauen
Žemaitija
Žemaitijas våbenskjold Historiske landsdele i LitauenŽemaitija er gul/grønt (Samogitia). Landskab i Žemaitija i nærheden Tverai Žemaitija (Žemaitija, ~ lavlandet) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Žemaitija
Žemaitisk (dialekt)
Žemaitisk (žemaitisk: žemaitiu ruoda, žemaičių tarmė) er en litauisk dialekt, som dog af nogen anses for at være et selvstændigt sprog.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Žemaitisk (dialekt)
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Østersøen
Østeuropa
Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Østeuropa
Brjansk
Brjansk (Брянск) er en russisk by, administrative center i Brjansk oblast.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Brjansk
Bulle
Urban 8., og forsynet med et blysegl. Bulle er oprindelig betegnelsen for det blysegl, det er fastgjort til dokumenter, men ordet bruges også om den kapsel, der beskytter sådan et segl, og endelig bruges det om hele dokumentet, som bærer seglet.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Bulle
Calvinisme
Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Calvinisme
Daugava
Daugava ved Latgale, Letland. Kort over Daugavas afvandingsområde Daugava eller Vestlige Dvina (Daugava; Заходняя Дзьвіна,; Западная Двина́,, "Vestlige Dvina") er en flod i Østeuropa.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Daugava
Den Gyldne Horde
Den gyldne horde (mongolsk: Зүчийн улс,; Алтын Урда,; Золотая Орда) var et mongolsk khanat opstået i dele af nutidens Rusland, Ukraine og Kasakhstan efter det mongolske kejserdømmes deling i 1240'erne.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Den Gyldne Horde
Den Liviske Orden
Rustning som anvendtes af Den Liviske Orden. Den Liviske orden eller Livlands Orden, fulde navn Jerusalems Tyske Hus Jomfru Marias hospital i Livland (Domus Sanctae Mariae Theotonicorum in Livonia,, Deutsche Orden in Livland, Jeruusalemma Saksa Maja Püha Maarja hospidal Liivimaal eller Liivimaa ordu) var den katolske ridderorden, Den tyske Ordens livlandske gren, der eksisterede i årene 1237–1562.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Den Liviske Orden
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Den polsk-litauiske realunion
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Den Tyske Orden
Det habsburgske monarki
Flag Det habsburgske monarki eller Donau-monarkiet var uofficielle navne på en personalunion i Centraleuropa.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Det habsburgske monarki
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Det Russiske Kejserrige
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Europa
Føderation
Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Føderation
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Fyrste
Fyrstendømmet Litauen
Fystendømmet Litauen (Lietuvos kunigaikštystė; latin Ducatus Lithuaniae) var en statsdannelse af etniske litauere, der eksisterede fra 1100-tallet, til 1413, hvor det blev en del af det nyoprettede Vilnius voivodskab.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Fyrstendømmet Litauen
Galicien (Centraleuropa)
Galiciens beliggenhed i Europa. Byen Stanisławów (nu Ivano-Frankivsk) i det østlige Galicien. Galiciens administrative opdeling omkring 1914. Galicien (Galicja; Galizien; Gácsország) er en historisk region i det østlige Centraleuropa, i dag delt mellem Polen og Ukraine.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Galicien (Centraleuropa)
Gammelpreussere
Preusserne dræber Adalbert Gammelpreusserne var et baltisk folkeslag som levede i de historiske områder Østpreussen og Vestpreussen, mellem floden Weichsel/Wisła og Memelland.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Gammelpreussere
Gediminas af Litauen
Gediminas (ca. 1275 – vinteren 1341) var regent af Storfyrstendømmet Litauen fra 1316 til 1341.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Gediminas af Litauen
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Storfyrstendømmet Litauen og Hedenskab
Hierarki
Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).
Se Storfyrstendømmet Litauen og Hierarki
Hrodna
Billede af Hrodna i 1500-tallet. Det nye Hrodna slot.Hrodna slot var sommerresidens for den polsk-litauiske realunions monarker. Hrodna (også kendt som Grodno; Гродна,; Гродно,; Gardinas; גראָדנע; Grodno, Grodna eller Grodnae), er en by i Hviderusland ved floden Nemunas, tæt på grænsen af Polen (ca 20 km) og Litauen (ca 30 km).
Se Storfyrstendømmet Litauen og Hrodna
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Hviderusland
Ivan 3. af Moskva
Ivan 3.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Ivan 3. af Moskva
Jesuiterordenen
right Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Jesuiterordenen
Jiddisch
Jiddisch skrevet på jiddisch Jiddisch (יידיש) er et sprog af den germanske familie, med hebraiske og slaviske indslag, der tales af europæiske, særlig østeuropæiske, ashkenaziske jøder.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Jiddisch
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Katolicisme
Kaunas
Kaunas (på udtales: koŭnas) er den næststørste by i Litauen med indbggere.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Kaunas
Kęstutis af Litauen
Kęstutis Kęstutis (Кейстут født ca. 1297, død 3. august eller 15. august 1382 i Kreva) var en fyrste i Storfyrstendømmet Litauen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Kęstutis af Litauen
Kernavė
Kernavė var den middelalderlige hovedstad i Storfyrstendømmet Litauen og er i dag et arkæologisk udgravningsområde (befolkningtal pr. 1999: 318).
Se Storfyrstendømmet Litauen og Kernavė
Kijevriget
Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Kijevriget
Kongeriget Polen (1385–1569)
Kongeriget Polen (1385–1569) betegner en periode i Polens historie, fra 1385 hvor Kongeriget Polen (Królestwo Polskie; Regnum Poloniae) og Storhertugdømmet Litauen indgik i en personalunion etableret af Krevo-unionen og frem til 1569 hvor unionen blev transformeret til en tættere union af Lublin-unionen, som kort efter blev fulgt af afslutningen på Jagiellon-dynastiet, der på det tidspunkt havde hersket over Polen i to århundreder.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Kongeriget Polen (1385–1569)
Kongeslottet i Warszawa
Kongeslottet i Warszawa Kongeslottet i Warszawa (polsk Zamek Królewski) er et barokslot og et af Warszawas mest berømte landemærker.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Kongeslottet i Warszawa
Kongrespolen
Kongress-Polen (grå farve) Kongrespolens flag Kongrespolen (Kongresówka) eller Kongedømmet Polen (polsk: Królestwo Polskie, Царство Польское) var en russisk satellitstat og omfattede centrale og østlige dele af Polen, som kom under Rusland efter Wienerkongressen 1815.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Kongrespolen
Krevo-unionen
Dokumentet, der blev undertegnet i Kreva den 14. august 1385 I snæver forstand er Krevo-unionen eller Krevo-traktaten (også kaldet Unionen i Kreva eller Kreva-traktaten) en ægtepagt indgået på borgen Kreva i Hviderusland (dengang Rutenien) den 14.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Krevo-unionen
Krim-karaittere
Krim-karaitter (krim-karaim: (ental) къарай, (flertal) къарайлар; trakai-karaim: (ental) karaj, (flertal) karajlar,, "læsere"), også kendt som karaim og qarayer, er et trossamfund af etnisk tyrkiske tilhængere af karaitisk jødedom i Østeuropa.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Krim-karaittere
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Kultur
Kurland
Den nuværende region i Letland Baltiske stammer omkring 1200 Kurland (Kurzeme; Curonia; Kurland; Kuršas; Курляндия) er en af de historisk-kulturelle regioner i Letland.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Kurland
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Latin
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Letland
Litauen
Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Litauen
Litauere
Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Litauere
Litauisk (sprog)
aukštaitiske underdialekter er grønne, blå og lilla. Litauisk (litauisk: lietuvių kalba, (litauisk sprog)) er det officielle sprog i Litauen, og det tales af omkring 4 millioner mennesker som modersmål.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Litauisk (sprog)
Lublinunionen
Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko. Lublinunionen (Unia Lubelska, Liublino unija, Люблінська унія Люблінская унія) erstattede personalunionen mellem Kongeriget Polens krone og Storfyrstendømmet Litauen med en realunion og et valgkongedømme, da Sigismund II Augustus, den sidste af Jogailas-dynastiet, forblev barnløs efter tre ægteskaber.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Lublinunionen
Lutsk
Lutsk (Луцьк,; Łuck; Луцк) er en by i den historiske region Volhynien i den nordvestlige del af Ukraine.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Lutsk
Masovien
Fyrstendømmet Masoviens våbenskjold Masoviens beliggenhed i Europa i 1300-tallet Masovien, Mazovia eller Masovia (Mazowsze, Mazovija) var et fyrstendømme og en geografisk og historisk region i det østlige Polen ved Wisła.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Masovien
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Middelalderen
Mindaugas af Litauen
Mindaugas (Mendog, Міндоўг) (ca. 1200 – 12. september 1263) grundlagde Storfyrstendømmet Litauen og var den første historisk kendte Storfyrste af Litauen (1248 – 1253) og den eneste konge af Litauen (1253 – 1263).
Se Storfyrstendømmet Litauen og Mindaugas af Litauen
Modreformationen
Tridentinerkoncilet, der indledte modreformationen Modreformationen kaldes den bevægelse, der fra midten af 1500-tallet iværksattes af Den romersk-katolske kirke for at imødegå reformationen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Modreformationen
Moldavien
Fyrstendømmet Moldaviens flag frem til 1859. Moldavien er et område i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt fyrstendømme fra 1300-tallet, vasalstat under tyrkisk overhøjhed 1513, atter selvstændigt 1856 og blev i 1862 forenet med fyrstendømmet Valakiet til Rumænien.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Moldavien
Moldova
Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Moldova
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Napoleon 1. af Frankrig
Nemunas
Nemunas (Nemunas, Нёман, Неман, Niemen, Njemen), også kendt som Memel, er en flod, der udspringer i Hviderusland og flyder gennem Litauen, før den munder ud i Østersøen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Nemunas
Nordiske korstog
De nordiske korstog var korstog foretaget af kongerne i Danmark, Sverige og den tyske Sværdbroderorden samt den Tyske Orden med henblik på at underkue og kristne de hedenske baltiske stammer langs de sydlige og østlige kyster af Østersøen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Nordiske korstog
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Ortodokse kirke
Pave Innocens 4.
Pave Innocens 4. og Ludvig den Hellige mødes i Lyon, 1248. Malet af Louis-Jean-François Lagrenée (1724-1805). Innocens 4. født Sinibaldo de Fieschi (ca. 1195 – 7. december 1254) var pave fra 25 juni 1243 til sin død i 1254.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Pave Innocens 4.
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Personalunion
Pinsk
Pinsk (Пінск,; Пинск,; Pińsk) er en by i Brest voblast i det sydvestlige Hviderusland med indbyggere.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Pinsk
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Polen
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Polens tre delinger
Polotsk
Polotsk vigtigste plads med Hotel Dzvina Polotsk (По́лацк,; Полоцк,; Polockas; Połock) er en historisk by i Hviderusland, beliggende ved floden Daugava floden.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Polotsk
Polsk (sprog)
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Polsk (sprog)
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Preussen
Prins
Prins (låneord fra oldfransk: prince (.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Prins
Pskov
Pskov (Псков,, gammel russiske stavemåde Плѣсковъ,, Pihkva) er en by, og administrativt centrum i Pskov oblast, Rusland, der ligger omkring 20 km øst for den estiske grænse ved Velikajafloden.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Pskov
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Storfyrstendømmet Litauen og Religion
Riga
Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Riga
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Storfyrstendømmet Litauen og Romerskkatolske kirke
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Rurikslægten
Rusinsk
Rusinsk er et østslavisk sprog nært beslægtet med ukrainsk.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Rusinsk
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Rusland
Russere
Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Russere
Rutenien
Rus-området i 1300-tallet Navnet Rutenien (Рoусь, Русь, Ruthenia) er en latiniseret variant af Rus og er en betegnelse for områder i Østeuropa i senmiddelalderen, der var befolket af østslaviske folkeslag.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Rutenien
Rutensk
Rutensk (se andre navne) var et østslavisk sprog, der taltes i Storfyrstendømmet Litauen og senere i de østslaviske områder i den polsk-litauiske realunion.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Rutensk
Satellitstat
En satellitstat, lydstat, vasalstat eller marionetstat er en – normalt mindre – stat, som formelt set er selvstændig, men som i praksis helt forvaltes af, politisk domineres af eller står i stærkt afhængighedsforhold til en tilgrænsende stormagt eller i hvert fald dominerende stat.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Satellitstat
Seimas
Seimas er Litauens nationale parlament og lovgivende forsamling, som har til huse i hovedstaden Vilnius.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Seimas
Semgallen
Zemgales våbenskjold Lettiske regioner og byer. Zemgale, også kendt under det latiniserede navn Semgallen, Semigalia eller Semigallia (Zemgale, Žiemgala, Žemgalė, Zemgāl, Semgallen, Semigalia) er en af fire landsdele i Letland.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Semgallen
Slaget ved Durbė
Baltiske stammer i begyndelsen af 1200-tallet før ordenerne påbegyndte deres korstog Slaget ved Durbė (Durbes kauja, Durbės mūšis) var et middelalderligt slag udkæmpet i nærheden af Durbe, 23 km øst for Liepāja, i det nuværende Letland som en del af de liviske korstog.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Slaget ved Durbė
Slaget ved Saule
Slaget ved Saule (Saulės mūšis ellerŠiaulių mūšis, Schlacht von Schaulen, Saules kauja, Saule lahing) blev udkæmpet den 22. september 1236 mellem Sværdbroderordenen og de hedenske semgallere, litauere og ẑemaitijanere.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Slaget ved Saule
Slaget ved Tannenberg (1410)
Slaget ved Tannenberg (1410) (polsk: Bitwa pod Grunwaldem (slaget ved Grunwald), litauisk: Žalgirio mūšis (slaget ved Žalgiris)) blev udkæmpet mellem styrker fra Polen-Litauen og Den Tyske Orden den 15. juli 1410.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Slaget ved Tannenberg (1410)
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Slaviske folkeslag
Smolensk
Smolensk (Смоленск smʌˈlʲensk) er en by i det vestlige Rusland, administrativt center i Smolensk oblast med indbyggere.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Smolensk
Socinianisme
Faustus Socinus. Socinianisme er en betegnelse for en antitrinitarisk bevægelse, der i det 16.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Socinianisme
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Sortehavet
Sorterutenien
Sorterusland på kortet markeret med rødt. Sorterusland ''(Schwarzreussen)'' på et kort fra 1660. Sorterutenien er et historisk landskab tilsvarende nordvestlige del af den nuværende Hviderusland, regionen omkring Navahrudak (Novgorodok) i den øvre del af floden Nemunas.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Sorterutenien
Stefan Báthory
Stefan Báthory (født 27. september 1533 i Szilágysomlyó, Transylvanien, død 12. december 1586 i Hrodna, Hviderusland) var konge i den polsk-litauiske realunion 1576 – 86.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Stefan Báthory
Storfyrste af Moskva
Dette er en liste over fyrster og storfyrster af det russiske fyrstendømme Moskva.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Storfyrste af Moskva
Storfyrstendømmet Moskva
Storfyrstendømmet Moskva (Fyrstendømmet Moskva, княжество Московское til Storfyrstendømmet Moskva, Великое Княжество Московское til Det russiske zardømme, Царство Русское) er et traditionelt vestligt navn for den russiske stat, der eksisterede fra 1300-tallet til 1721.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Storfyrstendømmet Moskva
Sværdbroderordenen
Sværdbrødreordenens segl. Sværdbrødreordenen (officielt navn Kristi Livlandske Krigstjenestebrødre, (Fratres Militiae Christi Livoniae) var en kirkelig krigerorden, der eksisterede 1202–1237.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Sværdbroderordenen
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Sverige
Tatarisk (sprog)
Tatarisk er et sprog, der tales af omkring 5,4 millioner mennesker.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Tatarisk (sprog)
Tjernihiv
Tjernihiv (Чернігів) er en by i det nordlige Ukraine med indbyggere.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Tjernihiv
Traidenis af Litauen
Traidenis (Трайдзень) (død 1282) var storfyrste af Litauen fra 1270 (eller 1269) til 1282.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Traidenis af Litauen
Trakai
thumb Trakai er en by i Litauen, beliggende i Vilnius apskritis, 28 km vest for landets og apskritis hovedstad, Vilnius.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Trakai
Treniota af Litauen
Treniota (Транята) (ca 1210-1264) var Storfyrste af Litauen (1263-1264).
Se Storfyrstendømmet Litauen og Treniota af Litauen
Tribut
En tribut er en sum af noget, som regel penge, som man skylder nogen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Tribut
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Tyrkisk (sprog)
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Tysk (sprog)
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Ukraine
UNESCO
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (forkortet UNESCO eller Unesco) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.
Se Storfyrstendømmet Litauen og UNESCO
UNESCO's Verdensarvsliste
Memphis, dens nekropol, og Pyramiderne i Giza (Egypten). Persepolis (Iran). Kronborg Slot. Den kinesiske mur. Preromantisk kirke i Santa Coloma. UNESCO's Verdensarvsområder er bestemte steder udpeget som bevaringsværdige af det internationale verdensarvsprogram, som administreres af UNESCO.
Se Storfyrstendømmet Litauen og UNESCO's Verdensarvsliste
Vaišvilkas af Litauen
Vaišvilkas eller Vaišelga (også stavet Vojszalak, Vojšalk, Vaišalgas) (Войшалк, Войшелк, Wojsiełk) (dræbt den 9. december 1268) var Storfyrste af Litauen (1264-1267) og søn af Mindaugas, konge af Litauen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Vaišvilkas af Litauen
Valgmonarki
I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).
Se Storfyrstendømmet Litauen og Valgmonarki
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Vasal
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Velikij Novgorod
Vilnius
Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius
Vilnius universitet
Vilnius Universitets store gård og Johannes Døberens kirke. Vilnius universitet (Vilniaus universitetas, tidligere kendt som Vilnius statsuniversitet og Stefan Báthory universitet og før det Almae Academia et Universitas Vilnensis Societatis Jesu), er med sin grundlæggelse i 1579 et af de ældste universiteter i Nordeuropa og med sine næsten 24.000 studerende det største universitet i Litauen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Vilnius universitet
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Vladislav 2. Jagello af Polen
Vytautas den Store af Litauen
Vytautas (Vytautas Didysis, Вітаўт, Witold Kiejstutowicz, kaldet "den Store" fra 1400-tallet) (ca 1350 – 27. oktober, 1430) var en af de mest berømte fyrster i middelalderens Litauen.
Se Storfyrstendømmet Litauen og Vytautas den Store af Litauen
1009
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1009 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1009
1180
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1180 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1180
1183
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1183 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1183
1202
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 og Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1202 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1202
1219
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1219 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1219
1226
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1226 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1226
1236
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning (medkonge) ---- Se også 1236 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1236
1248
---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 ---- Se også 1248 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1248
1251
---- Konge i Danmark: Abel 1250-1252 ---- Se også 1251 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1251
1252
---- Konge i Danmark: Abel 1250-1252 og Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1252 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1252
1253
---- Konge i Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1253 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1253
1259
---- Konge af Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 og Erik 5. Glipping 1259-1286 ---- Se også 1259 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1259
1260
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1260 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1260
1263
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1263 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1263
1269
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1269 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1269
1270
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1270 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1270
1274
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1274 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1274
1277
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1277 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1277
1279
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1279 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1279
1282
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1282 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1282
1283
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1283 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1283
1291
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1291 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1291
1295
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1295 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1295
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 13. århundrede
1307
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1307
1320
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 ----.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1320
1321
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 ----.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1321
1323
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 ----.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1323
1333
---- Den kongeløse tid i Danmark 1332-1340 ----.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1333
1339
---- Den kongeløse tid i Danmark 1332-1340 ----.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1339
1340
---- Konge i Danmark: Den kongeløse tid 1332-1340 – – Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1340 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1340
1355
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1355 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1355
1370
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340 – 1375 ---- Se også 1370 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1370
1382
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1382 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1382
1386
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1386 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1386
1387
---- Regent i Danmark: Oluf 2. 1376-1387, Margrete 1. 1387-1412 og senere formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1387 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1387
1389
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og senere formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1389 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1389
1392
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og senere formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1392 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1392
1398
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1398 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1398
1399
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1399 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1399
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 14. århundrede
1401
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1401 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1401
1410
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1410 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1410
1430
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1430 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1430
1434
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1434 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1434
1478
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1478 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1478
1492
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1492 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1492
1493
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1493 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1493
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 15. århundrede
1506
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1506 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1506
1508
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1508 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1508
1548
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1548 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1548
1564
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1564 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1564
1566
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1566 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1566
1569
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1569 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1569
1579
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1579 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1579
1588
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 og Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1588 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1588
1596
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1596 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1596
1599
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1599 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1599
1697
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1697 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1697
1738
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1738 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1738
1770
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1770 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1770
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1772
1793
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1793 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1793
1795
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1795 (tal).
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1795
1812
Året 1812 startede på en onsdag.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 1812
6. juli
6.
Se Storfyrstendømmet Litauen og 6. juli
Se også
Forhenværende storhertugdømmer
- Mecklenburg-Schwerin
- Mecklenburg-Strelitz
- Provinsen Storhertugdømmet Niederrhein
- Sachsen-Weimar-Eisenach
- Storfyrstendømmet Finland
- Storfyrstendømmet Litauen
- Storhertugdømmet Baden
- Storhertugdømmet Berg
- Storhertugdømmet Hessen
- Storhertugdømmet Oldenborg
Polen i middelalderen
- Storfyrstendømmet Litauen
Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande
- Anden polske republik
- Chagatai-khanatet
- Den russiske provisoriske regering
- Den ukrainske folkerepublik
- Det Russiske Kejserrige
- Første bulgarske rige
- Fatimide-kalifatet
- Fejlslagen stat
- Finske Demokratiske Republik
- Fristaden Kraków
- Fristat
- Fyrstendømmet Galicien-Volhynien
- Gamle schweiziske edsforbund
- Hertugdømmet Nassau
- Inkariget
- Jugoslavien
- Kongeriget Begge Sicilier
- Kongeriget Castilien
- Kongeriget Galicien og Lodomerien
- Kongeriget Italien
- Kongeriget Italien (1805-1814)
- Kongeriget Jugoslavien
- Kongeriget Kroatien og Slavonien
- Kongeriget Lombardiet-Venetien
- Kongeriget Napoli
- Kongeriget Preussen
- Kongeriget Sardinien
- Kongeriget Sicilien
- Kurpfalz
- Landgrevskabet Hessen-Darmstadt
- Nyasaland
- Republikken Genova
- Republikken Korsika
- Rhodesia
- Rifrepublikken
- Russiske SFSR
- Ständestaat
- Storfyrstendømmet Litauen
- Storfyrstendømmet Moskva
- Storhertugdømmet Hessen
- Sultanatet Sennar
- Unionen mellem Kroatien og Ungarn
- Vestfranken
- Zar-Rusland
- Zimbabwe Rhodesia
Også kendt som Storfyrstedømmen Litauen, Storfyrstedømmet Litauen, Storhertugdømmet Litauen, Storhertugdømmet Lituaen.