Indholdsfortegnelse
43 relationer: Bakterier, Base (kemi), Befrugtning, Bitestikel, Cellekerne, Centriole, Cowpers kirtel, Enzym, Follikelstimulerende hormon, Hormon, Hypofyse, Hypothalamus, Influenza, Kønshormon, Kønsorgan, Kromosom, Kulhydrat, Luteiniserende hormon, Mand, Meiose, Mellemhjerne, Mitokondrie, Mitose, Nervesystemet, Prostata, Pubertet, Receptor, Respiration (biokemi), Samleje, Sædcelle, Sekund, Skede (kønsorgan), Skrotum, Stamcelle, Stress, Sygdom, Temperatur, Testikel, Testosteron, Tobak, Tungmetal, Udløsning, Urinrør.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Sædcelledannelse og Bakterier
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Sædcelledannelse og Base (kemi)
Befrugtning
En befrugtning (undfangelse) er den proces hvor en sædcelle og en ægcelle smelter sammen og danner en zygote (befrugtet ægcelle).
Se Sædcelledannelse og Befrugtning
Bitestikel
Bitestiklens formål er primært at opbevare sæden fra testiklerne og transportere den ud af sædlederne ved udløsning.
Se Sædcelledannelse og Bitestikel
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Se Sædcelledannelse og Cellekerne
Centriole
Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.
Se Sædcelledannelse og Centriole
Cowpers kirtel
De Cowperske kirtler eller glandulae bulbourethrales er to kirtler på størrelse med en ært og ligger i muskulaturen lige under prostata (blærehalskirtlen).
Se Sædcelledannelse og Cowpers kirtel
Enzym
date.
Follikelstimulerende hormon
Follikelstimulerende hormon (ofte forkortet FSH) er et hormon der produceres i hypofysen i hjernen.
Se Sædcelledannelse og Follikelstimulerende hormon
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Hypofyse
MediansnitMediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele gennem en (abe)-hypofyse. Hypofysen (græsk: Hypophysis, eller på latin: glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen.
Se Sædcelledannelse og Hypofyse
Hypothalamus
Hypothalamus er en samling af kerner som ligger i den forreste del af mellemhjernen (diencephalon).
Se Sædcelledannelse og Hypothalamus
Influenza
Influenza er en infektionssygdom i fugle og pattedyr forårsaget af RNA-vira fra familien Orthomyxoviridae (influenzavira).
Se Sædcelledannelse og Influenza
Kønshormon
Estradiol, den vigtigste af østrogenerne. Kønshormoner inddeles i overordnede kønshormoner og mandlige og kvindelige sex-steroider.
Se Sædcelledannelse og Kønshormon
Kønsorgan
''Kvindens kønsorganer:'' 1. Nyre, 2. Nyrebækken, 3. Urinrør, 4. Æggeleder, 5. Æggestok, 6. Livmoder, 7. Urinblære, 8. Livmoderhals, 9. Vagina pung Kønsorganer eller kønsdele (genitalia – fordansket "genitalier") er de organer som benyttes til forplantning blandt mennesker og dyr.
Se Sædcelledannelse og Kønsorgan
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Se Sædcelledannelse og Kromosom
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Se Sædcelledannelse og Kulhydrat
Luteiniserende hormon
Sp Luteiniserende hormon (LH) er et hormon, der syntetiseres og udskilles af gonadotroper i hypofysens forlap.
Se Sædcelledannelse og Luteiniserende hormon
Mand
Illustration fra pioneerpladen, tegnet af Carl Sagans daværende hustru Linda Salzman. Adam, Homo Vitruvianus, Mand med barn, Herakles med Telefos En mand er et voksent menneske af hankøn.
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Mellemhjerne
Hjernens opbygning. '''Tryk på billedet for at se det større.''' Mellemhjernen, eller diencephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998).
Se Sædcelledannelse og Mellemhjerne
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Se Sædcelledannelse og Mitokondrie
Mitose
Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.
Nervesystemet
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).
Se Sædcelledannelse og Nervesystemet
Prostata
pung Prostata (blærehalskirtlen (12)) er beliggende i prostatalogen.
Se Sædcelledannelse og Prostata
Pubertet
Pubertet henviser til den proces af fysiske forandringer hvorved et barns krop bliver til en voksens krop, som er i stand til at reproducere.
Se Sædcelledannelse og Pubertet
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Se Sædcelledannelse og Receptor
Respiration (biokemi)
Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).
Se Sædcelledannelse og Respiration (biokemi)
Samleje
Anatomisk studie af samleje af Leonardo da Vinci (omkring 1492) skede Mandlige og kvindelige kønsorganer umiddelbart efter intravaginal ejakulation Samleje (lat. coitus) er den menneskelige form for kopulation og en almindelig form for sex.
Se Sædcelledannelse og Samleje
Sædcelle
Sædcelle når ægcelle Sædcellen er den mandlige kønscelle.
Se Sædcelledannelse og Sædcelle
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Skede (kønsorgan)
Skeden (latin: vagina, som direkte oversat betyder "skede" i meningen hylster), er den første del af pattedyrhunners indre kønsorganer.
Se Sædcelledannelse og Skede (kønsorgan)
Skrotum
''Mandens kønsorganer:'' 1. urinblære, 2. kønsben, 3. penis, 4. svulmelegeme, 5. glans, 6. forhud, 7. urinrørsmunding, 8. colon sigmoideum, 9. endetarm, 10. sædblære, 11. ductus ejaculatorius, 12. prostata,13. Cowpers kirtel, 14. endetarmsåbning, 15.
Se Sædcelledannelse og Skrotum
Stamcelle
Farvede embryonale stamceller fra en mus. Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Stamceller er ikke-specialiserede celler som findes i alle flercellede organismer.
Se Sædcelledannelse og Stamcelle
Stress
Stress er en naturlig fysiologisk og psykologisk reaktion på udfordringer og krav i ens omgivelser.
Sygdom
Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Sædcelledannelse og Temperatur
Testikel
pung Testikel (Testes), er en mandlig kønskirtel.
Se Sædcelledannelse og Testikel
Testosteron
Testosteron. Strukturformlen af et testosteron-molekyle anabole steroid Dianabol Testosteron er det mandlige kønshormon, som spiller en central rolle i udviklingen af maskuline karaktertræk.
Se Sædcelledannelse og Testosteron
Tobak
Tobak (Nicotiana) er en planteslægt med omkring 70 arter udbredt i Australien, Polynesien og især i Sydamerika.
Tungmetal
Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.
Se Sædcelledannelse og Tungmetal
Udløsning
Mandens udløsning eller ejakulation, udtømning af kønskirtler. Udløsning eller ejakulation er udtømning af kønskirtler ofte i forbindelse med seksuel stimulering.
Se Sædcelledannelse og Udløsning
Urinrør
Mandligt og kvindeligt urinrør, markeret på tegningen som Urethra Urinrøret (uretra), som indgår i urinvejene, er en biologisk kanal som leder urin fra urinblæren til den eksterne urinvejsåbning.
Se Sædcelledannelse og Urinrør
Også kendt som Spermiogenese.