Indholdsfortegnelse
32 relationer: Akson, Celle (biologi), Cellemembran, Centriole, Cytoplasma, Cytoskelet, Cytosol, Diffusion, DNA, Endoplasmatisk reticulum, Eukaryoter, Gen, Golgiapparat, Histon, Ion, Kernelegeme, Kromatin, Kromosom, Lysosom, Mitokondrie, Nervesystemet, Neuroanatomi, Neurofysiologi, Organel, Protein, Proteinbiosyntese, Ribosom, RNA, Soma, Synapse, Vakuole, Vesikel.
Akson
Akson (fra græsk ἄξων áxōn, akse) axon eller nervefiber er et langt, slankt fremspring af en nervecelle eller neuron hos hvirveldyr, der typisk laver elektriske impulser kendt som virkningspotentialer væk fra nervecellens cellekrop.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Cellekerne og Celle (biologi)
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Centriole
Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
Cytosol
Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne.
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Endoplasmatisk reticulum
Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.
Se Cellekerne og Endoplasmatisk reticulum
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Golgiapparat
250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.
Histon
Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Kernelegeme
Lysmikrografi af cellekerne og kernelegeme (nukleolus) Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Kernelegemet eller nukleolus (flertal nukleoli), er det område i cellekernen, hvor rRNA syntetiseres.
Kromatin
Karyogram af en mand, som viser den klassiske metafase-kromatinstruktur. Kromatin er kombinationen af DNA og proteiner, som udgør indholdet i en cellekerne.
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Lysosom
Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Nervesystemet
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).
Se Cellekerne og Nervesystemet
Neuroanatomi
Neuroanatomi er den del af anatomien som beskæftiger sig med nervesystemets opbygning.
Neurofysiologi
Neurofysiologi er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med nervesystemets fysiologi.
Se Cellekerne og Neurofysiologi
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Cellekerne og Proteinbiosyntese
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Soma
Soma eller cellekroppen, er den del af en neuron der indeholder nucleus (cellekernen).
Synapse
nerveceller. Mellemrummet kaldes synapsespalten En synapse er en kontaktflade mellem to nerveceller, hvorigennem impulser kan overføres.
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Vesikel
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Også kendt som Flerkernede, Nucleus.