Indholdsfortegnelse
48 relationer: Almindelig hæg, Almindelig kvalkved, Art, Østeuropa, Bark (plantedel), Bær, Bævreasp, Biotop, Bjergrørhvene, Bladrand, Bladstilling, Blåbær, Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Canada, Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Frugt, Gedeblad, Gedeblad-familien, Gift, Gren (plantedel), Juni, Kartebolle-ordenen, Kasakhstan, Kina, Knop (plantedel), Løvfældende, Løvspring, Maj, Marts, Naturaliseret, Planter, Rod (plantedel), Sibirien, Skovfyr, Skovsteppe, Steppe, Strandasters, Tokimbladede, Tyttebær, USA, Vegetativ formering, Vortebirk, Vrietorn, Xinjiang.
- Gedeblad
Almindelig hæg
Almindelig hæg (Prunus padus) eller majtræ er en stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone.
Se Tatarisk gedeblad og Almindelig hæg
Almindelig kvalkved
Almindelig Kvalkved (Viburnum opulus) - ofte blot kaldt Kvalkved - er en op til 5 meter høj busk, der vokser vildt i hegn, skov og krat.
Se Tatarisk gedeblad og Almindelig kvalkved
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Østeuropa
Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.
Se Tatarisk gedeblad og Østeuropa
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Tatarisk gedeblad og Bark (plantedel)
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Bævreasp
Bævreasp (Populus tremula), ofte skrevet bævre-asp, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks.
Se Tatarisk gedeblad og Bævreasp
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Tatarisk gedeblad og Biotop
Bjergrørhvene
Bjergrørhvene (Calamagrostis epigejos), også skrevet Bjerg-Rørhvene, er en 50-100 cm høj græsart, der vokser på tørre skrænter, strandoverdrev og i skovkanter.
Se Tatarisk gedeblad og Bjergrørhvene
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Tatarisk gedeblad og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Tatarisk gedeblad og Bladstilling
Blåbær
Friskplukkede blåbær Blåbær er blå eller næsten sorte og dækket af et vokslag, der giver skindet en lettere dugget overflade.
Se Tatarisk gedeblad og Blåbær
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Tatarisk gedeblad og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Tatarisk gedeblad og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Se Tatarisk gedeblad og Canada
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Se Tatarisk gedeblad og Centralasien
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Tatarisk gedeblad og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Tatarisk gedeblad og Dækfrøede planter
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gedeblad
Gedeblad (Lonicera), også kaldet kaprifolie eller kaprifolium (af latin caper 'buk' og folium 'blad') er en planteslægt som er udbredt i Nordamerika, Europa og Østasien med hen ved 200 arter af stedsegrønne eller løvfældende buske og lianer.
Se Tatarisk gedeblad og Gedeblad
Gedeblad-familien
Gedeblad-familien (Caprifoliaceae) er en familie inden for planteriget, som består af buske, små træer eller (sjældnere) urter eller lianer.
Se Tatarisk gedeblad og Gedeblad-familien
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Tatarisk gedeblad og Gren (plantedel)
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kartebolle-ordenen
Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.
Se Tatarisk gedeblad og Kartebolle-ordenen
Kasakhstan
Kasakhstan (Қазақстан,, Казахстан), officielt Republikken Kasakhstan (Қазақстан Республикасы,; Республика Казахстан) er et land i både Europa og Centralasien.
Se Tatarisk gedeblad og Kasakhstan
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Tatarisk gedeblad og Knop (plantedel)
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Tatarisk gedeblad og Løvfældende
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Se Tatarisk gedeblad og Løvspring
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Tatarisk gedeblad og Naturaliseret
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Tatarisk gedeblad og Planter
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Tatarisk gedeblad og Rod (plantedel)
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Se Tatarisk gedeblad og Sibirien
Skovfyr
Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.
Se Tatarisk gedeblad og Skovfyr
Skovsteppe
Skovsteppe i Altaibjergene. I dalen ses et stykke engagtigt steppe, mens bjergsiderne er dækket af åben skov. Skovsteppen er ikke en steppe, hvor der vokser enkelte træer, men snarere en slags makromosaik, sammensat af tydeligt adskilte elementer, der består af dels skovagtige og dels steppeagtige områder.
Se Tatarisk gedeblad og Skovsteppe
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Se Tatarisk gedeblad og Steppe
Strandasters
Strandasters (Tripolium pannonicum), ofte skrevet strand-asters, er en 15-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på strandenge.
Se Tatarisk gedeblad og Strandasters
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Tatarisk gedeblad og Tokimbladede
Tyttebær
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark f.eks.
Se Tatarisk gedeblad og Tyttebær
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vegetativ formering
Her ses en træagtig stikling af Blod-Ribs, som netop har dannet de første rødder. Vegetativ formering er fællesbetegnelsen for processer, hvor der etableres nye planteindivider ukønnet, dvs at de er genetisk identiske med deres ophav (moderplanten).
Se Tatarisk gedeblad og Vegetativ formering
Vortebirk
Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.
Se Tatarisk gedeblad og Vortebirk
Vrietorn
''Rhamnus cathartica'' Vrietorn (Rhamnus cathartica) eller Korsved er en op til 10 m høj busk eller træ, der vokser i skovbryn og på overdrev.
Se Tatarisk gedeblad og Vrietorn
Xinjiang
Xinjiang (Uyghur: شىنجاڭ (Shinjang), kinesisk: 新疆, pinyin: Xīnjiāng, Wade-Giles: Hsin1-chiang1), fulde navn Autonom Region Xinjiang Uyghur (Uyghur: شىنجاڭ ئۇيغۇر ئاپتونومرايونى (Shinjang Uyghur Aptonom Rayoni), simplificeret kinesisk: 新疆维吾尔自治区, traditionel kinesisk: 新疆維吾爾自治區, pinyin: Xīnjiāng Wéiwú'ěr Zìzhìqū) er en autonom region i Folkerepublikken Kina.
Se Tatarisk gedeblad og Xinjiang
Se også
Gedeblad
- Ægte kaprifolie
- Almindelig gedeblad
- Blåfrugtet gedeblad
- Dunet gedeblad
- Gedeblad
- Henrys gedeblad
- Myrtegedeblad
- Tatarisk gedeblad
Også kendt som Lonicera tatarica.