Indholdsfortegnelse
59 relationer: Aarhus, Almindelig fredløs, Almindelig skjolddrager, Angelik (art), Art, August, Bladformer, Bladrand, Bladroset, Bladstilling, Blåhat (plante), Blomst, Blomstereng, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Djævelsbid, Eng, Eng-kabbeleje, Europa, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Gærdesnerle, Gederams (art), Gudenå, Gul fladbælg, Hjortetrøst (plante), Hyldebladet baldrian, Kattehale, Kaukasus, Kærgaltetand, Kærtidsel, Knoldet brunrod, Kvan, Lådden dueurt, Limurt, Lysesiv, Maj, Musevikke, Naturaliseret, Nellike-familien, Nellike-ordenen, Nordamerika, Nyserøllike, Pælerod, Planter, Rørgræs, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, ... Expand indeks (9 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Se Trævlekrone og Almindelig fredløs
Almindelig skjolddrager
Almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata) er en flerårig, 10-60 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Se Trævlekrone og Almindelig skjolddrager
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Se Trævlekrone og Angelik (art)
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Trævlekrone og Bladstilling
Blåhat (plante)
Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.
Se Trævlekrone og Blåhat (plante)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstereng
Anlagt blomstereng med Almindelig Kamgræs (''Cynosurus cristata'') (forrest), Hvid Okseøje (''Leucanthemum vulgare'') (bagerst) og Dunet Vejbred (''Plantago media'') (i midten). I bunden ses Gul Kløver (''Trifolium campestre'') og Hvid-Kløver (''Trifolium repens'').
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Trævlekrone og Blomstring (botanik)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Trævlekrone og Dækfrøede planter
Djævelsbid
Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev.
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Eng-kabbeleje
Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.
Se Trævlekrone og Eng-kabbeleje
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Trævlekrone og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gærdesnerle
''Calystegia sepium'' Gærdesnerle (Calystegia sepium), også skrevet Gærde-Snerle, er en 2-3 meter lang slyngende urt, der vokser i rørsump, baneskråninger eller på strandenge og klitter.
Gederams (art)
Gederams (Chamaenerion angustifolium) er en 40-150 centimeter høj urt, der vokser i skovlysninger, klithede og omkring bebyggelse.
Se Trævlekrone og Gederams (art)
Gudenå
Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.
Gul fladbælg
Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Se Trævlekrone og Gul fladbælg
Hjortetrøst (plante)
Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.
Se Trævlekrone og Hjortetrøst (plante)
Hyldebladet baldrian
Hyldebladet baldrian (Valeriana sambucifolia) er en flerårig urt i gedeblad-familien.
Se Trævlekrone og Hyldebladet baldrian
Kattehale
Kattehale kan henvise til.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kærgaltetand
Kærgaltetand (Stachys palustris), ofte skrevet kær-galtetand, er en flerårig, 25-50 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Se Trævlekrone og Kærgaltetand
Kærtidsel
Kærtidsel (Cirsium palustre), ofte skrevet kær-tidsel, er en 80-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Knoldet brunrod
Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa) er en flerårig, urteagtig plante i maskeblomst-familien.
Se Trævlekrone og Knoldet brunrod
Kvan
Kvanblad Kvan i vejsiden på Island. Kvan (Angelica archangelica) er en 120-230 cm høj plante, der i Danmark findes som underarten strandkvan langs kystnære vandløb, strandenge og tangvolde.
Lådden dueurt
Lådden dueurt (Epilobium hirsutum), også stavet lodden dueurt, er en flerårig, 80-150 centimeter høj plante i natlys-familien.
Se Trævlekrone og Lådden dueurt
Limurt
Limurt (Silene) er stor planteslægt med ca.
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Musevikke
Musevikke (Vicia cracca) er en 25-100 cm lang krybende og klatrende urt, der i Danmark er meget almindelig i eksempelvis vejkanter og klitter.
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Trævlekrone og Naturaliseret
Nellike-familien
Nellike-familien (Caryophyllaceae) består af ca.
Se Trævlekrone og Nellike-familien
Nellike-ordenen
I Nellike-ordenen (Caryophyllales) er arterne urteagtige planter eller buske med hele og oftest helrandede blade.
Se Trævlekrone og Nellike-ordenen
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Nyserøllike
Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Trævlekrone og Rod (plantedel)
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Se Trævlekrone og Rosetstillede blade
Saponiner
Søstjerner i en spand afgiver saponiner som kan lede til skumdannelse. Saponiner (latinsk "sapon", sæbe + "-in", en af), også omtalt som triterpenglycosider, er almindeligvis giftige, plante-afledte organiske kemikalier.
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stor skjaller
Stor skjaller (Rhinanthus serotinus) er en enårig plante med lysegule blomster, som ses i maj til august.
Se Trævlekrone og Stor skjaller
Sværtevæld
Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Trævlekrone og Tokimbladede
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Også kendt som Lychnis flos-cuculi.