Indholdsfortegnelse
21 relationer: Algebra, Bil, Denotation, Fartpilot, Funktion (matematik), Fysik, Graf, Hastighed, Ingeniør, Konstant, Lejlighed, Ligning, Matematik, Parameter, Pi (tal), Reguleringssystem, Statistik, Temperatur, Ulighed (matematik), Varme, Varmeveksler.
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Se Variabel (matematik) og Algebra
Bil
En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.
Se Variabel (matematik) og Bil
Denotation
Et ords denotation eller betegnelse er dets betydning eller dets abstrakte definition.
Se Variabel (matematik) og Denotation
Fartpilot
Rat på Jeep Grand Cherokee med kontakter til fartpilot En fartpilot eller cruise control er et system, der automatisk kontrollerer et køretøjs hastighed.
Se Variabel (matematik) og Fartpilot
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Variabel (matematik) og Funktion (matematik)
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Variabel (matematik) og Fysik
Graf
En graf er en todimensional grafisk fremstilling af en funktionel afhængighed mellem to størrelser, således at kender man sammenhørende værdier af de to størrelser, så ved man ud fra grafen, om de tilfredsstiller den funktionelle afhængighed eller ej En forenklet men mindre almengyldig forklaring er, at ud fra værdien af den ene størrelse, den uafhængige variabel, sædvanligvis afsat positivt til højre ud af x-aksen, kan man på grafen aflæse værdien af den andens, den afhængige variabels størrelse ved at måle aftanden fra grafen til x-aksen i den pågældende afstand fra y-aksen regnet positivt opad.
Se Variabel (matematik) og Graf
Hastighed
Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.
Se Variabel (matematik) og Hastighed
Ingeniør
alt.
Se Variabel (matematik) og Ingeniør
Konstant
En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.
Se Variabel (matematik) og Konstant
Lejlighed
Ejendom med lejligheder En lejlighed er en del af en større beboelsesbygning.
Se Variabel (matematik) og Lejlighed
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Se Variabel (matematik) og Ligning
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Variabel (matematik) og Matematik
Parameter
Parameter er flertydig Parameter kan bøjes både som parameteren og parameteret.
Se Variabel (matematik) og Parameter
Pi (tal)
Et lille ''π'' Tallet pi (også kaldet Arkimedes' konstant) er en matematisk konstant, der skrives med det græske bogstav '''π'''.
Se Variabel (matematik) og Pi (tal)
Reguleringssystem
Det simpleste blokdiagram af et reguleringskredsløb med tilbagekobling. Et hydroelektrisk kraftværk i Amerongen, Holland. Et reguleringssystem, reguleringskredsløb, reguleringskreds, styrekredsløb er indenfor ingeniørvidenskab en enhed, eller en gruppe af enheder, der håndterer, kommanderer, instruerer eller regulerer andre enheder eller systemers opførsel.
Se Variabel (matematik) og Reguleringssystem
Statistik
Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.
Se Variabel (matematik) og Statistik
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Variabel (matematik) og Temperatur
Ulighed (matematik)
En ulighed er et matematisk udsagn, der angiver at ét regneudtryk er større end eller evt.
Se Variabel (matematik) og Ulighed (matematik)
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Se Variabel (matematik) og Varme
Varmeveksler
Bagsidepladen og bagpladen indeni køleskabet og fryseren er begge varmevekslere. Den indre varmeveksler suger varme ud af køleskabet, og den ydre varmeveksler afleverer varme til den omgivende luft. spiralformet modstrømsvarmeveksler.('''1 højre''') Varmt medium ledes ind.('''1 venstre''') Det kølede tidligere varme medium ledes ud.('''2 venstre''') Koldt medium ledes ind.('''2 højre''') Det varmede tidligere kolde medium ledes ud.
Se Variabel (matematik) og Varmeveksler